Bliv abonnent
Annonce
Debat

Dansk Industri: Her er fire bud på bedre erhvervstransport i byerne

Selv om den politiske debat ofte tager udgangspunkt i bilkørsel, kollektiv transport og cykler så må vi ikke glemme byens rygrad, som er den helt nødvendige erhvervstransport, skriver Rune Noack.<br><br>
Selv om den politiske debat ofte tager udgangspunkt i bilkørsel, kollektiv transport og cykler så må vi ikke glemme byens rygrad, som er den helt nødvendige erhvervstransport, skriver Rune Noack.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
19. februar 2026 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg er den største nar på Åboulevarden. Sådan lyder det igen og igen i en sang, der kører i min bilradio. Sangen handler godt nok om mistet kærlighed.

Men når trafikken står stille i bilkøen på Åboulevarden, kan jeg sagtens spejle mig i omkvædet. Jeg kunne jo lige så godt have siddet i S-toget til Hillerød.  

Trængsel er irriterende. Og det koster mange penge for de virksomheder, der med lastbiler og varebiler holder byen levende. Helt lavpraktisk kan lastbilchaufføren nå færre stop på turen, før han løber tør for køretid. Eller håndværkeren kan nå færre kunder, fordi arbejdstiden bruges i bilkøen i stedet for at sætte stikkontakter op.  

Temadebat

De nyvalgte lokalpolitikere står med nøglen til den kommunale transport – men hvordan finder vi en balance mellem klima, mobilitet og lokal vækst? Altinget Transport spørger derfor i en ny temadebat: Hvordan ser fremtidens kommunale transport ud?

Om Altingets temadebatter:

Altingets temadebatter sætter spot på et aktuelt nicheemne.

Alle indlæg er udelukkende alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Vil du deltage i debatten? Så kan du skrive til terp@altinget.dk.

Selv om den politiske debat ofte tager udgangspunkt i bilkørsel, kollektiv transport og cykler så må vi ikke glemme byens rygrad, som er den helt nødvendige erhvervstransport. Det er dem, der kører varer i butikkerne.

Kører dit affald væk. Leverer mad til byens ældre. Leverer de bukser, du har købt på nettet. Vi ved det godt, men glemmer det, når vi vil løse udfordringer med trængsel.  

Trængsel er ikke længere kun et fænomen i de største byer. Det kunne man se i den lokalpolitiske debat op til kommunalvalget. I DI Transport har vi fire bud på, hvordan vi kan forbedre erhvervstransporten i byerne. 

For få holdepladser

For det første kunne vi give bedre mulighed for at varer leveres uden for myldretiden. De fleste kommuner har begrænsninger, så butikkerne og byggepladser ikke må modtage varer før klokken syv. Så skal lastbilerne køre midt i myldretiden for at levere varer, før butikkerne åbner klokken otte.

Det betyder færre stop per lastbil og i sidste ende flere lastbiler i byerne. Det er også her, der er flest cyklister og bløde trafikanter. Der kommer heldigvis flere el-lastbiler.

Men reglerne burde ændres så støjsvag levering med el-lastbiler var muligt tidligere om morgenen eller om natten.

Læs også

For det andet er der for få steder lastbilerne og varebiler kan holde for at levere varer. Ofte skal chaufføren gå langt fra parkeringsplads til butikken, hvilket både giver dårligere arbejdsmiljø og gør vareleveringen mindre effektiv.

Ofte betyder det også p-bøder til chaufførerne, fordi p-vagterne ikke kan se, at der er tale om en standsning i forbindelse med varelevering eller affaldstømning og ikke en parkering. Der er behov for flere p-pladser til varelevering og bedre vejledning af p-vagterne.

For det tredje er reglerne forskellige fra by til by. I nogle byer er der miljøzoner og snart også nulemissionszoner. Det er måske til at håndtere for lastbilstransporten, men sværere for den lille håndværksmester, der skal skifte blandingsbatteri hos fru Jensen.

Men der er også forskelle på vægtgrænser i gågader og forskelle i, hvor, hvornår og hvordan lastbiler må parkere. Mere ensartede regler ville lette de administrative byrder for erhvervstransporten.

Byens rygrad

For det fjerde så er byer og arbejdspladser afhængige af ordentlige adgangsforhold for lastbiler. Det gælder ikke mindst i forhold til adgang til havne og industrikvarterer.

Havnene ligger historisk set i centrum af vores byer. Flere steder rundt om i Danmark er byen også vokset ud til de gamle industrikvarterer.

Men der er stadigvæk behov for, at lastbiler kan komme ned til havnen og hente foderstoffer, råstoffer til byggeriet eller containere med videre. Her nytter det ikke med dårlige vejforbindelser.

Erhvervstransporten er byens rygrad, der er med til at skabe de levende byer, som flere og flere gerne vil bo i eller besøge.

Rune Noack
Transportpolitisk chef i Dansk Industri Transport

Til industrikvarterer, lagre og logistikvirksomheder er det også afgørende, at modulvogntog og dobbelttrailere kan få adgang. Det vil måske give større lastbiler, men til gengæld færre lastbiler i byerne.

Erhvervstransporten er byens rygrad, der er med til at skabe de levende byer, som flere og flere gerne vil bo i eller besøge.

Der er ingen tvivl om, at erhvervstransporten ville nyde godt af, hvis flere steg ud af bilen og over på cykel eller bus og tog i stedet for at føle sig til grin på Åboulevarden.

Omvendt fører byens begrænsninger på parkering, varelevering og affaldshåndtering og kørsel med lastbiler og varebiler ofte til dårligere og dyrere trafikafvikling.

Det gør det dyrere at købe en håndværker eller få leveret varer eller byggematerialer i byerne. Så måske skulle vi gøre det anderledes. 

Læs også

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026