Dansk PersonTransport: Det er en myte, at busser kører tomme og nytteløst rundt

I disse dage lægger kommuner og regioner sig endeligt fast på, hvilket serviceniveau for lokal og regional kollektiv trafik de vil tilbyde borgerne i 2023.  Det sker med fastsættelsen af trafikselskabernes budgetter for 2023.

Baggrunden er selvfølgelig den inflation og energikrise, der har påvirket økonomien og mulighederne i den kollektive bustrafik i lang tid. I sensommeren blev det intenst diskuteret, om tegeringen skulle række kommuner og regioner en hjælpende hånd for at få økonomien til at hænge sammen.

Det førte til en ekstra bevilling på 125 millioner kroner. Sammen med 150 millioner kroner fra januar og februar 2022 dækkede det en del af det tab på cirka 450 millioner kroner, som trafikselskaberne tilskriver den langvarige COVID-19-effekt på passagertallet og passagerindtægterne. I mellemtiden skønner trafikselskaberne, at de får omkostningsstigninger på cirka 785,8 millioner kroner i 2022 som følge af inflation og energipriser.

Det er en svær situation at håndtere, og den bliver ikke lettere af myten om ”de tomme busser” - en myte om at busserne kører nytteløst og tomme rundt på landevejene. 

Myten om de tomme busser
Busserne er ikke tomme, og man kan ikke reducere den kollektive bustrafik, uden at det kommer til at gå ud over mange passagerer. Det ved kommuner, regioner og trafikselskaber godt. Trafikselskabet Midttrafik i Region Midtjylland tog dette emne op som led i den aktuelle budgetøvelse i starten af november 2022.

”En busrute har ikke jævn belastning over hele ruten. Nogle steder vil antallet af passagerer således være lavere end andre. Samtidig har busruter forskellig belastning alt efter retning - typisk parallelt med, hvor de store pendlerstrømme er. Busruten kan altså godt være fuld i den ene retning, mens den kører halvtom i den anden retning. Endelig varierer passagertallet over dagen og årstiden,” fremgår det af bestyrelsens drøftelser af emnet.

Man kan ikke reducere den kollektive bustrafik, uden at det kommer til at gå ud over mange passagerer

Lasse Repsholt

Det er selvfølgelig en utrolig enkel virkelighed og langt fra så opsigtsvækkende, som myten om at tomme busser kører nytteløst rundt.

Landets største trafikselskab, Movia, er i samme situation og satte tal på med udarbejdelsen af det såkaldte sparekatalog. Her beregner trafikselskabet effekten af de besparelser, der kan blive konsekvensen ved en nedgang i passagertallet på henholdsvis fem procent og ti procent. Selv det mindste indgribende scenarie indebærer et tab på 2,52 millioner passagerer i Region Hovedstaden og 380.000 passagerer i Region Sjælland.

På kommunalt plan vil man se passagertab på 4.000 til 7.000 passagerer i kommuner som Faxe, Lolland, Stevns, Vordingborg, Odsherred Furesø, Gribskov og Halsnæs. Samtidig vil man se passagertab på 12.000 til 16.000 passagerer i kommuner som Greve, Egedal, Guldborgsund, Kalundborg, Lejre, Ringsted og Slagelse. Ingen går fri - heller ikke byer som Roskilde (83.000 færre passagerer) eller Herlev (88.000 færre passagerer).

Hvis der gennemføres besparelser i ti procent scenariet, vil det samlede passagertab løbe op i 6,73 millioner passagerer, der så skal finde andre måder at komme frem. Det svarer til cirka 3,7 procent af Movias samlede passagertal i 2022.

Flextrafik er ikke en erstatning til busser
En anden sejlivet myte er, at det er kommunaløkonomisk snusfornuft at erstatte et etableret rutenetværk med tilbuddet om flextur og plustur. Flextrafik er rigtigt gode supplementer til den øvrige kollektive trafik i de tyndt befolkede områder, der giver borgerne mulighed for at blive kørt fra adresse til adresse (flextur) eller som transporttilbud på den del af rejsen, hvor bus og tog ikke rækker (plustur). Men det er ikke en erstatning.