Debat

Dansk PersonTransport: Regeringen bør støtte kommunerne med finansieringen af den grønne kollektive trafik

Regeringen er kommet på slingrekurs i forhold til målene for den grønne omstilling. I hvert fald når det drejer sig om den kollektive trafik og bidraget herfra. For den kollektive trafik hænger i en tynd tråd, skriver Dansk PersonTransport.

Der er et kæmpehul i kommunernes og regionernes økonomi, hvor passagerefterslæbet fra coronakrisen ikke har rettet sig. Samtidig har priserne på brændstof, gas og elektricitet har gjort opgaven uoverkommelig uden en hjælpende hånd fra Staten, skriver Dansk PersonTransport.
Der er et kæmpehul i kommunernes og regionernes økonomi, hvor passagerefterslæbet fra coronakrisen ikke har rettet sig. Samtidig har priserne på brændstof, gas og elektricitet har gjort opgaven uoverkommelig uden en hjælpende hånd fra Staten, skriver Dansk PersonTransport.Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Lasse Repsholt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Finansministeriet har netop afsluttet forhandlinger om den kommunale økonomi.

Her efterlades et kæmpehul i kommunernes og regionernes økonomi, hvor passagerefterslæbet fra coronakrisen ikke har rettet sig, og hvor priserne på brændstof, gas og elektricitet har gjort opgaven uoverkommelig uden en hjælpende hånd fra Staten.

Parterne har aftalt at mødes igen om emnet til september, men man står stadig tilbage med billedet af en regering på slingrekurs, og en kollektiv trafik der hænger i en tynd tråd. Man må føle sig underligt til mode i de 29 kommuner og fem regioner, der i løbet af 2020, 2021 og 2022 har indgået klimasamarbejdsaftaler med Regeringen.

Her indgår kommuner og regioner sig i et frivilligt samarbejde, hvor det væsentligste punkt er at omstille busserne til klimavenlige brændstoffer, mens Regeringen skal styrke lovgivningen om for eksempel afgifter og nulemissionszoner. Aftalerne er frivillige, men der må også være en fælles forpligtelse til at sikre, at de økonomiske forudsætninger er til stede.

Kommuner, regioner og trafikselskaber er ellers godt i gang med en grøn omstilling, der flugter med aftalerne med Regeringen. Den kollektive bustrafik har endda en klar dansk førerposition i forhold til elektrificering af danskernes mobilitet.

Den kollektive trafik mangler passagerer
Ifølge Dansk PersonTransports beregning er der allerede bindende aftaler om 47,1 procent klimaneutral bustrafik i 2024. Elbustrafikken har hidtil været et byfænomen i større byer, men nu bliver elbussen også en del af løsningen på de længere regionale ruter.

For eksempel indsætter Region Midtjylland senere på året 33 elbusser i områderne omkring Herning, Viborg, Holstebro og Skive, og Region Nordjylland har netop indgået aftale om 31 elbusser på forskellige regionale ruter i den nordjyske geografi.

Under de aktuelle vilkår med coronaefterslæb og tårnhøje energipriser er der brug for en stærk økonomisk opbakning

Lasse Repsholt
Sektorchef ved Dansk PersonTransport

De kommer i 2023. Busserne er altså ikke bare klimaneutrale, men skåner også lokalmiljøet fra partikler og emissioner og frigør for eksempel biogas og biodiesel til andre nyttige formål i den grønne omstilling.

Men det er ikke nok, at kommuner og regioner omstiller bustrafikken og beder regeringen om at sende flere penge. Slet ikke. Der skal flere passagerer i den kollektive trafik. Der er med rette meget fokus på den aktuelle og vigtige omstilling af biltrafikken til elbiler og behovet for ladeinfrastruktur i den forbindelse.

Det må dog ikke overskygge det forhold, at vi forventer, at der er lige så mange benzin- og dieseldrevne bil i 2030. Biltrafikken er ansvarlig for mellem 10 og 30 procent af den samlede CO2-udledning i landets kommuner (13 procent i gennemsnit).

Det betyder, at hvis vi ikke får passagervækst i den kollektive trafik og andre bæredygtige transportformer (cykel, gang, delemobilitet med mere), træder vi i bedste fald vande i den grønne omstilling af persontrafikken.

Brug for en større kommunal forpligtelse
Regionerne har allerede gennemført en ansvarlig prioritering af den regionale trafik, hvor indsatsen og ressourcerne koncentreres som højfrekvente net, hvor passagerpotentialet er størst.

Det bliver af helt afgørende betydning, at denne strategiske satsning vedligeholdes og ikke udtyndes. Det kræver, at der er hånd under økonomien i denne aktuelle kritiske fase. Regionerne kan ikke udskrive skatter og kan ikke prioritere yderligere indenfor økonomien til regional udvikling. Derfor er staten en uundværlig del af løsningen.

Læs også

Kommunerne gør også meget, men kan gøre mere. I Dansk PersonTransport savner vi en større kommunal forpligtelse og prioritering af passagervækst og bæredygtigt mobilitet. Vi har gennemgået de første 20 kommunale klimahandlingsplaner, der alle har gode initiativer på området, men kun én kommune – Lejre Kommune – sætter sig et konkret mål om reduktion i biltrafikken og vækst i den kollektive trafik.

Fingrene peger altså i begge retninger. Under de aktuelle vilkår med coronaefterslæb og tårnhøje energipriser er der brug for en stærk økonomisk opbakning, men den målrettede indsats og prioritering sker også ude i kommuner og regioner.

Alle parter både regering, kommuner og regioner skal undgå slingrekurs og ind på en ret mod fremtidens kollektive trafik og bæredygtige mobilitet. Det første kridt er det nødvendige økonomisk fundament. Det næste er en høj lokal prioritering af passagervækst.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lasse Repsholt

Formand, Kollektiv Trafik Forum, sektorchef, Dansk Persontransport
cand.scient.pol (Aarhus Uni. 2002), HD (Copenhagen Business School 2010)

0:000:00