Debat

Danske Bilimportører: Grøn omstilling kræver et stabilt marked

DEBAT: Danskerne kører mere, og det er svært at ændre. Men vi kan skabe incitament for, at de kører i den rigtige type bil. Det kræver langsigtede, stabile vilkår for bilimportører og -købere, skriver Gunni Mikkelsen.

Politikerne skal sikre et stabilt marked for importørerne, hvis de vil have en grøn bilpark, skriver Gunni Mikkelsen. 
Politikerne skal sikre et stabilt marked for importørerne, hvis de vil have en grøn bilpark, skriver Gunni Mikkelsen. Foto: ifeelstock/Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Gunni Mikkelsen 
Direktør, De Danske Bilimportører

Regeringen har sammen med Enhedslisten, SF og Radikale Venstre besluttet at friholde elbiler for afgiftsstigninger i 2020.

Det er skridt i den rigtige retning mod en grønnere bilpark, men der er stadig behov for langsigtede og stabile vilkår for at reducere transportsektorens udledning med 70 procent i 2030.

Vi samarbejder gerne med både regeringen og Eldrup-kommissionen om at transformere den danske transportsektor.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Vores bud på den grønne omstilling af transportsektoren er simpel: På den korte bane skal afgifterne i 2021 fastfryses til samme niveau som i 2019.

På den lange bane skal Eldrup-kommissions arbejde sikre, at vi får et stabilt og gennemsigtigt afgiftssystem, der skaber incitament til at købe, udvikle og forhandle biler, der forurener mindre og udleder mindre CO2. 

Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling i transportsektoren, bør politikerne fastfryse afgifterne helt frem mod 2025, så forbrugernes tvivl ikke holder dem tilbage, når der skal vælges grønne løsninger.

Gunni Mikkelsen
Direktør, De Danske Bilimportører

Forbrugerne vil fravælge grønne alternativer
Hos De Danske Bilimportører kan vi ikke kontrollere, hvor langt folk kører, og hvor mange biler man har stående i indkørslen.

Noget tyder for eksempel på, at den høje beskæftigelse og reallønsfremgang har påvirket danskernes ønske til mobiliteten, og derfor bliver der solgt rekordmange biler i disse år.

Vi kan hverken skrue på konjunkturer eller kilometertælleren, men vi kan understøtte regeringens reduktionsmål ved at sikre, at danskerne i højere grad sætter sig ind bag rattet i biler, der forurener mindre og udleder mindre CO2.

Som nævnt, har de politiske partier med finansloven sikret, at elbilerne ikke bliver ramt af høje afgifter i starten af det nye år. Det er et godt skridt på vejen mod den grønne omstilling. 

Udfordringen fremover er, at vi har brug for stabilitet på markedet.

Allerede 1. januar 2021 vil afgifterne stige for alle elbiler – ikke kun dem over 400.000 kroner. Det vil øjeblikkeligt påvirke CO2-udledningen negativt.

Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling i transportsektoren, bør politikerne fastfryse afgifterne helt frem mod 2025, så forbrugernes tvivl ikke holder dem tilbage, når der skal vælges grønne løsninger.

Selvom politikerne med finansloven for 2020 har sikret, at det ikke bliver markant dyrere for danskerne at købe en elbil næste år, så håber og tror vi på, at alle partier er indstillet på at kigge på en langvarig grøn løsning. 

Udfordringen ved at forhandle afgifter hvert år på finansloven er, at de fleste biler bliver bestilt mindst et år frem i tiden, og forbrugerne og erhvervslivet har behov for langsigtede rammevilkår for at investere i biler eller eksempelvis infrastrukturen på ladestandere.

Et gennemsigtigt, bæredygtigt og stabilt afgiftssystem
I fremtiden er udfordringen, at vores nuværende afgiftssystem består af årtiers lappeløsninger uden en decideret grøn rettesnor. Det har medført en stop-and-go-politik, som har forårsaget bump på vejen mod en grønnere bilpark i Danmark.

Vores nuværende afgiftssystem gør vejen unødigt kompliceret, og der er behov for at gentænke hele afgiften fra et grønt perspektiv. Vi foreslår blandt andet et teknologineutralt afgiftssystem.

Teknologineutralt betyder, at alle biler beskattes ud fra et miljømæssigt perspektiv, der afspejler bilens teknik-, miljø- og sikkerhedsmæssige egenskaber, og ikke som i dag, et afgiftssystem baseret på bilens pris.

Et teknologineutralt afgiftssystem vil skabe incitament til at købe, udvikle og forhandle biler, der forurener mindre og udleder mindre CO2.

Når Eldrup-kommissionens anbefalinger lander på politikernes bord, bør man sikre langsigtede og teknologineutrale rammer, så både producenter og forbrugere kan samarbejde om den grønne omstilling.

Kort sagt kræver omstillingen af den danske bilpark, at vi i fællesskab skaber en transformation, der sikrer stabile og fornuftige rammevilkår. Hos De Danske Bilimportører samarbejder vi gerne om den målsætning.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Gunni Mikkelsen

Adm. direktør, Danske Bilimportører

0:000:00