DE: Anlægsbesparelser giver større regning i fremtiden

Af Jesper Højte Stenbæk
Fagchef for transport og infrastruktur, Dansk Erhverv

Offentligt byggeri sættes i gang af to årsager: Den ene er, at man i lavkonjunkturer af hensyn til samfundsøkonomien sætter byggeri i gang for at holde samfundshjulene kørende på tidspunkter, hvor de private byggeaktiviteter sløjer af. Den anden – mere jordnære - årsag er, at der opstår et konkret behov.

Efter finanskrisen kørte dansk økonomi på vågeblus i en periode, og det gav derfor nationaløkonomisk mening at sætte byggeprojekter i gang. Ingen seriøse mennesker påstår, at højkonjunkturen er tilbage igen, men det går da lidt bedre med økonomien og faktisk så godt med beskæftigelsen, at der ikke af den grund er tvingende grund for at sætte nye projekter i værk lige nu.

Men hvad så med behovet? Har vi strækninger eller byområder, hvor trængslen er så slem, at det begynder at koste samfundet mere ikke at bygge eller udbygge, end det gør at foretage investeringen? Svaret fra Dansk Erhverv er ja.

Spildtid på transport
Investeringer i mobilitet giver deres eget afkast til samfundet i form af øget aktivitet og flere skatteindtægter. Den tid, du bruger i en bilkø eller i et nedbrudt tog koster selvfølgelig dig selv tid og besvær, hvis du ikke kan nå at hente børnene, købe ind til aftensmaden eller nå en fitnesstime. Men det koster også samfundet penge, hvis du kommer for sent på arbejde, misser et møde, forurener, mens bilen holder i tomgang eller sætter pædagoger på overarbejde, fordi de skal vente på, at du kommer og henter dine børn.

Det er dog ikke den værste konsekvens. Vi mennesker er gode til at indrette os, og hvis vi ved, at vi bliver forsinkede i trafikken, så kører vi naturligvis tidligere. Det betyder, at vi helt systematisk hver dag spilder tid på transport. Tid, som vi virkeligheden kunne have brugt til noget mere nyttigt – både arbejdsmæssigt og privat.

Har vi strækninger eller byområder, hvor trængslen er så slem, at det begynder at koste samfundet mere ikke at bygge eller udbygge, end det gør at foretage investeringen? Svaret fra Dansk Erhverv er ja.

Jesper Højte Stenbæk
Fagchef for transport og infrastruktur, Dansk Erhverv

Skubber regning foran sig
Det koster erhvervslivet indtægter, det koster skatteindtægter, og det koster på privatkontoen. Den samlede regning på manglende eller utilstrækkelig infrastruktur kommer over tid nemt til at koste mere end det koster at tackle problemet. Derfor har vi brug for offentlige investeringer.

Dernæst kommer så alle mellemregningerne: Behøver det altid være statskassen, der betaler for nye veje, baner og broer? Nej, det mener vi ikke. Er det et problem, at bedre infrastruktur betyder, at flere bruger den, og at den dermed sander til igen? Nej, det mener vi ikke, fordi det er udtryk for højere aktivitet i samfundet og dermed vækst. Det er meget sjældent, at folk bevæger sig ud på en fornøjelsestur i myldretiden. Der er en grund til, at vi bevæger os. Er det et problem, at forureningen stiger ved øget transport? Ja, det er det, men løsningerne på det finder vi blandt andet hos teknologiudviklingen og hos muligheden for at bygge den rigtige infrastruktur, når vi bygger.

Skal vi så bare bygge kritikløst løs uden unødig skelen til konjunkturerne eller den slunkne statskasse? Nej. Vi skal prioritere projekterne. Hvordan vi gør det, vender jeg tilbage til i næste indlæg.