Debat om mikroplast: Glem engangsklude – den store synder er bilen

DEBAT: Alle mennesker er fulde af mikroplast, og det skyldes især afslidning af bildæk. Plasten ledes nemlig med regnvandet fra kørebanerne ud i naturen og dermed ind i menneskerne. Det er et alvorligt problem, der kalder på politisk handling, skriver Johan Keller.

Af Johan Keller
Aktiv i miljøbevægelsen Noah

Debatten om plastposers skadelige virkninger er aktuel. Der holdes konferencer, og Socialdemokratiet har nu plastposer med i deres energioplæg.

I Frankrig og en række afrikanske lande er engangsplastposer nu helt forbudt. Og EU-kommissionen pønser på et par delforbud mod anvendelse af plast. Men hvad med mikroplasten, de små stykker plast på fra 0,001 til 5 millimeter?

Hovedingrediensen i mikroplast er syntetiske såkaldte polymerer som er fremstillet af råolie, og som nedbrydes uendelig langsomt.

Bildæk er kilden til problemet
Vi er alle fulde af mikroplast. Den menneskelige organisme sluger, hvad den spiser og drikker og beholder de mindste effekter – bittesmå plaststykker – rundt omkring i kroppen.

Det gælder de fleste fødevarer som stammer fra naturkredsløbet. Og problemet er, at kroppen har svært ved at håndtere de små ingredienser, som placerer sig forskellige steder i kroppen og vil kunne medføre celledød og infektioner.

Det kom frem for et par år siden, og i den forbindelse blev det nævnt, at forskellige klude til køkkenhusholdningen var synderne. Nogle mennesker begyndte at lave hjemmelavede eller strikkede karklude. Men oplysningerne gav et skævt billede.

Miljøstyrelsens undersøgelse fra 2015 af mikroplast i Danmark viser, at hovedsynderen helt klart – med cirka 56 procent – er den afslidning af bildæk, som bilkørsel frembringer.

Langt efter følger blandt andet fodtøj, maling, tøj og rester af plast i forskellige former, blandt andet engangsklude.

En væsentlig del af mikroplasten fra kørebanerne ledes nemlig med regnvand gennem rensningsanlæg ud i naturen og derfra ind i den menneskelige organisme.

Resten ender i den omkringliggende jord. Og en mindre del havner i overfladevand i åer og søer. Men også herfra kommer en stor del tilbage til vores organisme som den føde, vi indtager via eksempelvis kød, korn og fisk.

Miljøstyrelsen arbejder nu på en analyse af, hvordan og hvor meget mikroplast der kommer igennem rensningsanlæggene. Og om de større elementer vil kunne standses.

Forbud er den eneste løsning
Det kom desuden frem, at der helt bevidst er tilsat mikroplast i en række personlige plejeprodukter. En flaske shampoo for eksempel kan indeholde 200-300.000 stykker mikroplast. 

Som følge heraf arbejder en gruppe EU-lande – undtagen Danmark – på et forbud mod mikroplast i kosmetik og vaskepulver.

I USA er der nu forbud mod at tilsætte mikroplast i tandpasta og cremer. Og diverse EU-lande – igen undtagen Danmark – udforsker miljøpåvirkningen af havene.

Det kan undre, at Danmark gang på gang stiller sig uden for fællesskabet omkring inddæmningen af mikroplast. Når det drejer sig om direkte tilsætning af mikroplast i fødevarer og kosmetik må et forbud være den eneste løsning.

Men undersøgelsens ligeså opsigtsvækkende resultat – om afslidning af bildæk som den største faktor – vakte ikke større opmærksomhed, da den blev offentliggjort i 2015.

Måske fordi dens budskab ikke er så populært i et land med vores voldsomme biltrafik. Så hvad kan der gøres ved denne del af mikroplastfaren?

På længere sigt kan der muligvis udvikles bildæk, som afgiver mindre forurening under kørslen, men vi kommer ikke uden om at nedbringe bilkørslen og sænke hastigheden – alene acceleration og nedbremsning ved høj hastighed forøger afslidningen – og derfor vil fartbegrænsning og højere bilafgifter samt miljøzoner med bilbegrænsning i centrale bydele være uomgængelige tiltag fremover.

Hertil kræves så en udbygning af den kollektive trafik med hovedvægt på tog- eller letbanedrift. I forvejen skaber benzinbiltrafikken store CO2-problemer, mens dieselbilerne desuden er skyld i dødelig forurening af NOX'er i byområderne.

Med oplysningerne om mikroplastens massive tilstedeværelse frembragt af biltrafikken må der kræves en hurtig politisk indgriben. Regeringens politik og Venstres nye grønne image ser dog lige nu ikke ud til at være klar til dette.

Forrige artikel Hæstorp: Alarmklokkerne ringer – der er brug for en omfattende trafikplan Hæstorp: Alarmklokkerne ringer – der er brug for en omfattende trafikplan Næste artikel Ringkøbing-Skjerns borgmester: Etårige økonomiaftaler lammer kommunerne Ringkøbing-Skjerns borgmester: Etårige økonomiaftaler lammer kommunerne
  • Anmeld

    Peter Poulsen · Metering engineer

    Det tenderer jo løgn

    At skribenten Johan Keller er medlem af NOAH, fik mig lige til at faktatjekke artiklen. Det viste sig at være fornuftigt.
    Johan henviser til en undersøgelse publiceret af Miljøstyrelsen i 2015. Den passer sikkert meget godt med hans agenda.
    Sikkert af samme grund undlader han at omtale en rapport fra Miljøstyrelse fra 2018, som trækker meget af det tilbage.
    Her et par citater fra MSTs præsentation af 2018 rapporten:

    "Ny rapport viser, at både dansk og international viden om mikroplast er særdeles mangelfuld. Til gengæld fanger rensningsanlæggene langt det meste mikroplast i spildevandet."

    "Er verden fyldt med mikroplast, der slår fisk ihjel og ødelægger miljøet? Det er der jævnligt historier om, men i virkeligheden ved vi ikke, hvordan mikroplast påvirker – eller ikke påvirker – miljøet."

    "Faktisk er vi ikke engang sikre på, hvordan vi skal måle mikroplast. Det konkluderer en ny rapport udarbejdet for Miljøstyrelsen"

    "Et eksempel på den manglende viden er bildæk. En rapport fra Miljøstyrelsen konkluderede i 2015 ud fra teoretiske beregninger, at bildæk er langt den største kilde til udledning af mikroplast med ca. 60 %. Men ingen har endnu målt mikroplast fra bildæk. Den formentlig største mængde mikroplast, vi udleder, eksisterer med andre ord stadig kun i teorien."

    "Rapporten peger dog også i tråd med tidligere undersøgelser på, at uanset usikkerheder i målemetoder er teknologien på renseanlæggene allerede nu i stand til at opsamle langt det meste mikroplast fra spildevandet, før det rensede vand ledes ud i vandmiljøet igen."

    Kort sagt holder Johans artikel fakta som en si.
    Men sådan er det jo ofte med de her anti-vækst aktivister.

    Nedskydningen af Johan Kellers "Fakenews" er hentet her:
    http://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2018/jan/mangelfuld-viden-om-mikroplast/

  • Anmeld

    Pilli Villi

    Nej, den store synder


    er tøj, som idag er næsten kun plast, direkte på huden.

  • Anmeld

    JFink · Forurening

    Vågn op!

    Hvad giver du naturen(intet) og hvad giver den dig(ALT)
    Vågn op! Vi dræber naturen hver dag og ligeledes os selv, tænk at vi tror at vi bare kan gøre som vi vil og at det ingen konsekvenser har! DER SKAL HANDLES NU!
    Du kan gøre noget, så kom i gang ! DET ER OS ALLE TIL SAMMEN, DER BATTER NOGET!
    Ingen unødig fyrværkeri som giver en masse krudtslam!
    Alt køb, minus plastik! husk sortering og genbrug
    Kør på cykel
    Brug IKKE giftstoffer i haven eller køb at kunststoffer! m.m. m.m .m.m.
    Kør ikke sydpå men find pool og bar herhjemme på egne hoteller.
    Lær jeres børn ikke at smide affald det er enhver voksens pligt.
    EN MEGET BEKYMRET!

  • Anmeld

    Jens Ole Mortensen

    JFink

    At lægge ansvaret over på forbrugeren er ikke noget som batter. Som at putte et plaster på et benbrud.
    Vi er simpelthen nødt til at tale om forbrug og vækst i de vestlige lande, hvis vi vil have det mindste håb om at afværge de miljøkonsekvenser der venter forude.
    Vi må gøre op med den måde vi tænker økonomi og vækst på. F.eks. at indregne et havbrug som vækst uden at indregne dets konsekvenser for miljøet og økonomi for kommende generationer, er forkerte beregninger på vækst. det samme kan siges om mange andre brancher.
    Der er en klar empiri blandt forskere at vi ikke kan løse klimaproblemer og befolkningstilvækst uden at at minimere vækst og forbrug i mange lande.- Vi bliver simpelthen nødt til at ændre vores levevis
    I 80erne blev de første computerberegninger lavet, som viste at vi bruger jordens ressourcer hurtigere end de kan gendannes og det er gået hurtigere år for år.
    Vores økonomiske system fungerer stadig ud fra at jorden er en uudtømmelig ressource.
    Som i fortiden. Nå vi udryddede f.eks. ulve i en egn, fandt de andre steder at leve. Når vi udtømte en ressource et sted fandt vi et andet sted. Vi lever og agerer stadig som om jorden og havet er uudtømmelig. Da jeg var barn og ung kaldte vi faktisk havet for en uudtømmelig kilde for føde.
    Regeringen afviste et project som skulle arbejde på at at beregne miljø i økonomien, men jeg kan forstå at forskere , nu, har startet på eget initiativ.
    Økonomi og økonomiuddannelse uden at indregne miljøkonsekvenser er rigidt og ubrugeligt , efter min mening.

  • Anmeld

    Thomas Løve Lund · Politisk kommentator og anti-propaganda specialist.

    tro eller videnskab.

    NOAH er kommet med mange udsagn i rigtig mange år - siden 1971-72. Søg på Google og se om deres dommedags-forudsigelser har holdt vand, om virkeligheden er bedre eller dårligere, end NOAH's forudsigelser. prøv f.eks. fødevarermangel.

  • Anmeld

    Holger Skjerning · Tidligere lektor i fysik og energi ved DTU

    Plast eller gummi...!

    Jeg undrer mig mest over, at der kommer mikroplast fra bildæk. Mine dæk har nu i 60 år været af gummi, som natuligvis slides, når man kører. Så der kommer masser af små gummi-partikler på veje og i vandløb.
    Mit gæt er, at gummi nedbrydes væsentlig hurtigere end plast ???
    1. Er dette korrekt?
    2. Skader gummipartikler levende organismer mindre end mikroplast?
    Dette synes ikke at være nævnt - og slet ikke besvaret i artiklen.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Kære NOAH: Prøv at se lidt på Jeres egen livsfornægtende hverdag

    Johan Keller og hans såkaldte miljøbevægelse NOAH må snart se at gribe i egen barm. De forsager jo naturprodukter som uld og bomuld og skindtøj, og viser sig altid frem iført plasttøj, som via vaskemaskinerne sender en mængde microplast fra deres tøj ud i havene.

    Men som altid skal alle andre have skylden for alle deres fortænkte problemer.

  • Anmeld

    Palle Bendsen · Aktiv i NOAH

    Svar til Peter, Thomas, Holger og Bertel fra en i NOAH

    Svar til Peter Poulsen:
    Din tilbagevisning af Johan Kellers oplysninger er ikke så hug-og-stikfast, som du gerne vil have det til at se ud.
    At Miljøstyrelsen nu skriver, at de har mangelfuld viden om mikroplast er ikke så underligt, da det er ret nyt, at man overhovedet har fået øjnene op for, at der er et problem. Men det er ikke det samme som, at der ikke er et problem.
    Mange andre end den danske Miljøstyrelse beskæftiger sig med plastikforureningen og kommer med sammenlignelige vurderinger af, hvor meget af mikroplastforureningen, der skyldes slid fra bildæk. Næstefter bildæk (7670 tons pr. år) ser det ud til at kunstgræs er den største kilde (1640 - 2460 tons pr. år)
    Prøv at læse:
    https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC56647'66/
    og
    https://www.ivl.se/english/startpage/top-menu/pressroom/press-releases/press-releases---arkiv/2016-03-29-tire-wear-foremost-source-of-microplastics.html
    og
    https://resource.wur.nl/en/show/Cars-tyres-important-source-of-microplastics.htm
    Og prøv en anden gang at spare på ad hominem argumenter. (Gå efter bolden, ikke manden)

    Svar til Thomas Løve Lund:
    NOAH har siden 1969 beskæftiget sig med et utal af miljøproblemer. Skrevet bøger og rapporter og ført kampagner. Mange har bidraget til at forbedre miljøtilstanden. Et eksempel: I 1972 var en af de ting, NOAH førte kampagne imod, kommuners planer om at lede urenset spildevand længere ud i havmiljøet, hvor det kunne fortyndes. (I Århus hed det Bugtrøret, i Kolding skulle et rør lede spildevandet ud i Lillebælt.)
    20 år senere var der ikke én kommune, der ville drømme om at løse forureningen fra spildevandet på den måde.
    Forandringen skyldes miljølovgivning og en generel udbygning af miljøforvaltningen i kommuner og amter. Bl.a. virkeliggjort på grund af NOAHs kampagner.
    Dommedag har NOAH aldrig beskæftiget sig med.

    Svar til Holger Skjerning:
    Gummiet i bildæk består i dag af ca. 40 procent naturgummi og 60 procent syntetisk gummi (=plast), men i øvrigt er der op til 200 forskellige komponenter.
    Kilde: https://thetiredigest.michelin.com/an-unknown-object-the-tire-materials

    Svar til Bertel Johansen:
    Hvor i alverden ved du fra, at Johan og andre i NOAH forsager naturprodukter? Kender du garderoben hos NOAHs aktivister?
    I retorikken kalder man det en stråmand, når man pådutter en anden synspunkter eller andet, som den anden ikke forfægter.

  • Anmeld

    Palle Bendsen · Aktiv i NOAH

    Rettelse til det forrige indlæg

    Når jeg skrev: Næstefter bildæk (7670 tons pr. år) ser det ud til at kunstgræs er den største kilde (1640 - 2460 tons pr. år) - manglede den oplysning at det er oplysninger om Sverige fra
    https://www.ivl.se/english/startpage/top-menu/pressroom/press-releases/press-releases---arkiv/2016-03-29-tire-wear-foremost-source-of-microplastics.html

  • Anmeld

    Holger Skjerning

    Tak for oplysningen om bildæk.

    Jeg vidste jo godt, at bildæk er lavet af en fantastisk sej type gummi, som åbenbart er i tæt familie med plast.
    Men ved du så også noget om, hvor hurtigt den type gumme nedbrydes i naturen??? - Det kunne jo tænkes, at det nebrydes hurtigere end traditionel plast ???

  • Anmeld

    Palle Bendsen · Aktiv i NOAH

    Selv tak

    ... men nej, det kan jeg hverken be- eller afkræfte. Det kunne jo tænkes, men jeg har svært ved at se hvorfor det skulle forholde sig sådan. Dækkene produceres jo til at modstå slid og UV-nedbrydning.