Af Michael Svane
Branchedirektør for Transport og Infrastruktur, Dansk Industri

Der er al mulig grund til at glæde sig over, at transportminister Hans Christian Schmidt nu har udfordret pensionskasserne til at komme med forslag til OPP-finansiering af konkrete projekter.

Michael Svane
Dansk Industri

OPP forekommer oplagt, når vi taler den trafikale infrastruktur. I mine knapt 25 år inden for transport og infrastruktur har det heller ikke skortet på forslag om at gøre brug af OPP.

Til trods for, at OPP anvendes med succes på andre investeringsområder, og at de udenlandske erfaringer er omfattende, så har OPP aldrig for alvor slået an inden for den trafikale infrastruktur i Danmark.

Hårdt brug for midler
Det kan godt undre, da der er hårdt brug for midler til finansiering af infrastrukturen. Vi har det seneste år oplevet, at låget på statskassen er blevet smækket hårdt i.

Hertil kommer, at vi står over for en situation, hvor ønskerne til udbygning af infrastrukturen langt overstiger de offentlige budgetters formåen. Vi har med andre ord brug for pengene.

Der er brug for at få skabt et større råderum i dansk økonomi, således at der også skabes mulighed for at investere yderligere i veje og kollektiv trafik.

Både regeringen og DI har fremlagt 2025-planer, der giver et større råderum. Et sådant råderum står og falder med, at der kan opnås politisk enighed om en langsigtet aftale.

Nødvendigt at vende hver en sten
Det er under alle omstændigheder nødvendigt at vende hver en sten. Det gælder også brugen af OPP. Vi har ikke råd til at lade være.

Når OPP ikke for alvor er slået igennem på infrastrukturen i Danmark, så er der flere årsager. I parentes så er Sønderborgmotorvejen nok det nærmeste, vi hidtil har set af OPP på det trafikale område. Det er dog ikke et fuldtonet OPP projekt.

Skat eller brugerbetaling
For det første så er det vigtigt at anerkende, at OPP ikke er en finansieringskilde, men en finansieringsmetode.

Populært sagt, så kan pengene hentes i én af to lommer; lommen med skat eller lommen med brugerbetaling. Der er ikke en ”baglomme”, hvorfra der kan hentes ekstra penge.

En OPP-baseret forbindelse skal nødvendigvis hvile på en betalingsstrøm i form af enten en skyggebetaling fra det offentlige og ellers en brugerbetaling.

Vejen til ”hurtige penge”
For det andet er det relevant at overveje, om OPP kan være en vej til ”hurtige penge”. Det er oplagt, at OPP som finansieringsmodel er interessant, fordi den kan sikre en hurtigere realisering af infrastrukturønsker.

OPP bør dog ikke anvendes ukritisk. OPP er relevant for projekter med et veldokumenteret positivt samfundsøkonomisk afkast, hvor det aktuelt ikke er muligt at tilvejebringe den nødvendige offentlige finansiering.

Lån mod statsgaranti
For det tredje er det nødvendigt at spørge sig selv, om OPP er dyre penge.

I Danmark har vi udviklet en unik finansieringsmodel som grundlag for realisering af de store bro- og tunnelprojekter.

Denne model har vist sig særdeles levedygtig, og modellen har også tiltrukket sig stor opmærksomhed uden for landets grænser. Lån mod statsgaranti har vist vejen til særdeles attraktive lånevilkår, herunder rentevilkår.

Glæde over ministerudmelding
Det drøftes ofte, at marginalen mellem OPP-finansiering og statsgarantimodellen er knap så markant som tidligere. Alligevel må det – set fra min stol – konstateres, at vi endnu ikke har set et konkret bud på et konkret OPP-projekt, hvor pensionskasser har dokumenteret, at de har kunnet eller villet matche de vilkår, som statsgarantimodellen kan præstere.

Derfor er der al mulig grund til at glæde sig over, at transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt (V) nu har udfordret pensionskasserne med flere til at komme med forslag til OPP-finansiering af konkrete projekter.

Det er vigtigt, at vi får vurderet perspektiverne for helt konkrete projekter, hvad enten det kan være en havnetunnel i København, den tredje limfjordsforbindelse eller er ny forbindelse over Randers Fjord.

Det er dog værd at bemærke, at politikerne i Nordjylland offentligt har afvist enhver form for brugerbetaling for en dermed eventuel tredje limfjordsforbindelse.

Transparent risikofordeling
Set med mine øjne har vi brug for at blive klogere på brugen af OPP på infrastrukturområdet. Det er også vigtigt at få svar på, hvorvidt gevinster i form af en bedre totaløkonomi i projektets tilblivelse og drift kan opveje meromkostninger ved højere finansieringsomkostninger.

Sluttelig er det naturligvis afgørende, at risikofordelingen mellem de forskellige partnere i et OPP-projekt er klar og transparent.

Afslutningsvis vil jeg med afsæt i OPP-rapporten udarbejdet af Anders Eldrup og Peter Schütze understrege, at OPP hverken kan eller skal være en genvej til at finansiering af offentlige investeringer alene for at skjule belastningen af den offentlige økonomi og gældsætning.