DI før kommunalvalg: Infrastruktur topper erhvervslivets ønskeliste

DEBAT: Infrastruktur topper virksomhedernes ønskeseddel, når de bliver spurgt om, hvordan man styrker deres vækstmuligheder. Selv små forbedringer kan have stor betydning, skriver Michael Svane, branchedirektør i DI Transport. 

Af Michael Svane 
Branchedirektør, DI Transport

Når der er valg til kommuner og regioner, er der helt naturligt fokus på nærheden og dagligdagen i form af vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem med mere. Det er emner, som mange af os føler dybt for. Til sammenligning er trafik og veje med videre ikke helt så højt på dagsordenen. Det kommer alt for ofte til at handle om ”varme hænder” modsat ”kolde hænder”.

Virkeligheden er, at der er brug begge dele. Uden en god infrastruktur kan SOSU-assistenten ikke komme til og fra arbejdspladsen, og hjemmehjælperen skal også kunne komme ud til kommunens borgere. Kommunens virksomheder har brug for en infrastruktur, der giver adgang til dygtige medarbejdere, ligesom virksomhedens varer skal ud til kunderne.

Infrastruktur højt på ønskesedlen
Vejen til lokale arbejdspladser går via en god infrastruktur. Kommunerne konkurrerer ikke kun med nabokommunen, men i princippet med kommuner i hele verden om at tiltrække virksomheder og private arbejdspladser.

DI har spurgt virksomhederne, hvad der har størst betydning for deres placering. Og svaret er klart uanset, hvor virksomheden ligger i dag. Infrastruktur er vigtigst.

Infrastruktur topper virksomhedernes ønskeseddel, når de bliver spurgt om, hvor der skal sættes ind for at styrke deres vækstmuligheder. I de sidste syv år har vi i DI spurgt ind til virksomhedernes holdninger til de lokale erhvervsvilkår.

I den seneste Lokalt Erhvervsklima (LE) undersøgelse svarer knap halvdelen af virksomhederne, at kommunen først og fremmest skal prioritere infrastruktur. Det er en højere andel end nogen sinde før og foran både arbejdskraft og lavere skatter og afgifter.

Små forbedringer kan have stor betydning lokalt. En ombygning af et vejkryds, en ny svingbane eller en rampe til motorvejen kan gøre det lettere for borgerne at komme på arbejde og nemmere for virksomhederne at få transporteret deres varer ud til kunderne.

Vækst kræver god infrastruktur
Det er vigtigt for mange virksomheder, at den lokale infrastruktur forbedres. Som led i LE 2017 kunne virksomhederne pege på de to områder i infrastrukturen og transportsystemet, som er vigtigst for deres vækst. 48 procent af virksomhederne peger her på forbedring af det lokale vejnet, mens 19 procent peger på forbedringer af de lokale bus- og togforbindelser.

Det er vigtigt, at der er god dialog mellem kommunen og det lokale erhvervsliv om, hvilke konkrete forbedringer der er nødvendige for, at virksomhederne kan skabe vækst og arbejdspladser.

Det er værd at hæfte sig ved, at virksomhederne ønsker forbedringer på tværs af transportsystemet.

En særlig pulje
I DI’s 2025 plan er der 15 milliarder kroner ekstra til trafikal infrastruktur frem mod 2025. DI foreslår, at en milliard kroner af de 15 milliarder kroner lægges i en særlig pulje, som kommunerne kan søge til at medfinansiere projekter, der forbedrer den lokale infrastruktur og giver lokale virksomheder bedre adgang til resten af transportnettet.

Når Lokalt Erhvervsklima offentliggøres i september måned hvert år, er det vores ”festdag”, fordi vi endnu en gang får bekræftet, at transport og infrastruktur står øverst på virksomhedernes ønskeseddel.

Der er naturligt nok mange meninger om ”karaktergivningen”, men ingen kan tage fejl af signalet fra virksomhederne, når virksomhederne gennem syv år konsekvent har sat transport og infrastruktur som det væsentligste lokale erhvervsvilkår.

Forrige artikel Ole Birk om DSB: Fokus bør være på kunderne – ikke på en bestemt operatør    Ole Birk om DSB: Fokus bør være på kunderne – ikke på en bestemt operatør   Næste artikel Asfaltindustrien: Tre tiltag kan styrke de kommunale veje Asfaltindustrien: Tre tiltag kan styrke de kommunale veje
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.