Vognmænd: Disse punkter bør kommunalpolitikerne tage op i valgkampen

DEBAT: Transportområdet bliver underprioriteret i valgkampen, men sagen er den, at der er behov for masser af lokale forbedringer på transportområdet, skriver Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL – Danske Vognmænd.

Af Erik Østergaard
Administrerende direktør i DTL – Danske Vognmænd

Månederne op til et kommunalvalg kan ofte være livgivende for erhvervsvirksomhederne i lokalområdet. Års ignorance og laden stå til omkring erhvervslivets vilkår fra politisk hold kan ofte med ét slag blive vendt til løfter om en gylden fremtid i en given kommune.

Der er pludselig ingen grænser for de gode hensigter med forbedring af ”samspillet” mellem kommune og erhverv. 

Til de lokale og regionale erhverv hører også nærområdets vognmandsvirksomheder. Min påstand er, at findes der ét erhvervsområde, der i betragtelig grad ugleses imellem to kommunalvalg, så er det transporten. For den koster i asfalt, den lugter og larmer i byen, den skader andre i trafikken, den fylder i gågaderne, den skaber trængsel på indfaldsvejene…

Hvad er det så, vi behøver i transportbranchen for at kunne betjene både borgere, virksomheder og myndigheder i nærområderne?

Der er brug for flere transporttiltag i nærområderne
Lad mig give nogle eksempler baseret på hverdagserfaringerne.

Vi har brug for, at man sikrer større fremkommelighed i de centrale byområder. Last- og varebiler kører ikke rundt for sjov, men fordi de har en mission i forhold til både industrierhverv, detailhandel, landbrug og fiskeri – og borger.

Det at lukke hele og halve bydele af for distribution af varer betyder blot, at tilstedeværelsen af biler, der skal levere varer, og biler, der skal indsamle affald, kommer til at genere endnu mere. Parkeringsrestriktioner skal lempes for erhvervstrafik, og parkeringskontrollørers formiddagsjagter på de erhvervsdrivende indstilles.

Vi har brug for, at man laver forsøgsordninger med særligt dedikerede ”erhvervskørebaner”, der sikrer en bedre fremkommelighed for vareleveringen.

Erfaringer fra andre lande viser, at erhvervsbaner i byerne vil kunne effektivisere vareleverancerne med vare- og lastbiler til forretninger og kontorer i byerne. Dedikerede pladser til af- og pålæsning vil også kunne effektivisere distributionen.

Kommuners øgede trusler om at udelukke dieselkøretøjer fra deres helt livsnødvendige arbejde i byerne bør følges af konkrete løsningsmodeller på, hvordan man så – realistisk set – skal håndtere transportbehovet. 

Vi har brug for, at der i lokalområdet – også i landzoneområder – skabes langt bedre muligheder for at etablere sig som vognmand tæt på sine kunder.

En vognmand med et par biler og en gårdsplads, som betjener de omkringliggende landbrug og småindustrier, håndværk samt fiskeri, bør med lige så god ret kunne etablere sig i landzoner – og det giver lovgivningen faktisk mulighed for.

Kommunerne bør i det mindste tage kampen op med Natur- og Miljøklagenævnets fastgroede afvisningspraksis ved at udstede tilladelser på faste, men rimelige vilkår, der efterlever lovgivningens hensigter. Så kan klagenævnene ikke blot verfe tingene af bordet, som det er sket så ofte.

Kommuner skal klassificere vejene
Vi har brug for, at kommunerne begynder at klassificere alle nye veje og samtidig opsamle klassifikationer på de veje, der spørges på, når der ansøges om særtransporttilladelse hos myndighederne. Så vil der på forholdsvis kort tid blive en god dækning af de veje, der forbinder de mest aktive adresser og statsvejnettet.

En meget stor del af de tunge særtransporter er gentagelser af tidligere transporter og almindeligt forekommende for den enkelte transportør. Det begrænser fleksibiliteten, at ingen lovligt kan flytte en maskine, før der foreligger en tilladelse.

Vi har brug for et bedre samspil mellem vejmyndighederne og det lokale transporterhverv i forbindelse med etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger og lastbilkørsel.

Store køretøjer er mere end dobbelt så meget påvirket af vejbump og indsnævringer med videre som små biler. Oven i dette er der de miljømæssige påvirkninger både i form af støj og i form af luftforurening, når store køretøjer skal passere forhindringerne.

Mange rundkørsler bør anlægges med mulighed for kørsel midt igennem rundkørslen for særtransporter med overdimensioneret gods. 

Vi har brug for, at kommunerne ophører med at operere på markedet for blandt andet genanvendeligt husholdningsaffald.

Der har været alt for lidt investering og opfindsomhed i de år, hvor reglerne og kommunerne har skabt usikkerhed om tilgangen til det genanvendelige affald som følge af anvisningsordningen.

De private vognmænd har på den ene side ikke turdet kaste sig i lag med usikre projekter, mens kommunerne på den anden side har nølet med at lave de nødvendige sorteringsanlæg til genanvendelse.

Så vidt eksemplerne. Det er mit håb, at borgerne i deres valg af politikere til KV2017 også sikrer sig, at deres kandidat tager transporterhvervets behov alvorligt. For der er lang tid til næste valg.

Forrige artikel EL-rådmand: Fordel myldretiden og spar milliarder EL-rådmand: Fordel myldretiden og spar milliarder Næste artikel SF Hovedstaden: Vil vi betale for mobilitet i Hovedstaden? SF Hovedstaden: Vil vi betale for mobilitet i Hovedstaden?
Her er årets mest læste transportdebat

Her er årets mest læste transportdebat

ÅRET DER GIK: Social dumping er uden sammenligning det emne, der har tiltrukket flest debatlæsere på Altinget: transport i 2018. Se de mest læste debatindlæg her.