EL før forhandlinger om infrastrukturen: Vi skal flytte folk fra bilen over i toget

Regeringens ambitionsniveau er lavt
Det kan såmænd være godt nok med "en bred aftale" – det gør naturligvis aftalen og de store investeringer, som den kommer til at indeholde, mere robust – men hvis den flytter fokus væk fra den grønne omstilling, bliver der tale om en fejltagelse og spild af midler. 

De igangværende klimaforhandlinger på transportområdet – den grønne omstilling af bilparken – giver bestemt ikke anledning til optimisme på klimaets vegne.

Regeringens ambitionsniveau er ganske lavt, og tilsyneladende er den mere optaget af Venstres gamle slogan: Det må ikke blive dyrere at være dansker. Det uanset, at klimaforandringerne buldrer derudaf og kræver hurtig og drastisk handling.

Og her synes vi måske ikke, at dyre projekter i milliardklassen i form af nye overflødige motorveje eller en kattegatforbindelse, en tredje limfjordsforbindelse, en Fyn-Als-forbindelse eller en havnetunnel øst om København er svaret på de udfordringer, som vi står med på infrastrukturfronten. Tværtimod.

Forestår et gigantisk genopretningsarbejde
En af disse udfordringer hedder trængsel. Millioner af timer spildes hvert år i lange bilkøer, især i og omkring vores byer – et kæmpemæssigt samfundsøkonomisk tab.

Men det er jo som at høre en røst fra fortiden, når borgmestre, erhvervsorganisationer, bilimportører, christiansborgpolitikere og mange andre mener, at svaret på trængslen er massive investeringer i asfalt.

Det er jo det svar, som man har givet i fire til fem årtier nu. Med det stigende antal biler har man udbygget og udbygget vejnettet, hvilket jo blot har genereret endnu flere biler i en opadstigende – ond – spiral. Aldrig har køerne omkring vores byer og rundt om på motorvejsnettet været længere.

Den ensidige og mangeårige satsning på bilismen har samtidig undergravet passagergrundlaget for den kollektive trafik, som de selvsamme politikere samtidig har forsømt at investere i med det resultat, at den danske jernbane er på sammenbruddets rand.

Eller som konklusionen hed i det nyligt gennemførte serviceeftersyn af jernbanen: Den danske jernbane fremstår nedslidt, umoderne, udfordret og teknologisk tilbagestående. Der forestår et gigantisk genopretningsarbejde her.

Flyt folk fra bilen over i toget
Derfor må hovedparten af midlerne i en kommende grøn mobilitetsaftale kanaliseres i retning af den kollektive (jernbane)trafik og cyklismen, som med elcyklens gennembrud har fået et meget større (pendler)potentiale som transportmiddel – og ikke længere kun på de helt korte afstande. Bemærkes skal det her, at op mod 50 procent af alle pendlerture i dette land er på ti kilometer eller derunder.

Det handler således om at flytte folk fra bilen over i toget og bussen og op på cyklen. Og vi er helt på det rene med, at folk elsker deres bil(er), og at der i høj grad også skal en mentalitetsændring til at få folk ud af bilen.

Men som nævnt kræver det en voldsom udbygning af den kollektive infrastruktur og cykelstinettet i hele landet, så alternativet til bilen rent faktisk er tilstede og fungerer. 

Og trængslen? Vi foreslår at indføre roadpricing som et hurtigt virkende og effektivt middel til at begrænse bilkørslen – først og fremmest i myldretiden. Og så skal vi tage ved lære af de opdagelser, som vi har gjort under coronakrisen.

Det kan jo faktisk godt lade sig gøre for virksomheder og offentlige arbejdspladser at etablere hjemmearbejde i større stil. Og mere hjemmearbejde vil faktisk give en umiddelbar nu-og-her-lettelse af presset på vores veje og i tog og busser.

Jeg vil derfor bruge denne anledning til at appellere til transportministeren om at fokusere på den politiske substans i forhandlingerne om den grønne mobilitetsaftale, at lægge vægten på cykler og kollektiv trafik fremfor at være optaget af, om den kommende aftale bliver "bred".