EL før forhandlinger om infrastrukturen: Vi skal flytte folk fra bilen over i toget

DEBAT: Hovedparten af midlerne i den grønne mobilitetsaftale skal gå til kollektiv trafik og cyklisme. Vi skal have mindre fokus på at lave en "bred" aftale, skriver transportordfører Henning Hyllested (EL).

Af Henning Hyllested (EL)
Transportordfører 

Der er kæmpestore forventninger fra alle sider til den kommende infrastrukturaftale, som nu lader til at skulle forhandles i løbet af foråret.

Kritisabelt, at det har trukket ud, i betragtning af at aftalen bliver afgørende for mobiliteten i Danmark mange år frem, altså hvordan mennesker og varer skal flytte sig rundt i fremtiden. Men også afgørende for, hvordan vi for eksempel vil indrette vores byer, om vi vil være en nation af langdistancependlere eller se på, om lokalisering af vores arbejdspladser, i forhold til der hvor vi bor, kan gøres bedre.

Det er vigtigt, at den kommende infrastrukturaftale også har et mere langsigtet mål end blot at foreslå udbygning af vejnettet her og den kollektive trafik der.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har kaldt den kommende aftale en grøn mobilitetsaftale. Enig. Vægten skal lægges på grøn omstilling og bæredygtighed. Klimaet og miljøet skal have første prioritet.

Mistanke før forhandlingerne
Dette synspunkt har vundet almindelig opbakning de senere år, men man går jo med en mistanke om, at det for nogle mest af alt er pyntegrønt. Det vil netop forhandlingerne om den grønne mobilitetsplan afsløre.

Her kan man allerede nu se fronterne trukket op. Transportministeren peger i et indlæg i Altinget på, at han gerne ser en bred og en grøn aftale. Men at gabe over de mange nye motorveje i den tidligere regerings infrastrukturplan og samtidig gøre en ny aftale grøn vil blive noget af en præstation (ufortalt, at også socialdemokraternes plan fra januar sidste år indeholdt stort set de samme (motor)vejprojekter som VLAK-regeringens).

Her vil vi fra Enhedslistens side gøre ministeren opmærksom på "forståelsespapiret", som danner grundlag for, at socialdemokraterne overhovedet kunne danne regering. Her er som bekendt den kollektive trafik og cyklismen fremhævet som hovedingrediensen i den grønne omstilling af transportsektoren.

Derfor skal Togfonden også på skinner igen efter på det nærmeste at have været boykottet af den tidligere regering. Kun elektrificeringen af hovedbanenettet og den nye strækning over Vestfyn er på vej. Men vi mangler stadig hele fase to samt hastighedsopgraderinger af det regionale banenet.

Og derfor har Enhedslisten til næste års finanslov foreslået at afsætte en halv milliard kroner til cykelstiprojekter langs statsvejene. Vejdirektoratet har udarbejdet en lang liste med over 70 projekter, som har været ønsket fra kommuner og borgere rundt om i landet – heraf 15 til 17 prioriterede projekter til en pris omkring 400 millioner kroner.

Regeringens ambitionsniveau er lavt
Det kan såmænd være godt nok med "en bred aftale" – det gør naturligvis aftalen og de store investeringer, som den kommer til at indeholde, mere robust – men hvis den flytter fokus væk fra den grønne omstilling, bliver der tale om en fejltagelse og spild af midler. 

De igangværende klimaforhandlinger på transportområdet – den grønne omstilling af bilparken – giver bestemt ikke anledning til optimisme på klimaets vegne.

Regeringens ambitionsniveau er ganske lavt, og tilsyneladende er den mere optaget af Venstres gamle slogan: Det må ikke blive dyrere at være dansker. Det uanset, at klimaforandringerne buldrer derudaf og kræver hurtig og drastisk handling.

Og her synes vi måske ikke, at dyre projekter i milliardklassen i form af nye overflødige motorveje eller en kattegatforbindelse, en tredje limfjordsforbindelse, en Fyn-Als-forbindelse eller en havnetunnel øst om København er svaret på de udfordringer, som vi står med på infrastrukturfronten. Tværtimod.

Forestår et gigantisk genopretningsarbejde
En af disse udfordringer hedder trængsel. Millioner af timer spildes hvert år i lange bilkøer, især i og omkring vores byer – et kæmpemæssigt samfundsøkonomisk tab.

Men det er jo som at høre en røst fra fortiden, når borgmestre, erhvervsorganisationer, bilimportører, christiansborgpolitikere og mange andre mener, at svaret på trængslen er massive investeringer i asfalt.

Det er jo det svar, som man har givet i fire til fem årtier nu. Med det stigende antal biler har man udbygget og udbygget vejnettet, hvilket jo blot har genereret endnu flere biler i en opadstigende – ond – spiral. Aldrig har køerne omkring vores byer og rundt om på motorvejsnettet været længere.

Den ensidige og mangeårige satsning på bilismen har samtidig undergravet passagergrundlaget for den kollektive trafik, som de selvsamme politikere samtidig har forsømt at investere i med det resultat, at den danske jernbane er på sammenbruddets rand.

Eller som konklusionen hed i det nyligt gennemførte serviceeftersyn af jernbanen: Den danske jernbane fremstår nedslidt, umoderne, udfordret og teknologisk tilbagestående. Der forestår et gigantisk genopretningsarbejde her.

Flyt folk fra bilen over i toget
Derfor må hovedparten af midlerne i en kommende grøn mobilitetsaftale kanaliseres i retning af den kollektive (jernbane)trafik og cyklismen, som med elcyklens gennembrud har fået et meget større (pendler)potentiale som transportmiddel – og ikke længere kun på de helt korte afstande. Bemærkes skal det her, at op mod 50 procent af alle pendlerture i dette land er på ti kilometer eller derunder.

Det handler således om at flytte folk fra bilen over i toget og bussen og op på cyklen. Og vi er helt på det rene med, at folk elsker deres bil(er), og at der i høj grad også skal en mentalitetsændring til at få folk ud af bilen.

Men som nævnt kræver det en voldsom udbygning af den kollektive infrastruktur og cykelstinettet i hele landet, så alternativet til bilen rent faktisk er tilstede og fungerer. 

Og trængslen? Vi foreslår at indføre roadpricing som et hurtigt virkende og effektivt middel til at begrænse bilkørslen – først og fremmest i myldretiden. Og så skal vi tage ved lære af de opdagelser, som vi har gjort under coronakrisen.

Det kan jo faktisk godt lade sig gøre for virksomheder og offentlige arbejdspladser at etablere hjemmearbejde i større stil. Og mere hjemmearbejde vil faktisk give en umiddelbar nu-og-her-lettelse af presset på vores veje og i tog og busser.

Jeg vil derfor bruge denne anledning til at appellere til transportministeren om at fokusere på den politiske substans i forhandlingerne om den grønne mobilitetsaftale, at lægge vægten på cykler og kollektiv trafik fremfor at være optaget af, om den kommende aftale bliver "bred".

Forrige artikel FDM: Københavns klimaforslag hæmmer mobiliteten FDM: Københavns klimaforslag hæmmer mobiliteten Næste artikel Aktører: Alle kommuner skal deltage aktivt i kampen for elbilerne Aktører: Alle kommuner skal deltage aktivt i kampen for elbilerne