Energistrategi mangler transportpolitiske visioner

Regeringens nye energiudspil, Energistrategi 2050, forsøger at samle trådene fra Klimakommissionens rapport samt de seneste års forskning og udvikling på energiområdet og udstikke en retning for, hvordan Danmark bliver uafhængig af fossile brændstoffer i 2050. På det overordnede plan rammer strategien fint inden for skiven i forhold til eksperternes anbefalinger. Dog med en alvorlig undtagelse: Man har forsømt at medtage transportsektoren i visionerne.

Begrundelsen for at udlade transportsektoren er angiveligt, at vi her i 2011 ikke ved nok om, hvad der bliver drivkraften i fremtidens transport. Ingen kan pt. forudsige, hvordan vi udfaser fossile brændsler. Derfor afholder Energistrategi 2050 sig fra at udstikke mål for sektoren, ud over at den selvfølgelig skal være så grøn som mulig. Det er ikke ambitiøst nok.

Det ville jo være oplagt at formulere en målsætning om, at det primære system for persontransport i de større byer skal være metro og letbaner - samtidig med at man optimerer byerne for cyklister og fodgængere for at nedbringe energiforbruget på persontransport. Endelig burde man beslutte at indføre et intelligent trafiksystem, der fleksibelt skal tilpasse trafikken i forhold til myldretider og således nedbringe både energiforbruget og den spildtid, som mange oplever i trafikken i dag.

Udstik konkrete mål
Naturligvis er vi nødt til hele tiden at rette energipolitikken ind efter nye teknologiske landvindinger, men vi kan ikke blot læne os tilbage og afvente disse. Der er brug for en samfundsøkonomisk vurdering af dynamiske planer udarbejdet ud fra bæredygtige målsætninger for såvel transport og mobilitet som for bæredygtighed, urbanisering, miljø og klima.

Mange af vores medlemmer i Foreningen af Rådgivende Ingeniører arbejder netop med energistrategier for fremtidens transportsektor. Selvom vi ikke endnu kan vurdere, om vi i 2050 kan nedlægge tankstationerne og installere ladestandere til elbiler i stedet, så bør vi udstikke konkrete mål for sektoren. Eksempelvis bør man overveje indførelse af incitamentsstyrende afgifter, der mindsker uønsket transport, og hvor midlerne overføres til at muliggøre og fremme andre ønskede transportformer.

Der er således nok af indsatser, vi her og nu kan sætte fokus på, også selvom den teknologiske udvikling løbende forandrer beslutningsgrundlaget. Manglende politiske udmeldinger i form af visionære planer giver blinde fremskrivninger af den nuværende transportinfrastruktur, og dermed rykker vi os ikke ud af stedet i forhold til at skabe en grønnere transportsektor.