Debat

Erhverv Aarhus: Kattegatforbindelsen vil nedbryde den mentale afstand mellem København og Jylland

Kattegatforbindelsen vil være en stor gevinst for hele landets sammenhængskraft, men regnestykket skal naturligvis gøres grundigt op, skriver Poul Dalsgaard og Terje Vammen fra Erhverv Aarhus.

Med en Kattegatforbindelse forventes behovet for indenrigsflyvninger, omvejskørsel og færgeoverfarter at blive reduceret betydeligt, skriver Erhverv Aarhus.
Med en Kattegatforbindelse forventes behovet for indenrigsflyvninger, omvejskørsel og færgeoverfarter at blive reduceret betydeligt, skriver Erhverv Aarhus.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Poul Dalsgaard
Terje Vammen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I løbet af foråret forventes forundersøgelserne fra Trafikstyrelsen, Sund & Bælt og Vejdirektoratet at foreligge med en vurdering af en fast forbindelse mellem Jylland og Sjælland.

Hos Erhverv Aarhus ser vi frem til, at forundersøgelserne offentliggøres, så vi med afsæt i en faktabaseret og gennemarbejdet vurdering for alvor kan komme videre i afvejningen mellem de mange fordele og omkostninger ved projektet. 

Allerede nu tegner tidligere offentliggjorte analyser og undersøgelser af projektet uomtvisteligt et meget lovende billede af de mange betydelige samfundsmæssige gevinster, som en Kattegatforbindelse vil have for hele landets sammenhængskraft – og det gælder såvel for erhvervslivet som landets borgere. Kattegatforbindelsen kompletterer Storebæltsforbindelsen; tilsammen vil de to forbindelser gøre Danmark meget bedre sammenhængende i et to-strenget infrastruktursystem på tværs af landet. 

Temadebat

Skal Danmark have en fast Kattegatforbindelse?
En togtur fra Aarhus til København på én time og otte minutter eller en biltur mellem de to byer på godt to timer. 

Det kan blive realiteten, hvis Danmarks største anlægsprojekt, en fast forbindelse over Kattegat, bliver besluttet gennemført efter at have været på tegnebrættet i årevis. 

Men den kortere rejsetid mellem landets to største byer er kun én side af sagen, hvor et hav af interesser er på spil. Fra erhvervslivet til miljøorganisationer, fra berørte kommuner til Christiansborg og fra transportbranchen til lokale modstandsforeninger. Og det er langt fra alle, der ønsker sig en bro over Kattegat. 

I foråret 2022 lander en forundersøgelse af Kattegatforbindelsen. Altinget Transport benytter lejligheden og spørger, om Kattegatforbindelsen er en god idé, og hvilke konsekvenser den kan få for miljøet, erhvervslivet og de berørte kommuner.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Danmark vil føles mindre

Mest markant forventes det, at forbindelsen vil forkorte rejsetiden mellem Aarhus og København til to timer i bil og godt en time i tog. Ligeledes vurderes rejsetiden også at blive forkortet væsentligt på strækningen fra Midt-, Vest- og Nordjylland til Sjælland og vice versa.

Med udsigt til så store tidsmæssige besparelser er der ingen tvivl om, at en Kattegatforbindelse vil være et anlægsprojekt af historisk betydning, der for altid vil forandre, hvordan vi mentalt opfatter den infrastrukturelle opbygning og afstandene mellem de forskellige regioner i vores land. Danmark vil simpelthen føles geografisk mindre, og feltet af erhvervs- og bosætningsmuligheder vil udvide sig tilsvarende.  

Såvel erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og borgere i store områder på begge sider af forbindelsen vil få udvidet deres respektive geografiske aktivitetsområder ved en optimeret geografi og infrastruktur i Danmark. Det understøtter Danmarks to store vækstmotorer ved at lette adgangen til arbejdskraft, virksomheder og samarbejdspartnere til stor gevinst for alle parter og med et kæmpe vækstpotentiale for hele landet til følge.

Lokalt vil Kattegatforbindelsen gøre det mere attraktivt at placere virksomheder i det østjyske, hvor man i højere grad vil kunne rekruttere medarbejdere og handle med nye kunder på tværs af hele landet. Men også den enkelte medarbejder vil få en udvidet frihed til at vælge mellem de mange muligheder for at bosætte sig og arbejde i forskellige dele af landet med forøget livsglæde og fleksibilitet som resultat. 

En Kattegatforbindelse vil kort sagt være med til at binde landet bedre sammen ved at nedbryde den fysiske og mentale afstand, som i dag adskiller hovedstadsområdet fra store dele af Jylland. Dermed vil sammenhængskraften og samhørighedsfølelsen i landet også få et løft, idet København som hovedstad og som landets største vækstcenter vil rykke betydeligt tættere på særligt de Midt-, Vest- og Nordjyske regioner af landet.

Mindre behov for fly og færge

Samtidig vil en Kattegatforbindelse være et markant løfte af landets infrastruktur, hvor dele af den stigende trafikale belastning på E45 og over Storebæltsforbindelsen vil blive aflastet med en alternativ forbindelse. 

Danmark vil simpelthen føles geografisk mindre, og feltet af erhvervs- og bosætningsmuligheder vil udvide sig tilsvarende

Poul Dalsgaard og Terje Vammen
Hhv. direktør og bestyrelsesformand, Erhverv Aarhus

Ligeledes forventes behovet for indenrigsflyvninger, omvejskørsel og færgeoverfarter også at blive reduceret betydeligt. Dette vil både være til gavn for de mange virksomheder og pendlere, der hver dag spilder kostbar tid og ressourcer på at holde i kø, ligesom det også vil gavne både miljøet og trafiksikkerheden at få en kortere og mere gnidningsfri trafikafvikling.

Ligesom de borgere og foreninger, der ikke støtter planerne om Kattegatforbindelsen, kerer vi os også om vores lands mange kvaliteter og ønsker i videst muligt omfang at bevare og beskytte disse, så Danmark også i fremtiden vil forblive et dejligt land at leve i og drive virksomhed i.

Samtidig er vi dog også af den opfattelse, at størstedelen af de anlægsprojekter, der i dag kommer hele landet til gavn, aldrig ville være blevet realiseret, hvis ikke visionære politikere havde formået at anskue de enkelte projekter i et langsigtet og helhedsorienteret perspektiv, uden at lade sig kue af samtidens særinteresser og den indbyggede modstand mod forandring.

Det mest oplagte eksempel er Storebæltsbroen, der i sin tid også blev mødt af massiv folkelig modstand, hvor blandt andet Landsforeningen mod Storebæltsbroen i løbet af 1980’erne fik over 15.000 medlemmer. De færreste vil dog i dag betvivle, at fordelene ved en fast broforbindelse over Storebælt langt overstiger omkostningerne, ligesom vi nok heller ikke vil kunne forestille os et Danmarkskort uden forbindelsen, der de seneste 25 år er blevet et fastintegreret element i landets infrastrukturelle DNA.

Læs også

Det fælles bedste

Som erhvervsorganisation arbejder vi per definition målrettet for at fremme virksomhedernes interesser, hvorfor de ovenfor nævnte gevinster ved Kattegatforbindelsen vejer tungt i vægtskålen. Derfor ser vi som udgangspunkt også meget positivt på udsigten til en fast forbindelse over Kattegat.

Samtidig ønsker vi naturligvis også, at beslutningen om så markant et infrastrukturprojekt skal træffes på baggrund af en balanceret afvejning mellem de befolknings- og erhvervsmæssige fordele og de potentielle økonomiske og miljømæssige omkostninger ved etableringen af forbindelsen.

Derfor vil vi opfordre til, at den fremtidige debat om Kattegatforbindelsen baserer sig på et objektivt og oplyst grundlag. Herigennem vil vi som samfund sammen kunne veje fordelene op imod ulemperne og sikre, at beslutningen om så historisk og vigtigt et infrastrukturprojekt træffes under hensyntagen til, hvad der i det samlede regnestykke vil komme de kommende generationer mest til gavn. 

Erhvervslivet i Aarhus og i Østjylland ser frem til at dykke ned i forundersøgelsernes konklusioner. Næste nødvendige skridt vil herefter være at få igangsat en fyldestgørende VVM-undersøgelse, så vi for alvor kan få vendt hver en sten og forhåbentlig komme skridtet videre mod realiseringen af Kattegatforbindelsen.  

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Terje Vammen

Bestyrelsesformand, Erhverv Aarhus, partner og seniordirektør, Silverlining Research
cand.scient.pol., Aarhus Universitet

Poul Dalsgaard

Direktør, Erhverv Aarhus
HA i virksomhedsudvikling (Aarhus Uni. 1990)

0:000:00