Få overblik over den nye EU-Kommission

GRAFIK: En ny EU-Kommission er godkendt og klar til arbejdet. Men hvordan endte kønsbalancen, og hvilke politiske grupper har flest kommissærer? Det kan du få svar på her i Altingets overblik.

Med en måneds forsinkelse får EU nu en ny Kommission.

Det står klart, efter at Europa-Parlamentet onsdag har godkendt den kommende formands, Ursula von der Leyens, samlede hold af kommissærer.

Den nye EU-Kommission består af 12 kvinder og 15 mænd, og dermed når Ursula von der Leyen ikke helt sit mål om en kønsbalanceret Kommission. Men hun kommer tættere på end forgængeren, Jean-Claude Juncker, som havde 9 kvinder og 19 mænd i sin Kommission.

Modsat Juncker-kommissionen består den nye Kommission blot af 27 kommissærer. Storbritannien har nemlig ikke udnævnt en EU-kommissær. Hvordan kan det lade sig gøre? Det kan du læse mere om lige her.

Ni af de nye kommissærer tilhører den store konservative partigruppe, European People's Party (EPP), mens hele ti er en del af den socialdemokratiske gruppe, Socialist & Democrats (S&D).

Fem kommissærer – heriblandt den danske kommissær, Margrethe Vestager – tilhører den liberale gruppe, Renew Europe (RE). Derudover har den konservative, EU-skeptiske gruppe, European Conservatives and Reformists Group (ECR), et medlem i den nye Kommission.

Få overblik over hele den nye EU-Kommission:

, ,

Tema: Ny EU-Kommission

Forrige artikel Regeringen fjerner Regeringen fjerner "afgiftsfinte" for registreringsafgift på leasingbiler Næste artikel Regeringen vil spare på statens konsulentregning med finansloven Regeringen vil spare på statens konsulentregning med finansloven