FDM: Førerløs fremtid stiller krav til veje og kollektiv trafik

DEBAT: Selvkørende og førerløse biler vil stille nye krav til både indretningen af vejene og den kollektive transport, skriver Thomas Møller Thomsen, adm. direktør i FDM.

Af Thomas Møller Thomsen
Adm. direktør FDM

I debatten om fremtidens infrastruktur og transportsystemer støder man ofte på forventningen om, at de førerløse biler vil betyde, at vi kun vil behøve en brøkdel af nutidens bilpark, og at der derfor ikke vil være behov for at bygge hverken nye veje eller parkeringspladser. Spørgsmålet er, om ræsonnementet holder til et nærmere eftersyn?

Trods investeringer på over 100 milliarder kroner i jernbaner, metro og letbaner er faktum imidlertid, at bilens andel af det samlede persontransportarbejde er stort set uændret. Knap otte ud af ti kilometer tilbagelægges i bil på vejene. Og tælles busserne med, er det 90 procent af persontransporten, der sker på vejene.

Endnu flere biler
Selvkørende, og på længere sigt førerløse biler vil have potentiale til at give bilen en endnu større markedsandel. Sloganet ’i toget er tiden din egen’ vil i fremtiden også gælde bilen. Det, der i dag for nogen opfattes som spildtid, vil i fremtiden kunne bruges aktivt på arbejde eller afslapning – endda uden forstyrrelser fra medpassagerer.

Allerede med de selvkørende biler er der tilmed potentiale for at øge rejsehastigheden markant uden at tilsidesætte sikkerheden. Og energien – den vil i stigende grad komme fra vedvarende kilder som vind og sol. Derfor vil bilen givetvis blive en endnu større konkurrent til kollektiv transport over længere afstande.

I og omkring de danske storbyer vil sagen være en anden. Her er trængslen allerede i dag et problem, som bare vokser og vokser. Selvkørende eller førerløse biler vil næppe bidrage positivt til dette. De fleste skal jo stadig på arbejde eller til en uddannelsesinstitution på de samme tidspunkter. At flytte pendlere fra kollektiv til individuel biltransport, førerløst eller ej, vil ikke være løsningen.

Krav til veje og kollektiv trafik
Fremtidens udbygning af infrastrukturen bør derfor tage højde for dette. Vi skal have bedre veje med højere kapacitet i de store transportkorridorer, og vi skal fortsætte med at udbygge og ikke mindst effektivisere den kollektive trafik i de store byområder. Det er ikke et spørgsmål om enten eller - men et både-og.

Selvkørende og førerløse biler vil stille nye krav til indretningen af vejene. Vi skal blandt andet have tydelige vejafmærkninger og et fælles offentligt digitalt vejkort. Det nytter ikke, hvis bilerne ikke kan navigere, når det sner, eller solen spejler sig i en våd vejbane.

Også køreuddannelsen bør der ses på. Alle, der i dag har kørekort, har erfaring fra almindelige biler. I perioden frem til de førerløse biler, bliver der øget krav til bilister. Det bliver en vigtig opgave at forstå muligheder og ikke mindst begrænsninger i de selvkørende egenskaber.

Vi skal skynde os langsomt
På den helt korte bane skal de første forsøg i gang. Her er det vigtigt, at vi skynder os langsomt. Nogle af de danske pionerer har meget travlt med at få de førerløse biler ud på vejene. Men her er det vigtigt at huske, at hvis de førerløse biler og busser skal køre i almindelig trafik, skal det ske under hensyntagen til såvel trafiksikkerheden som fremkommeligheden. En førerløs bus der snegler sig afsted med 20-40 km/t er en ukendt og potentiel farlig størrelse på en landevej.

Når alt kommer til alt, er der behov for, at skåltalerne om de nye smarte biler skiftes ud med konkret og langsigtet planlægning. Vi har behov for en masterplan for fremtidens infrastruktur - en plan der også sikrer finansieringen. At investere i tidsvarende og tilstrækkelig kapacitet i infrastrukturen er afgørende for den økonomiske vækst. Og med de førerløser biler bliver behovet for veje ikke mindre, men større.

Forrige artikel Forsker: National plan for fremtidens transport Forsker: National plan for fremtidens transport Næste artikel V: Hvornår vil Socialdemokraterne investere i veje? V: Hvornår vil Socialdemokraterne investere i veje?
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.