FDM: Provenu fra betalingsparkering skal ikke afholde kommunernes øvrige udgifter

At der i København skulle være 1,9 pladser per bil, er også noget, de færreste bilister kan genkende. Faktum er, at der i flere brokvarterer er færre p-pladser, end der udstedes beboerlicenser til. Resultatet er, at beboere og andre med et ærinde må bruge lang tid på at søge efter en ledig p-plads. Det giver blot endnu mere kørsel og trængsel.

Parkering er en del af byens infrastruktur
Men helt ligesom skoler, daginstitutioner og fritids- og kulturtilbud er parkering nu engang en del af byens infrastruktur og helt nødvendig, hvis mange af byens borgere skal kunne passe et arbejde, få dagligdagen til at fungere og opretholde en skattepligtig indtægt, som København nyder godt af.

Parkering er nu engang en del af byens infrastruktur og helt nødvendig, hvis mange af byens borgere skal kunne passe et arbejde

Torben Lund Kudsk
Afdelingschef, FDM

Må vi i den forbindelse minde om, at København sidste år havde en bruttoindtægt fra betalingsparkering på knap 500 millioner kroner. Et beløb der langt overstiger, hvad der bruges på parkeringsområdet. Dertil kommer godt 150 millioner kroner fra p-afgifter.

Det er dog ikke kun biler på offentlige vej, der har fået Rådet for Bæredygtig Trafiks opmærksomhed. Det gør også parkering på privat område. Både den på arbejdspladsen, som man forstår, at rådet gerne så beskattet, og ikke mindst den fri parkering ved mange af landets indkøbscentre og supermarkeder.

Selvom der her er tale om privat ejendomsret, så rådet gerne, at der (ved lov?) opkræves 10-20 kroner for at parkere. Pengene skal bruges til at overdække parkeringsarealerne med solceller. Det vil ifølge Rådet for Bæredygtig Trafik spare det åbne landskab for grimme solcelleanlæg, som altså i stedet skal stå i byerne.

Formildende er det dog, at rådet afslutter sin bandbulle med at forsikre, at man ikke ønsker at udskamme brug af bil, men blot ønsker de rette proportioner. Trods alt. Tak for det.