Forening: Tiden er løbet fra Kattegatforbindelsen

Klimaforandringer. Et ord jeg ikke selv er vokset op med, men som mine børn kommer til at høre igen og igen. I øjeblikket er de så små, at de oplever alt med en umiddelbarhed og tillid, som er misundelsesværdig.

Tæt på vores hjem er der ved at blive bygget en vej, og min fireårige datter elsker at se på de store maskiner, der kører frem og tilbage. Alt imens jeg længes efter træerne, der nu er fældet, roen og rådyrene på markerne.

Jeg bliver hver gang deprimeret over vores visionsløse, fortidscementerede byråds- og folketingspolitikere. Min datter kender heldigvis ikke til konsekvenserne ved vejbyggeriet. Men det gør jeg. Og 98 procent af verdens klimaforskere. 

Kattegatforbindelsen rimer ikke på klimaloven

I Danmark har vi en klimalov og et klimamål. Et mål om at reducere den samlede CO2-udledning med 70 procent i år 2030. Det er ikke længe siden, Klimarådet var ude at minde regeringen om, at der er otte år, til kalenderen viser 2030, og at der skal ske nogle alvorlige tiltag nu, hvis målet skal nås.

Regeringen har nu fremsat forslag om en CO2-afgift, der skal hjælpe Danmark med at få sat tempoet op i den grønne omstilling. Virksomheder skal udlede mindre CO2, hvis vi skal nå klimamålet i 2030. 

I stærk kontrast hertil står den vedtagne infrastrukturplan, som vil betyde store mængder udledt CO2 i anlægsfaserne. Men et andet megaprojekt overskygger samtlige anlægsprojekter i infrastrukturplanen, nemlig planerne om at etablere en fast forbindelse over Kattegat.

Der er mange gode argumenter for, hvorfor en Kattegatforbindelse er et tilbageskuende og direkte dumt projekt. Den løser ikke trængselsudfordringerne, den kan ikke tage godstog, økonomien hænger ikke ordentligt sammen, den vil generere støj og forurening, den vil ødelægge dyrebar natur – der er nok at give sig i kast med, hvis man skal sætte sig ind i konsekvenserne ved dette megaprojekt, som første gang var på tapetet i forrige århundrede.

Men mit engagement i sagen, min modstand mod en kombineret højhastighedstog- og motorvejsforbindelse i denne skala er klimaet. 

Hvis regeringen virkelig ønsker, at Danmark skal nå sit klimamål, skal her lyde et godt råd: Drop tanken om en Kattegatforbindelse.

Anna Dyrvig
Næstformand, Kattegatforbindelse - Nej tak

Jeg begriber ikke, hvordan man stadig kan tale om dette, ja sågar bruge 60 millioner kroner på en forundersøgelse af et så klimabelastende projekt. Er der en voksen til stede?

Klimakrisen er mange, mange gange større end den coronakrise, vi lige har været vidne til. Vi har ikke råd til at give os i kast med megaprojekter for at komme 35 minutter hurtigere fra Aarhus til København.

Snart offentliggøres forundersøgelsen for en eventuel Kattegatforbindelse, og hvis regeringen virkelig ønsker, at Danmark skal nå sit klimamål, skal her lyde et godt råd: Drop tanken om en Kattegatforbindelse.

Stor CO2-udledning i anlægsfasen

Mange tror fejlagtigt, at en Kattegatforbindelse vil være en klimagevinst, fordi man vil spare cirka 100 kilometer i kørsel mellem Aarhus og København sammenlignet med turen over Storebælt. Men da langt de fleste biler vil køre på el, når en forbindelse kunne stå færdigt (tidligst i 2035), udebliver den CO2-besparelse.

Til gengæld vil der være en massiv udledning af CO2 under anlægsfasen. I et notat fra Vejdirektoratet anslås det, at en Kattegatforbindelse vil udlede tre millioner tons CO2 alene i anlægsfasen.

Det er næsten en million tons mere end Aalborg Portlands årlige CO2-udledning på 2,2 millioner tons CO2 og cirka det dobbelte af udledningen fra anlægsfasen for hele infrastrukturplanen. Det er ganske enkelt en enormt stor mængde CO2, der vil blive udledt, hvis en sådan forbindelse realiseres. 

Der er mange gode argumenter for, hvorfor en Kattegatforbindelse er et tilbageskuende og direkte dumt projekt.

Anna Dyrvig
Næstformand, Kattegatforbindelse - Nej tak

Den anlægsmæssige CO2-udledning har indtil videre ikke været med i Vejdirektoratets udregninger, men efter Benny Engelbrechts nylige exit, grundet tilbageholdelse af tal om netop CO2-udledning i anlægsfaser ved forskellige infrastrukturprojekter, må det forventes, at Folketingets partier kræver en grundig redegørelse for CO2-udledningen fra et megaprojekt som en Kattegatforbindelse ville være.

En klimakatastrofe

Fortalere for Kattegatforbindelsen taler fortrinsvist om al den vækst, der vil følge med forbindelsen. Her må det antages, at man taler om Aarhus og København, for ser man på den vækstrejse Nyborg og Korsør har været på, siden Storebæltsbroen blev bygget, er der intet, der tyder på, at man ville kunne se frem til nogen særlig vækst i Kalundborg og Odder Kommune.
Tanken om en Kattegatforbindelse opstod i en tid, hvor CO2-udledning ikke var noget, man tillagde nogen særlig betydning, når man besluttede at bygge nye infrastrukturprojekter i vækstens tegn. Men tiden er en anden nu.

Verden står i en alvorlig klimakrise. Den ene rapport efter den anden understreger alvoren af de konsekvenser, det får, hvis ikke der gøres nok for at begrænse klimaændringerne. Og det er ikke om ti år, der skal handles! Det er NU.

Spørgsmålet er nu, om de politikere, som alle tilsyneladende vil den grønne omstilling, er villige til at bruge mellem 500 millioner og en milliard kroner på en VVM-undersøgelse af et så indlysende klimabelastende projekt. For sagen er klar, og tallene taler allerede deres eget entydige sprog:

Kattegatforbindelsen er ikke en klimagevinst, men en massiv klimabelastning. Fremtidens transport skal ikke bygges på en idé fra en tid, hvor CO2-udledning var en legal pris for vækst.

Tiden er løbet fra projektet, og politikerne må udvise ansvarlighed og én gang for alle droppe tanken om en fast forbindelse over Kattegat. For den er en klimakatastrofe, som vil gøre det meget vanskeligt at nå klimamålet.

Og skulle det nu engang være sådan, at flertallet på Christiansborg nægter at tage ansvaret på sig, nægte at gøre alt, hvad de kan, for at kommende generationer ikke skal leve på en brændende klode, og skulle det ende med en fast forbindelse over Kattegatforbindelse. Ja, da ved jeg, min datter en dag vil spørge mig: Mor, hvorfor gjorde I ingenting? Og så kan jeg trods alt svare hende: Jeg gjorde, hvad jeg kunne. Og dét er den tanke jeg vender tilbage til, når vi står og ser på maskinerne, der fælder det ene træ efter det andet.