GreenMobility: Det er uambitiøst at parkere elbilen i en abstrakt 2030-plan

DEBAT: Når det kommer til klimaområdet, bliver politiske ambitioner altid pakket ind i langsigtede planer, som rækker 15-20 år ud i fremtiden, så politikerne med sikkerhed ikke kan drages til ansvar for deres egen pligtforsømmelse, skriver Thomas Heltborg Juul.

Af Thomas Heltborg Juul
CEO, GreenMobility København

Det er valgkamp, og det er svært ikke at blive meget træt.

Træt af politiske udmeldinger, vi alligevel ikke forventer, bliver til noget og udmeldinger, som er alt for uambitiøse. Og det gælder ikke mindst på miljø- og klimaområdet.

Her er der i takt med folkekravet blevet skruet op for ambitionerne, og på rigtigt mange punkter virker udmeldingerne ikke troværdige.

Det er mig uforståeligt, at politiske ambitioner, når det kommer til miljø- og klimaområdet altid skal være noget, som rækker 15-20 år frem i tiden. Og noget, der med sikkerhed ikke kan drages nogen konklusion om i de siddende politikeres tid.

Hvorfor taler vi dog om, hvor mange elbiler der skal være i 2030? Hvorfor taler vi ikke om, hvor mange elbiler vi ønsker på gaden i 2020 – og så indretter politikken derefter. Politik bliver alt for abstrakt og dermed også uambitiøst, fordi det er så let at sige, hvad de næste skal gøre.

Hvad med at starte i dag? Det er lidt ligesom at stoppe med at ryge. Enten stopper man i dag - lige nu og her - fordi man mener det, eller også stopper man ikke.

Ikke tid til at vente
Men det lyder trods alt, som om man gerne vil elbiler – og det er en begyndelse. Dermed ikke være sagt, at vi slipper for de mange diskussioner om, hvorvidt elbiler er mere eller mindre klimavenlige i en helhedsbetragtning sammenlignet med benzin- og dieselbiler, men vi kan jo starte med at knuselske elbilen alene af den grund, at der dør tusindvis hvert år på grund af luftforurening i byerne.

Og så må vi jo så i mellemtiden forvente, at produktionen af elbiler bliver renere i fremtiden. Elbilens teknologi er væsentligt yngre end den teknologi, som den erstatter. Det er den virkelighed, som elbilens kritikere er oppe imod.

Vi skal starte med at igangsætte initiativer, som virker i dag.

Der skal være flere parkeringspladser til elbiler – og det skal være gratis at parkere. Det skal være økonomisk attraktivt at købe en elbil i form af lavere afgifter. Der skal være lavere eller ingen beskatning af firmabiler på el. Det offentlige skal indkøbe elbiler og kun vælge leverandører, som anvender elbiler. Det er faktisk ikke så svært – hvis vi gerne vil, at det sker.

Lavthængende frugter
Der er heller intet, der holder private virksomheder tilbage fra at stille lignende krav til deres samarbejdspartnere. Fri opladning på arbejdspladsen, som ikke efterfølgende beskattes, vil også kunne skubbe på udviklingen. Endelig er gratis passage over Storebælt i elbil en no-brainer.

Og så bør el-delebiler tænkes ind som en væsentlig del af infrastrukturen i byerne, og der bør fra politisk side skabes bedre rammevilkår. Så får vi flere elbiler, vi afhjælper trængsel og gør noget godt for klimaet og miljøet.

Den enkelte el-delebil giver selvsagt en CO2-besparelse i forhold til en benzin- eller dieselbil, men en anden stor gevinst er, at delebilen fortrænger over fem privatbiler, som ikke længere skal produceres.

El-delebiler gør os også både rigere og sundere. Rigere fordi vi ikke binder så mange ressourcer i privatbiler, som alligevel står stille det meste af tiden. Og sundere, fordi vi oftere vælger at gå eller cykle, når vi ikke har vores egen bil holdende klar.

Det behøver ikke at være så svært – hvis vi altså virkelig gerne vil.

Forrige artikel DTL: Prioriter omstillingen af den tunge transport på lige fod med personbiler DTL: Prioriter omstillingen af den tunge transport på lige fod med personbiler Næste artikel ITD: Det kræver politisk mod at klimaomstille den tunge transport ITD: Det kræver politisk mod at klimaomstille den tunge transport
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.