Aftalepartier bør genoverveje midlerne bag grøn luftfartsaftale

Vi vil dog samtidig gerne sikre, at den grønne omstilling af luftfarten bliver så effektiv som muligt, så vi får mest mulig grøn omstilling, hurtigst muligt.

I den politiske aftale har partierne besluttet, at cirka halvdelen af pengene fra passagerafgiften skal gå til den grønne omstilling.

Selvom midlerne fra passagerafgiften beløber sig til mere end tre milliarder de kommende år, begrænser puljeopdelingen den styrke, som de samlede midler potentielt kunne have for den grønne omstilling af luftfarten.

Det er naturligvis ærgerligt, og vi vil i Dansk Luftfart derfor gerne slå et slag for, at aftalepartierne genovervejer, om midlerne mere hensigtsmæssigt kunne samles i én gruppe med det formål at sikre mest muligt bæredygtigt flybrændstof i tankene på flyene.

Danmark har nogle unikke muligheder for at vise vejen frem mod en mere bæredygtig luftfart.  

Vi har gode forudsætninger for at producere bæredygtigt flybrændstof på dansk jord. Både de avancerede bio-brændstoffer baseret på energiafgrøder og restprodukter fra land- og skovbrug samt power-to-x-baseret flybrændstof.

Der er behov for at reducere risikoen for både producent og aftager, og det bør man bruge midlerne i den politiske aftale til.

Mathias Milling
Sekretariatschef, Dansk Luftfart

Vi har verdensførende virksomheder inden for vindenergi og produktion, som har erfaring og viden om, hvordan anlæggene skal bygges, og vi har flere aktører, der står klar med konkrete projekter.

Det vigtigste for luftfartsbranchen er, at produktionen bliver baseret på råmaterialer og produktionsmetoder, der giver mest mulig effekt for pengene; både i forhold til volumen, pris og CO2-fortrængning.

Der er bare den store udfordring, at markedet ikke kan komme i gang, fordi producenterne og aftagerne har enormt svært ved at få enderne til at mødes.

Lidt simplificeret handler udfordringen om, at der er stor afstand mellem producenternes ønske om længerevarende aftaler med aftagerne for at reducere den økonomiske risiko i projekterne, og aftagernes ønske om ikke at binde sig til lange aftaler, som øger risikoen for at købe for dyrt ind.

Der er derfor behov for at reducere risikoen for både producent og aftager, og det bør man bruge midlerne i den politiske aftale til.

Den grønne omstilling af luftfarten er en bunden opgave.

En omstilling, som passagererne med rette forventer, at der bliver taget hånd om, så de kan fortsætte med at rejse.

Nogle aktører taler om, at det bedre kan betale sig at pumpe al CO2'en i undergrunden og så bare lade luftfarten fortsætte på fossilt brændstof, som skal blive så afgiftsbelagt, at det i praksis ikke ville være økonomisk bæredygtigt at flyve.

Dét svar kan man sikkert godt få frem i et regneark, hvor verden meget belejligt kan anskues fra et teoretisk perspektiv, hvor alle værdier er konstante, og alt kan kvantificeres til tal og formler.

Men virkelighedens verden er bare meget mere nuanceret, og herude i virkeligheden har passagererne helt andre krav til den grønne omstilling og til luftfartsselskaberne.

Danskerne rejser på ferie i rekordstort antal, fordi dørene til verden kun er en flyvetur væk. Danskerne er ovenikøbet belønnet med rigtig gode forbindelser til omverdenen, og derfor rejser vi naturligvis meget.

I Dansk Luftfart mener vi, at luftfarten medfører så mange positive gevinster for vores samfund og for os som mennesker, at en de facto afvikling via afgifter vil have vidtrækkende negative konsekvenser.

Det har store positive konsekvenser for vores liv, velvære og personlige sundhed, at vi kan rejse.

Det er derfor afgørende, at man fra politisk side i Danmark og i EU investerer massivt i den grønne omstilling af luftfarten.