Havarikommission: Trafiksikkerhed handler også om hastighed

Af Mette Fynbo
Formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Vi kan ikke komme udenom, at hastighed er helt central i indsatsen for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. I over halvdelen af de ulykker, Havarikommissionen har dybdeanalyseret, var for høj hastighed i forhold til grænsen eller forholdene afgørende for, at ulykken skete, eller personskaderne blev forværret.

Hastighedens afgørende rolle i ulykker
Når Havarikommissionen dybdeanalyserer ulykker, kommer vi helt tæt på de enkelte trafikanters oplevelse af situationen og deres handlemuligheder.

Det er tydeligt, at hastigheden spiller ind på flere områder: Ved høj hastighed udvikler tingene sig hurtigere – der er meget mindre tid til at orientere sig og opfatte og reagere på, hvad der kommer forude. Hvis det er ved at gå galt, f.eks. i en kurve, så betyder den høje hastighed, at det er meget sværere at manøvrere sig ud af situationen. Hvis du kører hurtigere end hastighedsgrænsen, så risikerer du også, at modparten tager fejl af din hastighed eller måske helt overser dig, fordi du befinder dig uden for det område, hvor man normalt orienterer sig.

I de rekonstruktioner, Havarikommissionen laver af ulykkerne, kan man i rigtig mange tilfælde se, at hvis hastighedsgrænsen havde været overholdt, så kunne trafikanten have nået at standse inden kollisionen, bl.a. fordi bremselængden havde været kortere. Det gælder også ved mindre overtrædelser af grænsen.

Bare lidt højere hastighed giver værre skader
Det undervurderes generelt, hvad små hastighedsovertrædelser betyder, f.eks. at køre 10 km/t for stærkt. Men fakta er, at selv små hastighedsforskelle kan være afgørende for, om en ulykke overhovedet sker, men også for hvor alvorlige personskaderne bliver. Sammenhængen bekræftes både i danske og internationale undersøgelser.

I lyset af dette er det rigtig godt, at der er gjort en indsats for at gøre det lettere for kommunerne at indføre 40 km/t zoner i byerne. Det kunne have været endnu bedre, hvis man havde valgt også at bane vejen for flere 30 km/t zoner.

Men det er et skridt i den forkerte retning, at hastighedsgrænserne sættes op på landeveje og motorveje. Hvis man gør det, bør man som minimum supplere med væsentlige fysiske tiltag som f.eks midterautoværn på landeveje.

I Frankrig har man valgt at prioritere trafiksikkerhed: Her har man efter en forsøgsordning besluttet at nedsætte hastighedsgrænsen fra 90 til 80 km/t på alle overordnede landeveje uden midterautoværn.

De hurtige elcykler - speed pedelecs
Højere hastighed giver flere og alvorligere skader. Det gælder også cykelhastighed.

Fra april har regeringen planlagt forsøg med speed pedelecs, som er en ”stor” elcykel med assisteret hastighed på op til 45 km/t. Planen er, at de skal køre på cykelstierne.

Senere på året tillades seg-boards, motoriserede løbehjul og lign. også på cykelstierne. Havarikommissionen forventer, at det vil give flere og alvorligere skader, især pga. store hastighedsforskelle på cykelstierne. Den høje hastighed på en speed pedelec kan også overraske svingende bilister, fordi speed pedelecs til forveksling ligner helt almindelige cykler.

Havarikommissionen mener, at der helt generelt mangler en drøftelse i brede fagkredse af reglerne for de små motoriserede køretøjer som speed pedelecs, motoriserede løbehjul, segboards mv. i trafikken.

Bl.a. bør det drøftes, hvor de skal køre (på cykelsti eller vej), og om 15 årige uden kørekort virkelig må køre på speed pedelecs, som kan køre lige så hurtigt som en stor knallert. Det er også væsentligt at drøfte, om infrastrukturen skal tilpasses, eller om der skal indføres hastighedsgrænser på cykelstierne.