Debat

Havnedirektører: Hvis Danmark stadig skal være en verdensførende vindnation, bør der investeres i havnene

Det bliver svært at bevare vores førerposition på vind, hvis vores nabolande kan udvide hurtigere og tilbyde billigere infrastruktur, fordi deres myndighedsbehandling er mere smidig, og der samtidig følger økonomisk støtte med, skriver havnedirektører.

Vi ser vores nære nabolande opruste deres infrastruktur, så
de er klar til udbygning af vindenergi. Ofte gør de det med fuldt lovlige
offentlige tilskud i ryggen. Sådan er det
ikke i Danmark, skriver Carsten Aa og Tine Kirk Pedersen.
Vi ser vores nære nabolande opruste deres infrastruktur, så de er klar til udbygning af vindenergi. Ofte gør de det med fuldt lovlige offentlige tilskud i ryggen. Sådan er det ikke i Danmark, skriver Carsten Aa og Tine Kirk Pedersen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Tine Kirk Pedersen
Carsten Aa
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

En række danske havne har projekter, der skaber grøn omstilling i praksis. Havnen i Vordingborg har et projekt om grøn jetfuel, i Esbjerg vil de lave brint som brændstof, og Hanstholm vil være Europas første CO2-neutrale fiskerihavn og lade fiskerne tanke metanol allerede næste år. Ambitionen er konkret, klar og i gang.

Lige så konkret er det i Aabenraa Havn, hvor Linde Gas har forhåndsreserveret leje af ikke mindre end 180.000 kvadratmeter jord. Det er dels selve havnen, der er en af de to dybeste i hele Østersø området, der har fristet den internationale storspiller.

Læs også

Men det er også havnens Enstedgrund, hvor det gamle, nu nedrevne kulkraftværk lå, der giver direkte adgang til transmissionsnettet, og hvor hele arealet har de rigtige sikkerheds- og miljøklassifikationer.

I Odense Havn ser Bladt Industries ind i at producere monopiles på 120 meter og 15 meter i diameter. Det er stort. Det kræver plads og anvendelig infrastruktur i øvrigt. Eksemplerne fra danske havne er mange. Fælles for dem er, at de konkrete, og at de er danske.

Det er nemlig ikke en naturgiven ting, at de her ting sker i Danmark, i danske havne og med jobs i danske virksomheder til følge. Heller ikke selv om klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) nu har skruet gevaldigt op for gigawatt-ambitionerne og dermed den danske havvindmølleudbygning frem til 2030.

Konkurrencen strammer til
Rundt om os rykker lande som Tyskland, Storbritannien, Holland, Belgien, Sverige og Polen og deres regioner, kommuner og havne hurtigt med offentlige tilskud og investeringer i den infrastruktur, der skal til for at tiltrække de store opgaver med grøn omstilling. Og hvorfor det? Udover det åbenlyse svar, at det er godt for klimaet.

Det gør de, fordi der i dén grad er arbejdspladser og indtjening i at være dem, der leverer det klimavenlige brændstof, den grønne strøm fra vinden eller på anden måde sørger for, at de politisk vedtagne havvindmølleparker og energiøer rent faktisk bliver opført.

At EU og Nordsølandene holdt topmøde i Esbjerg og offentliggjorde Esbjerg deklarationen er ingen tilfældighed, for Danmark er en verdensførende vindnation. 

Det bliver svært at bevare vores førerposition, hvis vores nabolande kan udvide hurtigere og tilbyde billigere infrastruktur

Carsten Aa og Tine Kirk, hhv. direktør for Odense Havn og direktør for Danske Havne

Men hvis vi skal fastholde den position - og det bliver svært, for mange vil gerne være nummer ét – så bliver vi nødt til at sikre kortere afstand mellem skåltalerne fra topmøder med de rigtige intentioner og til spaden der stikkes i jorden i konkrete projekter.

I Danmark har vi god tradition for at passe på vores miljø. Og vi har mange og ofte langvarige godkendelsesprocesser med ankemulighed indbygget. Havnene skal levere infrastrukturen til den grønne omstilling. Det vil sige kajarealer og sejlrender. Med de massive udbygningsplaner i både Nordsøen og Østersøen, så ser vi ind i, at infrastrukturen skal være større.

Men det er tvivlsomt, om de store produktionsvirksomheder, vi har på havnene i dag, vil blive i Danmark, hvis de skal vente i op til 10 år før nødvendige havneudvidelser står klar. Særligt ikke, hvis en tilsvarende udbygning tager tre år i vores nabolande.

Nabolandene er hurtigere og billigere
Vi ser vores nære nabolande opruste deres infrastruktur, så de er klar til udbygning af vindenergi. Ofte gør de det med fuldt lovlige offentlige tilskud i ryggen. Sådan er det ikke i Danmark.

Det bliver svært at bevare vores førerposition, hvis vores nabolande kan udvide hurtigere og tilbyde billigere infrastruktur, fordi deres myndighedsbehandling er mere smidig, og der samtidig følger økonomisk støtte med.

Offentlig investeringsvilje og regelforenkling er fundamentet, der skal sikre, at politikernes visioner kan bygges. Bureaukrati og utidssvarende regler må ikke bremse omstillingen.

Læs også

Når det efter Nordsøerklæringen bliver lettere at få godkendt en havvindmøllepark, skal det nødvendigvis blive lige så let at levere dét, der skal til for at opføre parken. Blandt andet større havne og uddybede vandveje.

Som vi kender det politiske Danmark, så vil de gerne de danske arbejdspladser og grøn omstilling, der bidrager til at nå de vedtagne klimamål. Det er på top tre hos alle, vi taler med på Slotsholmen. Nu er tiden kommet til at prioritere det. Det haster lidt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Carsten Aa

Adm. direktør, Odense Havn
Transportleder og erhvervsmægler

Tine Kirk Pedersen

Direktør, Danske Havne, bestyrelsesformand, Transportøkonomisk Forening
cand.merc. i logistik og innovation (CBS 1995)