Af Henning Hyllested
Transportordfører for Enhedslisten

Ethvert OPP-projekt kan kun fungere, hvis det skal give et overskud til investorer. Det er således ren ideologi, hvem der skal have dette overskud. Skal det være staten eller nogle investorer?

Henning Hyllested
Enhedslisten

Transportminister Hans Christian Schmidt (V) mener, at OPP rummer nogle spændende perspektiver, som det er værd at udforske nærmere.

Han har annonceret, at han her i efteråret vil gennemføre drøftelse om tre konkrete projekter.

Nu kræver det nok ikke den store spåmandseksamen at gætte, hvad der indgår i denne pakke. Hvis ikke Storebæltsforbindelsen allerede var bygget, så ville den helt sikkert også indgå.

Hvis Storebæltsbroen var OPP
Så hvilken betydning ville det egentlig have haft, hvis Storebæltsforbindelsen var blevet etableret som OPP?

Broen kostede 36 milliarder kroner, og gælden er langtfra indfriet, selvom der er kommet 40 milliarder kroner ind. Der er selvfølgelig en del renter, men til forklaringerne hører også, at staten snupper en pæn del af indtægterne.

Faktisk aftalte et stort flertal i Folketinget i 2009, at staten frem til 2022 skal have 9 milliarder kroner af indtægterne til brug for andre infrastrukturprojekter. Hvis Storebæltsforbindelsen havde været et OPP-projekt, var disse milliarder forsvundet ned i en investorlomme i stedet.

Det er nemlig den store forskel på offentlig finansiering og OPP. Det handler om ren ideologi og ikke om finansiering.

Lave renter på statslån
Staten kan til enhver tid rejse finansiering til infrastrukturprojekter. Staten kan i princippet optage ubegrænsede statslån til yderst lave renter. Dermed scorer staten også indtægterne, hvis projekterne skal give et overskud som på Storebælt.

Ethvert OPP-projekt kan kun fungere, hvis det skal give et overskud til investorer. Det er således ren ideologi, hvem der skal have dette overskud. Skal det være staten eller nogle investorer?

Der er i over ti år arbejdet for at fremme OPP på trafikområdet. Især fra blå regeringer, men desværre lefler også Socialdemokratiet for tanken.

Dum idé for alle andre end investorerne
Hvorfor er det så stort set ikke blevet til noget?

Fordi OPP grundlæggende er en rigtig dum ide for alle andre end investorerne, der malker brugerne af potentielle OPP-anlæg. Den idé er med rette vanskelig at sælge til vælgerne.

Derfor går man uden om den varme grød og taler igen og igen om OPP's lyksaligheder vel vidende, at hvis befolkningen opdager, at de bliver snydt, så har man en dårlig sag.

Farlige kviklån for kommuner
Flere kommuner har brændt nallerne i andre OPP-projekter. Det gælder for eksempel på skoleområdet, hvor kommuner har opført nye OPP-skoler, lokket af staten.

Kommuner har, i modsætning til staten, begrænsede lånemuligheder, og derfor kan OPP se tillokkende ud, fordi andre finansierer byggeriet. Men efter OPP-projekterne er gennemført, har disse kommuner opdaget, at modellen er langt dyrere, end hvis de selv havde finansieret byggeriet.

Seneste eksempel er på Langeland, hvor kommunen ikke selv havde de 200 millioner, som Ørstedskolen ville koste. Derfor blev det gennemført som et OPP-projekt med et privat konsortium med pensionsselskabet PKA i spidsen. Nu er det gået op for kommunen, at prisen hermed bliver 600 millioner kroner. Og de har bittert fortrudt OPP-modellen og kalder selv modellen for et kviklån, som gør godt lige i begyndelsen, men koster dyrt i længden.

OPP malker det offentlige
Eksemplet afslører kernen i OPP. Investorerne malker det offentlige. Taberne bliver skatteborgerne. Det er blå ideologi, når det er værst.

Man forsøger at sælge OPP som en fordel, men det handler om, at investorer skal have en økonomisk gevinst ved offentlige investeringer. Det er bedrageri over for befolkningen at sælge OPP som en fordel, og det er helt overflødigt.

Så lad os for alt i verden holde OPP væk fra infrastrukturprojekter.