K-kandidat: Letbanen er på alle måder en dårlig løsning

DEBAT: Det er et mysterium, at politikerne er klar til at investere milliarder i en letbane i hovedstadsområdet, der er både dårligere og dyrere end BRT-busser, skriver Henrik Sørensen (K).

Af Henrik Sørensen (K)
Folketingskandidat

Hvorfor er politikerne i Region Hovedstaden og 10 kommuner så forhippet på, at der skal være en letbane fra Lundtofte til Ishøj, når alle beregninger viser, at en letbane er en særdeles dårlig samfundsøkonomisk investering?

Og hvorfor vil staten trække sig fra ejerkredsen allerede nu og ikke som aftalt, når letbanen er bygget og klar til drift, hvis budgettet holder.

En letbane i Ring 3 er en ualmindelig dårlig samfundsøkonomi investering. I 2013 beregnede Hovedstadens Letbane selv et samfundsøkonomisk tab på mere end otte milliarder kroner.  Dertil kommer kommunale tilkøb til stationer og vejombygninger.

Tilkøb dækker blandt andet over elevatorer til handicappede, med videre. Regningen for letbanen ender på langt mere end de 6.4 milliarder, som letbanen i sig selv koster.

Hvorfor holder politikerne så fast i en letbane, når den er så økonomisk dårlig, og der findes et bedre alternativ i form af hurtigbusser (BRT), som vil kunne etableres hurtigt og har et samfundsøkonomisk overskud?

Byudvikling trumfer åbenbart dårlig investering
Næstformanden i letbaneselskabet, borgmester Trine Græse, indrømmer, at alle ved, at letbanen samfundsøkonomisk giver underskud. Det bliver bortforklaret med, at store kollektive trafikinvesteringer giver underskud. Så man kan forstå, at det er der ikke noget unormalt i, at en letbane i hovedstaden også giver underskud.

Men som så mange andre påstande i letbanedebatten, passer den påstand ikke. Den nye jernbane mellem København og Ringsted har for eksempel et positivt samfundsøkonomisk afkast. 

Så man ved, at man sætter et projekt i gang, som vil give skatteborgerne et milliardtab over de næste 40 år. Det burde ikke tjene som begrundelse for etablering af en letbane. men snarere som en begrundelse for en skrinlæggelse af projektet.

Den eneste grund til, at lokalpolitikerne i kommuner og region er så vilde med en letbane til trods for den dårlige økonomi, er, at man tror man kan byudvikle en masse områder, som det ellers ikke vil være muligt. Det lyder jo fornuftigt nok, at man vil udvikle kommunerne. Men hvorfor modarbejder man så en løsning med BRT-busser, som er langt billigere at anlægge end en letbane.

Det giver ingen mening, at man som politiker går efter at vælge den dårlige løsning fremfor den gode.

Fastholder en dårlig aftale
Fra politisk side har man fremhævet, at letbanen vil skabe mere end 36.000 nye arbejdspladser og tiltrække mere end 32.000 nye borgere. Endnu en påstand, som der ikke er belæg for. Letbanen i sig selv skaber ikke nye arbejdspladser eller tiltrækker nye borgere.

Og at letbanen har konsekvenser for borgerne i Region Hovedstaden, ser vi allerede nu ved, at busdriften skal indskrænkes i Nordsjælland og på Amager for at betale for letbanen. Begge områder, hvor borgerne ikke kommer til at se skyggen af letbanen. 

Også politikerne på Christiansborg er klar over, at letbanen er et dårligt samfundsøkonomisk projekt. Men her gælder åbenbart den særlige Christiansborglogik om, at man ikke bryder et forlig uanset, hvor dårligt det er. 

Bedste eksempel på denne særlige Christiansborglogik kan man finde i dette debatindlæg fra Venstres trafikordfører Kristian Phil Lorentzen:

”Som led i en bred politisk aftale har Venstre taget medansvar for, at der gives statsligt bidrag til anlægsudgifterne omkring letbaner i Aarhus, Odense og ved hovedstaden. Og vi står naturligvis ved de aftaler, vi indgår. Venstre foretrak dog dengang som nu, at man i stedet satser på BRT-busser, der giver os langt mere trafikal effekt for pengene.”

Men selvom jeg ikke skal opfordre til, at man bryder forlig for et godt ord i Folketinget, så burde Folketinget også være sit ansvar bevist og omgøre beslutninger, som viser sig at være dårlige.

Venstre havde modet til at sætte en stopper for Aalborg letbane. Så hvorfor ikke i København?

Letbanen er på alle måder en dårlig løsning
Forligspartierne i Folketinget har besluttet, at staten skal forlade letbaneprojektet før det aftalte tidspunkt, når letbanen skulle sættes i drift. Staten betaler 1.8 milliarder kroner som statens andel, og har dermed ikke mere del i risikoen ved budgetoverskridelser under byggefasen.

Hvis økonomien er så god og sikker i letbanen, giver det ingen mening. Den eneste årsag til, at Folketingets partier har besluttet, at staten skal udtræde af letbanen før tid er, at de ikke tror på, at budgettet holder. Ellers giver deres beslutning ingen mening.

Letbanen er på alle måder en dårlig løsning for borgerne i hovedstadsområdet, så hvorfor politikerne er parate til at investere milliarder i en letbane, som er en dårligere og dyrere løsning end BRT busser, er lidt af et mysterium.

Forrige artikel Hæstorp: Alarmklokkerne ringer – der er brug for en omfattende trafikplan Hæstorp: Alarmklokkerne ringer – der er brug for en omfattende trafikplan Næste artikel Ringkøbing-Skjerns borgmester: Etårige økonomiaftaler lammer kommunerne Ringkøbing-Skjerns borgmester: Etårige økonomiaftaler lammer kommunerne