Karsten Lauritzen: Hvis politikerne vælger en discountløsning, bliver Hovedbanegården en flaskehals

Inden længe skal forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 træffe beslutning om planerne for en stor ombygning og udbygning af Hovedbanegården i København.
En beslutning, hvis konsekvenser rækker langt udover togpassagererne i København og omegn.
Planerne på tegnebrættet kan nemlig føre til meget lange gangafstande på Hovedbanen, gøre København til en flaskehals, og på sigt endda sætte en prop i visionerne om, at vi skal fragte mere gods og rejse mere med tog, både indenfor og udenfor landets grænser.
Hovedbanegården myldrer hver dag med pendlere, erhvervsfolk, turister, skoleklasser og foreninger på vej til stævner.
Lige præcis som en travl Hovedbanegård skal være.
De forskellige rejsemål og gøremål, vaner og nye oplevelser stiller store krav til indretningen af alt fra afgangstavler til butikker og perroner. Og ikke mindst til at få togtrafikken til at flyde godt ind og ud på skinnerne.
For hver dag betjener Hovedbanegården i København både S-tog, regionaltog, fjerntog og internationale tog.
Tog, der kører på timeplaner, der passer som brikker i et puslespil, ikke bare i Danmark, men også til forbindelserne i Hamborg og Malmø.
Derfor er det meget vigtigt, at holde Københavns Hovedbanegård så smidig så mulig, også i forhold de fremtidige behov for udvidelser og ombygninger, som vi forventer allerede om få år, og som vi kan se lidt længere ude i horisonten.
Skrabede løsninger kan komme i spil
I DI Transport er vi bekymrede over de skitser, der er på tegnebrættet, når der i den kommende tid skal tages politisk stilling til udmøntningen af nogle af midlerne i Infrastrukturplan 2035.
Her lægger man op til, at Hovedbanegården skal udvides ved at forlænge de eksisterende perroner.
Det er en løsning som vi har hørt positivt om, men udfordringen her er, at den oprindelige økonomiske ramme for projektet har vist sig utilstrækkelig. Derfor er der også forlydender om, at skrabet løsning kan komme i spil.
Det er velkendt at bitterheden over en dårlig løsning varer meget længere end glæden ved at spare lidt (for mange) penge.
Karsten Lauritzen
Direktør, DI Transport
Men at fjerne centrale elementer i forslagene er den forkerte vej at tage.
En gangbro, som skal sikre korte gangafstande for passagererne, kan ikke bare undværes, ligesom manglende overdækning af perronerne er en gentagelse af tidligere tiders forkerte valg.
Også på den tekniske side er der lagt op til at spare en skiftemulighed væk mellem to spor, hvilket fjerner noget af den nødvendige fleksibilitet.
Det koster flere penge nu og her at vælge de rigtige løsninger, men de penge kommer godt igen i form af bedre oplevelser for passagererne, færre forsinkelser og dermed også sparede penge på sigt.
Det er velkendt at bitterheden over en dårlig løsning varer meget længere end glæden ved at spare lidt (for mange) penge.
Modellen vil skabe utilfredshed og problemer
På sigt arbejdes der også med endnu større planer for togtrafikken. Her er flere løsninger i spil, men én af dem er at gøre Hovedbanen til en såkaldt "sækbanegård".
På en sækbanegård skal togene vende for at forlade stationen, det begrænser kapaciteten, fordi det tager tid, og tid er som bekendt penge.
Den gode, langsigtede løsning er at fastholde Hovedbanen til at togene fortsat kan køre igennem, hvilket sparer en hel del tid, som igen giver mulighed for at få flere tog i gennem i timen.
Det er også mere sikkert i forhold til at få alle brikkerne til at passe ind i puslespillet og dermed sikre en mere flydende togtrafik uden flaskehalse.
EU har ambitioner for mere togtrafik, både hvad angår gods og passagerer.
Hvis flere skal vælge toget til som rejseform i fremtiden, skal der blandt andet være tog til tiden, og der kan det ikke nytte noget, at der lige nu bliver lagt op til en model, der næsten med garanti vil skabe utilfredshed og problemer.
Hvis vi skal kunne komme smidigt rundt i fremtiden, så er kollektiv transport helt central for at reducere trængslen på vejene for dem, der ikke har et alternativt.
Ombygningen af København H skal gentænkes så den kan levere på både nationale og internationale behov for bane i fremtiden.
Derfor skal forligskredsen finde den ekstra finansiering som giver den gode, fremtidssikrede løsning.
- Disse myndigheder er vokset og skrumpet mest under SVM-regeringen
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Energikrise tvinger EU til "midlertidig og målrettet" støtte til sort energi
- Folketingets vagthund kommer med skarp kritik af regeringen og Energinet
- International Transport Danmark: Den nye regering skal prioritere disse tre områder højest
























