Karsten Lauritzen: Vi spejder forgæves efter bussen på finansloven

Det er ærgerligt al den stund, at når vi først har valgt bilen til – hvis det overhovedet er en mulighed for os – så bliver vejen tilbage til andre transportformer længere.

Selvom det ikke entydigt er statens ansvar, at buslinjerne bliver skåret væk, så mener vi i DI Transport, at vores mobilitet er så grundlæggende en forudsætning for vores velfærd, at staten skal tage et større ansvar fremadrettet.

Det gælder vores muligheder for at komme til uddannelse og arbejde, lægeaftaler og indkøb, passe foreningsliv og fællesskaber. Hvis det ikke er kernevelfærd, hvad er så?

Indtil videre henviser transportminister Thomas Danielsen til Ekspertudvalget om kollektiv mobilitet, og selvom det er et meget flittigt udvalg, hvis arbejde bestemt er relevant og interessant, så skal det ikke blive en stopklods for nødvendige investeringer, mens arbejdet pågår.

Vi håber meget, at der med den endelige afrapportering også følger investeringer i vores fælles mobilitet, og ikke blot en omrokering af ressourcer, som det oprindelige kommissorium lagde op til.

Gode takter på regelforenkling

Thomas Danielsen har varslet en stor regelforenkling for transportbranchen.

Det bifalder vi som udgangspunkt i DI Transport, da der er alt for meget bøvl og byrder, som stjæler opmærksomheden fra kerneopgaven i transportbranchen: at flytte varer og mennesker fra A til B.

Vi kan heldigvis med finansloven konstatere, at regeringen har lyttet til branchen og fundet andre reguleringer at fjerne i denne omgang, blandt andet Vejtransportrådet.

Karsten Lauritzen
Branchedirektør, DI Transport

Det er dog ikke alle regler, der som udgangspunkt er overflødige; varebilstilladelserne er et rigtig godt eksempel på det.

En regulering, der blev indført for at komme sort arbejde og social dumping til livs. En regulering næsten hele branchen har været tilfreds med, men som regeringen højst overraskende foreslog at afskaffe.

Vi kan heldigvis med finansloven konstatere, at regeringen har lyttet til branchen og fundet andre reguleringer at fjerne i denne omgang, blandt andet Vejtransportrådet. Et forum hvor ministeren kunne høre fra branchen, hvad der rørte sig.

Som udgangspunkt græder vi tørre tårer over nedlæggelsen, da dets form ikke rigtigt fungerede optimalt.

Men formålet er vigtigt; nemlig at transportministeren og branchen har et godt forum for dialog. Og dialog er vejen frem, hvis ministeren skal lykkes med sit regelforenklingsprojekt i en form, hvor det ikke kun er antal, men faktisk også reelle forbedringer, det fører med sig.

Den dialog vil vi meget gerne være en del af og bidrage til.

Øget håndhævelse af regler

Når man nu har regler, så er det jo godt at kunne føre kontrol med dem. Faktisk vil jeg gå så vidt at påstå, at mange af de overflødige regler er kommet til, fordi der ikke bliver ført ordentlig kontrol med eksisterende regler, der ellers kunne klare problemerne.

Derfor er vi glade for, at der i finansloven bliver sat midler af til øget kontrol af betaling af vejafgifter som kilometerafgiften, der træder i kraft ved årsskiftet.

Vi forventer, at det blandt vil betyde lukkede bomme på Storebæltsbroen, hvis regningen for vejafgiften ikke er betalt.

Det giver lige konkurrencevilkår for alle aktører, og det er selvsagt det eneste rimelige, så de lovlydige ikke bliver straffet på bundlinjen og antallet af ordre i bogen, når deres produkt med kilometerafgiften stiger i pris.