Museumsinspektør: Debatten om togstrækningen mellem Vejle og Struer baseres på et unuanceret grundlag

Mikkel Sørensen
Museumsinspektør, Struer Museum
I en artikel fredag hos Altinget står det klart, at debatten om elektrificeringen af Skråbanen fra Vejle til Struer er rykket ind i forhandlingslokalet. I et oplæg, som forligskredsen bag ’Infrastrukturplan 2035’ er blevet forelagt, står det dog også klart, at debatten fortsat baseres på et unuanceret grundlag.
Forhandlingerne tager udgangspunkt i et passagertal, hvor der er skyggetal, og hvor der er et uheldigt fokus på pendlere over almindelige rejsende. Begge dele medfører en debat, hvor strækningens vigtighed underspilles.
Der er mindst to kilder, der indikerer, at der er grundlag for flere rejsende, end der tages højde for i forhandlingslokalet.
For det første kan vi af de offentlige påstigningslister se, at DSB på samtlige af Skråbanens stationer har en højere andel af rejsende, der stiger på ét af deres tog, end andelen af afgange, som de faktisk kører.
Vi kan gætte på, hvorfor det er tilfældet eller undersøge, hvad der motiverer folk til dette valg, men uanset hvad, så viser det, at passagerne aktivt prioriterer DSB og de direkte afgange til København over GoCollective og de afgange, der stopper i Vejle.
Det er en vigtig pointe, når det primære argument for at undlade at elektrificere Skråbanen er, at det ikke er økonomisk forsvarligt, så længe der ikke er flere, der tager toget fra Midt- og Vestjylland til Fyn eller Sjælland.
Passagertallet risikerer at dale uden elektrificering
Netop skiftet i Vejle bringer os til den næste kilde, der indikerer, at der er et skyggetal, der ikke medregnes i den nuværende debat. Det siger næsten sig selv, at et skift indebærer en forringelse af rejsens komfort, men i debatten er der flere gange blevet stillet spørgsmål ved, om denne forringelse er så stor en udfordring, at det afskrækker folk fra at tage toget.
Ja, siger Vejle Kommune, det er det.
Der er mindst to kilder, der indikerer, at der er grundlag for flere rejsende, end der tages højde for i forhandlingslokalet.
Mikkel Sørensen
Museumsinspektør, Struer Museum
Om Skråbanen skriver de i et høringssvar til ’Trafikplan for den statslige jernbane 2023’, at skift opleves ”som en barriere, og da borgere har oplevet problemer med dette skifte, vælger de ofte at køre til Vejle for at være sikker på at nå toget, eller kører hele vejen i bil.”
Region Midtjylland, der naturligvis er mere partiske i deres vurdering, går i samme høringsrunde så langt som til at kalde nedlæggelsen af de direkte afgange for ”en markant komfortforringelse” og skriver, at det ”vil bidrage til et øget passagerfrafald for jernbanetrafikken, og den øvrige kollektive trafik.”
Der er altså grund til at tro, at det ikke blot vil have en negativ effekt på midt- og vestjydernes lyst til at tage toget, hvis ikke Skråbanen elektrificeres, men også at de tidligere årtiers udlicitering allerede har haft en negativ effekt på landsdelens trafikvaner.
Er det en indlysende pointe, der næsten giver sig selv? Ja, men øjensynligt ikke i det politiske miljø, hvor der skal tages en beslutning om elektrificering eller ej.
De seneste tre måneder har jeg og flere andre forsøgt at nuancere denne debat. Der findes efterhånden utallige læserbreve i de lokale dagblade, hvor det beskrives, hvordan det vil have en lang række negative konsekvenser, hvis politikerne vælger at træde ud af aftalen om elektrificering af Skråbanen, og derfor er det også så trist, at vi tilsyneladende ikke er kommet videre i debatten.
Det er trist, fordi det handler om en halv million indbyggere i Midt-, Vest- og Nordvestjylland, der vil opleve en betydelig forringelse af den kollektive trafik, og det er trist, fordi nogle af landets mest udsatte borgergruppe er afhængige af den offentlige transport, hvilket betyder, at en forringelse vil ramme social skævt.
Men det er også trist, fordi den politiske diskurs igen omtaler den offentlige transport, som et sted, der flyder over med unødvendig luksus.
Idealisme er ikke nok - folk skal tilskyndes til at bruge det offentlige
Den underliggende logik, der igen og igen har ført til besparelser, er nemlig den, at vi ikke kan inspirere folk til at bruge den offentlige transport, men i stedet forventer, at idealismen driver folk til at gøre det. Når idealismen så fejler, så er det så nemt at bruge det som argument for, at der slet ikke er efterspørgsel på den offentlige transport og konkludere, at vi jo heller ikke behøver investere i den.
Jeg opfordrer derfor politikerne til at investere i den kollektive trafik i Midt- og Vestjylland. Vise landsdelen, at man ikke har glemt dem og at det ikke er tomme ord, når der snakkes om at sikre et ’Danmark i balance’.
Mikkel Sørensen
Museumsinspektør, Struer Museum
At det er netop Skråbanen, der er under debat i disse måneder, er ikke nogen overraskelse: Den servicerer en landsdel, der er mindre tæt befolket end andre og som samtidig har lidt enormt under udliciteringer og forringelser af den offentlige transport. At forringe servicen endnu engang, vil derfor være nemt, men det vil ikke gøre det mere rigtigt.
Jeg opfordrer derfor politikerne til at investere i den kollektive trafik i Midt- og Vestjylland. Vise landsdelen, at man ikke har glemt dem og at det ikke er tomme ord, når der snakkes om at sikre et ’Danmark i balance’.
Jeg opfordrer dem til at gå forrest, når det gælder den grønne omstilling. At de tør tro på, at de kan inspirere folk til at bruge den offentlige transport, hvis blot de forbedrer den. Indbyggerne i Midt- og Vestjylland vil nemlig også gerne den grønne omstilling, men det er svært at være idealistisk og vælge toget til, når den offentlig transport år efter år er blevet forringet.
Jeg opfordrer politikerne til at være visionære – og til, at visionerne starter i forligskredsen bag ’Infrastrukturplan 2035’ i dag.
- Dan Jørgensen vil have europæerne til at arbejde hjemme og skrue ned for varmen
- Özlem Cekic: Danske politikeres horisont rækker ikke længere end til benzintanken
- Ny rapport: Vejafgifter kan få trafikken til at falde markant
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Topøkonom advarer mod hurtige ”lappeløsninger” på høje benzinpriser


















