Letbaneaktør: Hele formålet med at forbedre den kollektive trafik kan ryge fløjten, hvis der vælges BRT-busser

Letbaner og BRT-busser (Bus Rapid Transit) er forskellige transportmidler, der ofte sammenlignes. Nogle mener, at BRT-busser kan det samme som letbaner, men passer det?

BRT er billigere og spås derfor af nogle til at være fremtidens kollektive bytrafik, men er det i virkeligheden en spareøvelse?

De to transportformer bygger på to vidt forskellige teknologier med henholdsvis jern- og gummihjul, men kan BRT-busser levere den samme vare som letbanen? Vi vil her tage en anden synsvinkel på forskellen mellem letbaner og BRT-busser end den tekniske med dæk og skinner, som ellers utvivlsomt er en stor forskel.

På Danmarks tekniske Universitet i Lundtofte har der længe været en særlig afdeling for transport kaldet DTU Center for Transport og Analytics. Her har mange forskere og studerende nærstuderet den kollektive trafik med tog, letbaner, BRT og busser.

Forskerne fortæller, at letbanen ligner S-tog, Metro og øvrige tog på parametre som andel bilejere, andel kunder med kørekort, indkomstfordeling og andel lønmodtagere. Desværre er det umuligt at konkludere på tallene, fordi det kun er Aarhus Letbane, der kan måles på, og den åbnede lige før Corona.

En socialt skæv passagerfordeling
Men én ting siger tallene med sikkerhed, nemlig at busser adskiller sig fra de øvrige kollektive trafik ved at have en anderledes social profil. DTU har ved målinger fundet ud af, at de ressourcestærke mangler i busserne. Og på buslinje 5C, der er markedsført som delvis BRT-bus, ser de en endnu mere socialt skæv passagerfordeling end på de øvrige busser i København.

Det kan tolkes, som at busser primært er transport for dem, som ikke har et alternativ, mens tog er transport for alle. DTU mangler dog mere sikre tal fra danske letbaner, før de formentlig kan påvise, at letbaner ligner de øvrige tog, mens busser som 5C ligner de øvrige busser.

Letbaners stabilitet, komfort, kapacitet og bæredygtighed er busserne overlegen

Helge Bay og Jens Christian Buchardt
Hhv. formand og næstformand i Letbaner.dk

Disse erfaringer siger noget om, at man ikke kan forvente, at en busløsning reelt vil aflaste en vejkorridor for biler. De fleste bilisterne vil sandsynligvis ikke anse BRT-bussen som andet end det, den grundlæggende er - en bus. Derfor vil de fortsætte med at skabe trængsel og belaste byens areal med parkering.

Bilisterne tager ikke fejl, når de vælger den mest attraktive transportform. Det har stor betydning for ens dag og arbejde, om man transporteres i bus med rumlen i maven eller med tog, der giver ro til at lytte, tjekke mail eller koble fra. Hele formålet med at forbedre den kollektive trafik kan ryge fløjten, hvis der vælges BRT-busser.

Vi står tilbage med endnu et forbedret bussystem, ligesom A- C- og S-busserne, der heller ikke kunne gøre en mærkbar forskel på bilisternes valg. Og det på trods af flere busbaner. Biltrafikken kan ikke forventes at blive aflastet af BRT-busser, og trængsels- og miljøproblemer vil fortsætte langt ind i 2030’erne.

Der skal mere radikale løsninger til for at ændre bilisternes vaner. Og det behøver ikke at være metro eller S-tog, men løsningen kan lige så godt være letbaner, der er billigere i anlæg.

Letbanen er busserne overlegen
En af grundtankerne med at vælge BRT-busser var, at der skulle spares på anlægsudgifter til letbanespor og ledningsflytning. Derfor ser man ikke BRT-linjer med egne busbaner hele vejen. BRT-bussen kommer således ud i den øvrige trafik på flere strækninger, hvor den kan blive forsinket og danne klumpkørsel med andre busser.

Desuden er de aktuelle BRT-projekter i Aalborg og Stavanger gået langt over forventet budget. En letbane kræver, at der anlægges spor hele vejen på linjen. Det er dyrere, men sikrer ikke bare at letbanen kommer frem. Det sikrer også, at den fortsat vil køre samme sted i mange år frem.