Samsø-borgmester: Kattegatforbindelsen er en omfordeling af velfærden, hvor erhverslivet vinder, og de lokale taber

Kattegatforbindelsen er en underskudsforretning, som sender regningen videre til skatteborgere, og hvor der ikke er plads til at lave afværgeforanstaltninger til lokalbefolkningen, skriver Marcel Meijer.

Placeholder image
Vi, som skal bo ved siden af motorvejen, jernbaneforbindelsen og broerne, vil skulle betale med tab af livskvalitet, støj og landskabsforurening, skriver Samsøs borgmester. Foto: Bjarke Maccarthy/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forundersøgelsen af en Kattegatforbindelse er endnu ikke afsluttet, men vi har set udkastet, som ligner et færdigt produkt. En del politikere og erhvervsfolk har italesat, at en Kattegatforbindelse vil binde de to største vækstcentre i Danmark tættere sammen.

Det er nogle generelle og overordnede billeder, som nu har fået en mere konkret form, og dermed bevæger debatten sig fra visioner til beslutninger.

Forundersøgelsen er ret klar om det økonomiske grundlag for Kattegatforbindelsen. Den hænger ikke sammen, men skal bruge et tilskud på cirka 20 milliarder kroner over en 40-årig periode. Og det endda med alt for optimistiske trafikstigninger. Forundersøgelsen forudsætter, at trafikken over Storebælt vil være fordoblet i 2035.

Temadebat

Skal Danmark have en fast Kattegatforbindelse?
En togtur fra Aarhus til København på én time og otte minutter eller en biltur mellem de to byer på godt to timer. 

Det kan blive realiteten, hvis Danmarks største anlægsprojekt, en fast forbindelse over Kattegat, bliver besluttet gennemført efter at have været på tegnebrættet i årevis. 

Men den kortere rejsetid mellem landets to største byer er kun én side af sagen, hvor et hav af interesser er på spil. Fra erhvervslivet til miljøorganisationer, fra berørte kommuner til Christiansborg og fra transportbranchen til lokale modstandsforeninger. Og det er langt fra alle, der ønsker sig en bro over Kattegat. 

I foråret 2022 lander en forundersøgelse af Kattegatforbindelsen. Altinget Transport benytter lejligheden og spørger, om Kattegatforbindelsen er en god idé, og hvilke konsekvenser den kan få for miljøet, erhvervslivet og de berørte kommuner.

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.

Men hvem skal i det hele taget betale de 20 milliarder, og hvorfor skulle vi realisere et projekt, der giver et stort underskud? Betalerne kan blive skatteyderne. En halv milliard årligt er mange penge og kunne bruges til meget andet. Betalerne kan også blive brugerne af Storebæltsbroen, som i forvejen punger ud til alverdens infrastrukturprojekter i Danmark.

I fynske aviser kan man læse ironiske indslag om mange forskellige projekter, som brugerne af Storebælt også kunne betale for. Men det offentlige giver jo tit tilskud til projekter, som ikke hænger sammen, hvis det opfylder et andet formål. I forundersøgelsen tales om en samfundsøkonomisk fordel, svarende til 5,3 procent af investeringen.

Det er ikke tydeligt, hvem der høster gevinsterne, men man må gå ud fra, at det er tidsbesparelsen for fritidsbrugere af forbindelsen og for erhvervslivet ved at kunne komme hurtigere frem til bilkøen ind til København.

En anden verden
I beregningerne mangler en opgørelse af de samfundsmæssige omkostninger ved projektet. Vi, som skal bo ved siden af motorvejen, jernbaneforbindelsen og broerne, vil skulle betale med tab af livskvalitet, støj og landskabsforurening. For os på Samsø jo i særlig grad, da hele vores lokalsamfund er bygget op omkring den isolation, som vi som ø har som grundvilkår og lever af.

Vores særlige landskabelige værdier, rå og uspolerede strande, nærsamfund og natur forsvinder fra den ene dag til den anden med projektet. Hverken turister eller tilflyttere kommer til Samsø for at opleve en motorvej tværs ind over øen.

For os svarer projektet til at blive deporteret til en anden verden, som vi ikke kender og ikke bryder os om. Så selvfølgelig gør vi modstand. Opkøb af huse og støjvolde gør det ikke.

Vores særlige landskabelige værdier, rå og uspolerede strande, nærsamfund og natur forsvinder fra den ene dag til den anden

Marcel Meijer, borgmester på Samsø

Nu er modstand mod ny infrastruktur ikke ukendt. Det er set før og er ikke mindst aktuelt ved den grønne omstilling og energianlæg rundt omkring. Det gode solcelleprojekt er et projekt, som involverer borgerne og spørger dem, hvordan de kan leve med projektet.

Ved solcelleparker kan der være tale om beplantninger, støtte til aktiviteter i lokalsamfundet eller mulighed for investeringer. Lovgivningen giver endda bindinger for initiativtagere i den retning, som er begrænsende, men giver en tydelig retning for, hvordan et godt projekt bør hænge sammen.

Og her taler vi om projekter, der bidrager til den grønne omstilling, mens en Kattegatforbindelse vil kræve store mængder af knappe naturressourcer og sætte et markant CO2-aftryk i etableringsfasen.

Ingen plads til hensyn
Rent økonomisk-teoretisk skal en god økonomisk handel være en fordel for alle involverede parter. Kommer en af parterne til at stå med Sorteper, skulle man gerne tage hånd om vedkommende. Handelen skulle gerne være så god, at der er plads til rigeligt at kompensere den, der står tilbage med det dårlige kort på hånden.

Sådan bør det jo også være med en Kattegatforbindelse. Men det er lige præcis her forbindelsen har sit store problem. Kattegatforbindelsen er allerede en underskudsforretning, som sender regningen videre til skatteborgere eller brobizzer fra andre egne.

Læs også

Her er ikke plads til at lave afværgeforanstaltninger til lokalbefolkningen. Hensyn som for eksempel alternative og dyrere linjeføringer, tunneller eller overbygninger, miljø- og naturprojekter eller nye veje til en økonomisk bæredygtig fremtid for nærområderne som batter noget, er der ikke plads til. Der er kort sagt ingen plads til hensyn.

Dermed bliver projektet en kæmpe omfordeling af velfærden i Danmark med erhvervslivet i Østjylland som den store vinder og lokalbefolkningen på Samsø og i forbindelseskorridorerne som den store taber. Det er lige præcis ikke det, der kendetegner det gode infrastrukturprojekt i en social retfærdig ånd.

Omtalte personer

Marcel Meijer

Borgmester (S), Samsø Kommune
kandidat i offentlig administration (Uni. Twente)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser