Bliv abonnent
Annonce
Debat

Nabogo og byrådsmedlem: Flere tror, at samkørsel ikke virker, men det er en misforståelse

Den kollektive transport bliver mere attraktiv for flertallet, men samtidig efterlades danskere i mobilitetsfattige 'transporthuller', skriver Gerda Haustrup Jørgensen og Ida Blinkenberg Lidell
Den kollektive transport bliver mere attraktiv for flertallet, men samtidig efterlades danskere i mobilitetsfattige 'transporthuller', skriver Gerda Haustrup Jørgensen og Ida Blinkenberg LidellFoto: Sebastian Gollnow/AP/Ritzau Scanpix
15. november 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Mange mener noget om samkørsel.

Det er fantastisk, at samfundet har fået øjnene op for fordelene i at bruge de tomme sæder i bilerne smart.

Det er dog tydeligt, at vidensniveauet varierer, og en del misforståelser florerer. Men der findes mange forsøg, så lad os holde snuden i (data)sporet, spørge nysgerrigt og samarbejde mere på tværs.

Offentlig-private partnerskaber er ikke et quick fix

Det er en udbredt misforståelse, at samkørsel ikke for alvor fungerer.

Men i dag er virkeligheden en anden: Der er flere aktører på markedet, som har succes med samkørsel.

Læs også

Samarbejdet mellem Vejle Kommune og nabogo, som startede i 2018, har skabt overordentlig gode resultater i kommunen, hvor 75 procent af turene går fra landsbyer.

Erfaringerne var skalérbare, for som de første er nabogo lykkedes med at få danskerne (og siden hollænderne og nordmændene) til at køre sammen i hverdagen i stort omfang – og på flere måder integreret med kollektiv transport.

I nabogo har vi prøvet mange metoder af og er fejlet med de fleste, indtil vi ikke fejlede mere.

I dag – efter seks års eksperimenter og 30 millioner kroner investeret – har vi fundet metoden: en app der løbende udvikles med brugerne i centrum og offentlig-private partnerskaber.

I partnerskaber med virksomheder og uddannelsesinstitutioner kan vi nemlig udbrede samkørsel lokalt.

Ikke ligefrem et quick fix, for der skal benarbejde til, når man vil ændre adfærd.

På resultatsiden vokser antallet af brugere dagligt, og forventningen er at opnå 450.000 samkørsler i år – heraf har Vejle Kommune de bedste (kommune)resultater.

Danskere efterlades i transporthuller

Disse år prioriterer flere trafikselskaber hovednettene ved at indsætte flere busser på populære strækninger.

Linjer bliver rettet ud, og mindre ruter får færre afgange eller nedlægges.

Temadebat

Kan samkørsel løse problemerne i den kollektive transport?

Regeringens ekspertudvalg for kollektiv mobilitet er kommet med et katalog med løsningsforslag til udfordringerne på den kollektive transport. 

To ud af syv forslag omhandler samkørsel. Men er det en af løsningerne, som regeringen skal kigge nærmere på for at styrke den kollektive transport? 

Det tapper en række relevante aktører ind i i denne temadebat på Altinget Transport.

Læs mere om debatten og se panelet af aktører her.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ønsker man at deltage i debatten, kan der skrives til  Frida Flinch på ffs@altinget.dk.

Den kollektive transport bliver mere attraktiv for flertallet, men samtidig efterlades danskere i mobilitetsfattige 'transporthuller'.

Her spiller samkørsel en rolle, både som tilbringer til det kollektive hovednet og som alternativ til solobilisme.

Mange brugere skifter fleksibelt mellem kollektiv transport og samkørsel eller får et lift til et knudepunkt.

En buslinje i Nordjylland oplever passagervækst på samme tid, som samkørslerne vokser på selvsamme rute.

Fordi det samlede antal afgange på ruten nu er meget større, og den dermed er mere fleksibel og kan konkurrere med solobilisme.

Loven er ikke en hindring

Mange tror, vi skal have ny lovgivning for at komme i gang med samkørsel.

Man kan naturligvis justere loven for at accelerere udviklingen, men det er ikke nødvendigt at flytte et komma for at komme i gang.

Læs også

Kommuner og regioner arbejder allerede med samkørsel – de fleste i relativt små budgetter, men alligevel er der gode resultater.

Modellen er testet gennem over fem år. Kommuner og regioner fremmer både mobilitet og arbejder for den grønne omstilling, og her passer samkørsel godt ind.

Trafikselskaberne må dog ikke udbyde samkørsel på linje med bus, tog og flextrafik, og dét vil de gerne have ændret.

Tryghed er vigtigt

Rigtig mange bekymringer drejer sig om sikkerhed.

Behovet for fleksibilitet betyder, at samkørsel ikke er for alle.

Gerda Haastrup Jørgensen og Ida Blinkenberg Lidell
Hhv. formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune, brandansvarlig i nabogo

Nabogos brugere eller Vejle Kommune har ikke oplevet sikkerhedsrelaterede problemer, men der er et naturligt behov for at føle sig tryg.

Derfor har appen et system, hvor brugerne kan give hinanden stjerner efter en samkørsel, hvilket er en ekstra motivation til at være pålidelig.

Snart er MitID integreret, og passagerer er dækkede af chaufførernes lovpligtige forsikringer.

Generelt er det åbenlyst, at digitalt faciliteret samkørsel rummer en sikkerhed, fordi man efterlader sig mange aftryk, som gemmes i systemet.

Samkørsel er ikke for alle

Hvad nu hvis folk ikke dukker op? Eller man har brug for at arbejde over?

Nabogos kundeservice har ikke fået meldinger om liftudbydere, der er udeblevet. Det skyldes nok, at det ligger dybt i den menneskelige natur at honorere en aftale.

Behovet for fleksibilitet er en anden og meget reel sag.

Vi ser, at mennesker, der har brug for megen fleksibilitet, simpelthen undgår samkørsel eller nøjes med at bruge det på bestemte tidspunkter.

Og på steder med god kollektiv transport og/eller stærke samkørselskorridorer er der jo alternativer, så man kan komme hjem.

Behovet for fleksibilitet betyder, at samkørsel ikke er for alle.

Det er helt ok, for kan vi flytte blot en mindre del af danskerne fra solokørsel til samkørsel, har det store positive konsekvenser for mobilitet, trængsel og klima.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026