Nu har Kommissionen præsenteret sit klimaudspil: Få overblikket over hovedpunkterne

EU-Kommissionens nye Fit for 55-udspil skal sætte kursen mod EU's klimamål for 2030 og 2050 – blandt andet med et forbud mod at sælge nye benzin- og dieselbiler fra 2035 samt en ny fælleseuropæisk klimatold. Få overblikket over udspillets hovedpunkter her.

"Vi har målene, vi har klimaloven, og i dag kommer så køreplanen," sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen.
"Vi har målene, vi har klimaloven, og i dag kommer så køreplanen," sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen.Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix
Rasmus Straka SkjødtBirk Sebastian Kotkas

EU-Kommissionen præsenterede onsdag sit længe ventede klimaudspil, klimapakken Fit for 55, der skal vise vejen til EU-landenes nye klimamål om mindst 55 procents drivhusgasreduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

"Resultatet taler for sig selv," sagde kommissionsformand Ursula von der Leyen på et pressemøde: "Vi har målene, vi har klimaloven, og i dag kommer så køreplanen".

Ursula von der Leyen præsenterede udspillet sammen med næstformand Frans Timmermans og Kommissionens øvrige medlemmer. Udspillet lægger op til at revidere en række eksisterende love og regler, heriblandt det europæiske kvotehandelssystem, ETS, der fremover også skal omfatte en del af skibsfartssektoren. 

Her er et overblik over Kommissionens forslag, som nu skal forhandles på plads med Europa-Parlamentet og med Rådet for Den Europæiske Union:

Bæredygtig transport og CO2-kvotesystem

  • CO2-udledningerne fra biler skal reduceres med 55 procent inden 2030, og udledningerne fra varevogne skal reduceres med 50 procent inden 2030. Der skal være nuludledning fra nye biler inden 2035
  • Udbredelsen af nul- og lavemissionskøretøjer på markedet skal fremmes. Borgerne skal ifølge Kommissionen have den infrastruktur, som de har brug for, til at oplade køretøjerne på korte og lange ture
  • Vejtransport skal fra 2026 være omfattet af emissionshandel. Der vil blive sat en pris på forurening, renere brændstofforbrug vil blive stimuleret, og der skal geninvesteres i rene teknologier
  • En CO2-prissætning skal gælde for luftfartssektoren, som hidtil har været undtaget. Bæredygtige flybrændstoffer skal fremmes – med en forpligtelse for fly til at anvende bæredygtige blandede brændstoffer ved alle afgange fra lufthavne i EU
  • Der skal fastsættes mål for større havne, der skal forsyne fartøjer med landbaseret strøm, hvilket reducerer brugen af forurenende brændstoffer, som også skader den lokale luftkvalitet.

35 millioner bygninger kan renoveres

  • Sektorer som energi, transport, byggeri og renovering skal ifølge Kommissionen "medvirke til at skabe bæredygtige, lokale og velbetalte job i hele Europa".
  • Der kan renoveres 35 millioner bygninger inden 2030, og der kan skabes yderligere 160.000 grønne job i bygge- og anlægssektoren inden 2030
  • Elektrificeringen af økonomien og den øgede brug af vedvarende energi forventes ifølge Kommissionen at skabe større beskæftigelse i sektorerne. Indsatser med at øge bygningers energieffektivitet vil skabe arbejdspladser i byggesektoren og give en højere efterspørgsel på lokal arbejdskraft
  • Klimaambitionerne skal fastholdes på en måde, så industriens indsats for at nedbringe drivhusgasudledningerne ikke undermineres af illoyal konkurrence fra udlandet. Derfor skal en mekanisme sikre, at virksomheder fra lande med mindre strenge klimaregler, som importerer til EU, også skal betale en kulstofpris.

Energisystemet skal være renere

  • Det bindende mål for vedvarende energi i EU's energimiks skal hæves til 40 procent. Kommissionen sigter mod at øge brugen af vedvarende brændstoffer såsom brint i industri- og transportsektoren ved at opstille nye mål
  • Energiforbruget skal reduceres for at nedbringe udledninger og energiomkostninger for forbrugerne og industrien ved at hæve energisparemålene på EU-plan og ved at gøre dem bindende for at opnå en samlet reduktion på 36 procent inden 2030
  • Afgiftssystemet for energiprodukter skal også understøtte den grønne omstilling ved at give de rette incitamenter. Minimumsafgiftssatserne for opvarmning og transport skal tilpasses til klimamålene, samtidig med at de sociale følger afbødes, og sårbare borgere bliver hjulpet.

Ny fond til udsatte i den grønne omstilling

  • En ny socialfond for klimaindsatsen skal hjælpe de EU-borgere, der er mest berørt af eller risikerer energi- eller mobilitetsfattigdom. Fonden vil bidrage til at mindske omkostningerne for dem, der er mest udsat ved forandringer, for at sikre, at omstillingen er retfærdig og efterlader ingen stikken
  • Der skal afsættes 72,2 milliarder euro over syv år til finansiering af renovering af bygninger, adgang til nulemissions- og lavemissionstransport og i nogle tilfælde også indkomststøtte
  • Offentlige bygninger skal renoveres, så de i højere grad bruger vedvarende energi og bliver mere energieffektive. EU-landene skal forpligtes til årligt at renovere mindst tre procent af det samlede etageareal i alle offentlige bygninger
  • Der skal fastsættes et såkaldt "benchmark" på 49 procent brug af vedvarende energi i bygninger inden 2030
  • EU-landene skal forpligtes til årligt at øge brugen af vedvarende energi til opvarmning og køling med 1,1 procentpoint indtil 2030.

Naturen og biodiversiteten skal genoprettes

  • For at få absorberet og lagret kulstof er det ifølge Kommissionen en hurtig og billig løsning at genoprette naturen og give biodiversiteten mulighed for at stige igen
  • Europas skove, jordområder, vådområder og tørvemoser skal genoprettes. Dermed vil CO2-absorptionen blive øget, og miljøet vil blive mere modstandsdygtigt over for klimaændringer
  • En cirkulær og bæredygtig forvaltning af disse ressourcer vil ifølge Kommissionen forbedre levevilkår, bevare et sundt miljø, skabe kvalitetsjob, gøre det muligt at skaffe bæredygtige energiressourcer
  • Nye mål skal øge det naturlige kulstofdræn. Det gamle mål på 230 megaton og det nuværende mål på 268 megaton skal fremover erstattes af det nye mål på 310 megaton
  • Bioenergi bidrager til at udfase fossile brændstoffer og dekarbonisere EU's økonomi. For at bruge energien på en bæredygtig måde skal der indføres strenge, nye regler for at undgå ikkebæredygtig skovhugst og beskytte områder med høj biodiversitet.

Den globale klimaindsats skal boostes

  • Den globale trussel fra klimaændringerne kan ifølge Kommissionen "kun" løses ved at samarbejde med internationale partnere
  • Investeringer i vedvarende energiteknologi vil bidrage til at udvikle ekspertise og produkter, som resten af verden kan få gavn af. Omstillingen til grøn transport skal skabe verdensførende virksomheder, som kan forsyne et voksende globalt marked. Ved at samarbejde med internationale partnere vil Kommissionen i fællesskab reducere emissionerne inden for søtransport og luftfart i hele verden
  • EU vil dele forslag og idéer med sine internationale partnere på FN's COP26-klimakonference i Glasgow i november.

Kilde: EU-Kommissionens 'Konkret udmøntning af den europæiske grønne pagt'

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Frans Timmermans

Fhv. EU-kommissær for klimapolitik, ledende næstformand for den europæiske grønne aftale
mag.art. i fransk litteratur (Nijmegen Uni. 1985)

0:000:00