Regeringen bøjer sig for næse-flertal: Vil forlænge krav om biobrændstof

LAPPELØSNING: Regeringen foreslår at forlænge krav om biobrændsel i benzin og diesel, selvom den hellere ville have ventet, til klimaforhandlingerne på transportområdet bliver sat i gang i efteråret.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) er nu parat til at forlænge det såkaldte iblandingskrav med et ekstra år. Det kom frem under en forhandling onsdag eftermiddag i Klima- og Energiministeriet.

Forslaget betyder, at brændstofleverandører også i 2021 skal iblande 7,6 procent biobrændsel i benzin og diesel.

Regeringspartiet erkender, at der er tale om endnu en lappeløsning, og at forslaget kommer på baggrund af den næse, som de blå partier og Radikale kort før sommeren gav ministeren for at nøle på spørgsmålet.

”Ministeren tager det seriøst, når et flertal i Folketinget kommer med sådan en næse. Derfor foreslår vi at forlænge ordningen, men det var ikke vores plan a,” siger Socialdemokratiets klimaordfører Anne Paulin.

Venter på elbil-kommission
Regeringen ventes at indkalde til klimaforhandlinger på transportområdet i løbet af september måned, når den nedsatte elbil-kommission med Anders Eldrup i spidsen afleverer sin rapport.

Og her havde regeringen egentlig ønsket at samle forhandlingerne.

”Vi ville hellere have forholdt os til det her spørgsmål, når vi samtidig forhandler om, hvad der i øvrigt skal ske af grønne tiltag på transportområdet. For det er en del af en større sammenhæng,” siger Anne Paulin.

R og K vil forlænge yderligere
Det lykkedes nu heller ikke i onsdags at nå til enighed om en forlængelse af iblandingskravet, hvorfor partierne mødes og forhandler på plads i den sidste uge af august.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt kalder forslaget for "nogenlunde fornuftig", mens De Radikale gerne ser, at forlængelsen rækker længere ud i fremtiden.

"Det er positivt, at det pres, vi har lagt på regeringen, nu resulterer i, at de vil lave en et-årig løsning. Men jeg så gerne for mig, at vi kiggede lidt længere ud i fremtiden. Så ved branchen, hvad den skal forholde sig til," siger klimaordfører Ruben Kidde (R).

De Konservative vil have ordningen forlænget med tre år.

"Hvis man kun forlænger det med et år, så giver vi igen industrien en meget kort lunte at arbejde med. Og det er ikke rimeligt," siger energiordfører Orla Østerby (K), der dog ikke mener, at uenigheden er større, end at der falder en aftale på plads til næste møde.

Koster 60 mio. om året
En anden knast i forhandlingerne er finansieringen.

Iblandingskravet koster nemlig staten 60 millioner kroner om året i tabte afgiftsindtægter, og her ønsker De Konservative at hente pengene fra energiaftalens ”pulje til grøn transport” på i alt 500 millioner kroner.

Det forslag møder dog kæmpe modstand hos Enhedslisten, der er i forligskredsen bag energiaftalen fra 2018, da biobrændstof ifølge dem ikke hører ind under kategorien ”grøn transport”, som puljen er sat i verden for at understøtte.

EL og SF vil væk fra biobrændsel
I det hele taget er man i Enhedslisten alt andet end begejstret for, at ordningen med iblandingskrav nu ser ud til at blive forlænget.

”Til biltrafikken er det bedst at satse på, at elbiler er fremtiden. Så kan vi bruge biobrændsel til den tungere trafik, som er sværere at elektrificere,” siger Enhedslistens Søren Egge Rasmussen (EL), der helst ser teknologineutrale krav, som alene fokuserer på mængden af CO2, der fortrænges.

Også SF meldte før onsdagens forhandlinger ud, at en anderledes model med fokus på ”klimapåvirkning frem for iblanding vil sikre en reel klimaeffekt”.

”Der er jo et hul”
Hos både DF og Radikale er man enig i, at iblandingskravet kun er en midlertidig lappeløsning, mens vi sideløbende arbejder på en anderledes model.

”Vi kan godt kalde det en lappeløsning. Men der er jo et hul. Og huller har det nu bedst med at blive lappet. Det er svært for os at lave den store forkromede løsning, før vi har Eldrup-rapporten i hænderne,” siger Morten Messerschmidt (DF).

Samme toner lyder fra De Radikales Ruben Kidde

”Vi vil også hellere arbejde med en model, der sætter krav til CO2-fortrængning. Men jeg tror ikke, nogen har fantasi til at forestille sig, at en sådan model kan være klar i 2021,” siger han.

Søren Egge Rasmussen mener dog, at det er en alt for pessimistisk holdning.

”Det er slet ikke afdækket ordentligt endnu, hvad vi kan nå at gøre i stedet for,” siger han.

Forrige artikel Altinget får ny redaktør på Transport og By & Bolig Altinget får ny redaktør på Transport og By & Bolig Næste artikel "Det er et meget sort kapitel i EU’s klima-historie, som vi skal gøre op med nu"