Region: Disruption i fremtidens investeringer

DEBAT: Fremtidens infrastruktur kræver ny sammenhængende planlægning og brede investeringer, der giver størst værdi for samfundet, skriver Ulla Astman (S), regionsrådsformand i Region Nordjylland.

Af Ulla Astman (S)
Regionsrådsformand i Region Nordjylland

Selvkørende biler, mobilitetstjenester og masser af nye teknologier. Disruption er allerede på dagsordenen, når vi snakker om fremtidens transport og infrastruktur.

Men vi har brug for disruption i måden, vi her i landet træffer politiske beslutninger på, når det gælder infrastruktur. Vi skal have en ny model, der giver bedre betingelser for sammenhængende og langsigtet planlægning.

Planlægningen af infrastrukturen er ikke bare en kamp mellem landsdelene, og det er ikke bare et pendul, der svinger mellem investeringer i veje og kollektiv trafik. Jeg tror, at der er en bred anerkendelse af, at det handler om arbejdspladser, sikkerhed for investeringer og sammenhængskraft i hele landet. Vi ved godt, at god mobilitet er afgørende for et dynamisk arbejdsmarked, og at fornuftige investeringer ikke blot er udgifter, men er med til at gøre vores samfund rigere.

Gennemsigtighed og struktur
Derfor er det ikke rimeligt, at de vigtige aftaler indgås i en sen nattetime med lidt til dit område og lidt til mit område. Det er heller ikke rimeligt, at midler til infrastruktur ikke bliver prioriteret i Danmark på en gennemsigtig og struktureret måde. Det er som om betydningen af den overordnede sammenhængende planlægning ikke anerkendes.

Hvad er så løsningen? Ja, her kan vi starte med at skele til, hvordan beslutningsprocesserne foregår i Norge og Sverige. Her bliver der hvert fjerde år vedtaget en investeringsplan, der giver en ramme for perioden og hvilke projekter, der skal prioriteres. Det vil give os den gennemsigtighed og struktur i prioriteringerne, som vi har brug for.

Anvendelsen af den infrastruktur, vi allerede har, skal selvfølgelig optimeres, bl.a. med de nyeste teknologier, men samtidig skal vi investere klogt i ny infrastruktur. Der er ingen midler de næste år, lyder mantraet, og der spekuleres i, om der kan hentes nye midler ved forskellige former for offentligt-privat partnerskab. Det kan godt være, at det er en vej at gå, men igen må jeg opfordre til at få den overordnede og langsigtede planlægning på plads. Det nytter ikke, at staten gerne vil investere nogle steder, mens der andre steder kræves brugerbetaling. Det skaber ikke sammenhæng.

Størst værdi for samfundet
Jeg har i en del år efterspurgt midler til en ny Limfjordsforbindelse ved Aalborg, og jeg bliver ofte mødt med den reaktion, at bilkøerne er længere andre steder. Men vi er nødt til at forholde os til hvilke værktøjer, der rent faktisk løser problemet og skaber værdi for samfundet. Vi skal med vore vejinvesteringer arbejde hen mod et vejnet med en afbalanceret kapacitet så vi ikke blot flytter problemerne. Den overordnede retningslinje for prioritering må være projekternes samlede samfundsmæssige forrentning, kombineret med projektets bidrag til sammenhæng regionalt og nationalt.

I Nordjylland har vi en god vejinfrastruktur, men det er et problem, at den er formet som et timeglas. God standard og god kapacitet bortset fra på motorvejene ved Aalborg. Her sander trafikken til. Nordjylland er meget sårbart på grund af manglen på alternativer. Vi savner forsyningssikkerhed, og så har vi et projekt med en god samfundsmæssig forrentning. Vi har ved fjordkrydsningen 4-6 spor på hver side, der samles til tre spor. Det hænger ikke sammen!

Jeg har hørt mange tale om en masterplan, men jeg tror der er mange forskellige opfattelser af, hvad det er. Det skal vi have på plads. Alle vi som beskæftiger os med infrastruktur, kollektiv trafik og planlægningen bærer et ansvar: Vi skal lave en sammenhængende planlægning og investere bredt, hvor det samfundsmæssigt giver bedst gevinst.

Forrige artikel DI: Kan vi crowdfunde infrastruktur? DI: Kan vi crowdfunde infrastruktur? Næste artikel Klimarådet: Sådan når Danmark klimamålet i 2030 Klimarådet: Sådan når Danmark klimamålet i 2030
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.