Ringkøbing-Skjerns borgmester: Etårige økonomiaftaler lammer kommunerne

DEBAT: Med en milliard kroner for lidt til kerneservice må vi slå i forhandlingsbordet og kræve flere penge og økonomiske aftaler, der rækker længere ud i fremtiden, skriver Ringkøbing-Skjerns borgmester, Hans Østergaard (V).

Af Hans Østergaard (V)
Borgmester, Ringkøbing-Skjern Kommune

Undervejs i årets økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL har finansminister Kristian Jensen sagt, at han er villig til at drøfte flerårige økonomiaftaler.

Det lyder som sød musik her i Ringkøbing-Skjern Kommune.

For det siger sig selv, at den nuværende model, hvor årlige forhandlinger mellem KL og regeringen kun fokuserer på at aftale de økonomiske rammer for det førstkommende budgetår, gør det vanskeligt for byrådet at tilrettelægge kommunens langsigtede udvikling på såvel serviceområderne som anlægsinvesteringer.

Årlige budgetaftaler skaber utryghed
Etårige rammer skaber en konstant og til tider lammende usikkerhed omkring de fremtidige økonomiske muligheder.

De økonomiske vismænd peger på en mere hensigtsmæssig drift af den offentlige sektor, hvis vi i kommunerne har mulighed for et flerårigt perspektiv i vores budgetlægning i forhold til nu, hvor vi først får de økonomiske rammer for det kommende budgetår oplyst omkring 1. juli.

En så sen udmelding giver os kort tid til at gennemføre en eventuel spareøvelse, ligesom det naturligt nok, men helt unødigt, skaber både stress og utryghed i organisationen.

Jeg gætter på, at det ikke kun er tilfældet i Ringkøbing-Skjern Kommune, men også i landets øvrige kommuner.

Derfor vil det give langt bedre mulighed for økonomisk planlægning og styring, såfremt der blev aftalt mere langsigtede økonomiske rammer for kommunerne.

Ubetydelig budgetoverskridelse
Og derfor bekymrer det mig, at finansministeren hægtede en betingelse på sin vilje til at se på muligheden af flerårige økonomiaftaler.

For ministeren tilføjede, at en flerårig aftale betinger, at kommunerne først kan vise, at vi kan overholde de aftaler, vi indgår.

Ministeren hentydede her til, at Danmarks 98 kommuner samlet set overskred sidste års økonomiske anlægsramme med i alt 800 millioner kroner.

Jeg ville være et skarn, hvis jeg forklejnede værdien af 800 millioner kroner, men det svarer til mindre end tre promille af kommunernes samlede udgifter.

I det store billede er dét ikke en budgetoverskridelse, der burde kunne bremse muligheden for at give kommunerne mere råderum i form af en flerårig økonomisk aftale.

Nedslidte skoler og veje
Ministeren har gentagne gange advaret imod overophedning af økonomien – og bruger da også det argument for at gå til forhandlingsbordet med et anlægsbudget for 2019 på bare 16 milliarder kroner – eller en milliard kroner mindre end sidste års aftale.

På vegne af kommunerne går KL til forhandlingerne med et krav om 21 milliarder kroner i anlægsramme for næste år. Men det er bestemt ikke et udtryk for, at vi i kommunerne ødsler med pengene. Tværtimod står vi i den virkelighed, at især vores skoler og veje er nedslidte på grund af besparelser.

Økonomien løber ikke løbsk, fordi vi renoverer en skole eller lapper hullerne i vejene. Det er blot nogle af de kernevelfærdsopgaver, borgerne med rette kan forvente, at vi tager os af. Men dét levner et anlægsloft på 16 milliarder kroner ikke mulighed for.

En stor post på kommunernes anlægsbudgetter går til opkøb af jord til senere udstykning til bolig- og erhvervsgrunde, der er afgørende for, at kommunerne er i stand til at understøtte væksten – og som er investeringer, der kommer hele samfundet til gavn.

Så længe jorden ligger og venter på udstykning, giver sådan en investering ikke overophedning af økonomien. Derfor må det være et rimeligt krav, at jordforsyningen tages ud af anlægsloftet.

Minus en milliard til kernevelfærd
Ligeledes kræver det et løft i servicerammen, hvis vi i Ringkøbing-Skjern Kommune – og i landets øvrige kommuner – skal kunne levere den samme service i fremtiden, som vi gør i dag. Befolkningstallet stiger, og mest markant i andelen af ældre og de 0-6 årige, som begge er udgiftstunge grupper for kommunerne.

I sidste års økonomiaftale blev den kommunale serviceramme løftet med 300 millioner kroner. Men KL har beregnet, at kommunerne skal bruge 1,3 milliarder kroner ekstra hvert år blot for at opretholde det nuværende serviceniveau.

Lidt hurtig hovedregning viser, at det giver et minus på en milliard kroner, og derfor er vi nødt til at slå i forhandlingsbordet og kræve flere penge til de kernevelfærdsopgaver, som vi hverken kan eller vil undlade at levere.

Her ville en langsigtet planlægning selvfølgelig hjælpe. Og igen: En bedre ramme for langsigtet tænkning og planlægning kræver flerårige aftaler.

Forrige artikel K-kandidat: Letbanen er på alle måder en dårlig løsning K-kandidat: Letbanen er på alle måder en dårlig løsning Næste artikel Rambøll: Masterplan skal være visionær og se 20-30 år ud i fremtiden Rambøll: Masterplan skal være visionær og se 20-30 år ud i fremtiden