S i EU: Unionens første dyrevelfærdskommissær kan ende som en fuser

Dyrevelfærdspolitikken har altid været en kastebold i EU. Der er ingen, der for alvor ville tage sig af den, så derfor er den blevet skubbet rundt mellem forskellige kommissærposter.
Fra 2019 til 2024 lå den eksempelvis hos den cypriotiske kommissær for sundheds- og fødevaresikkerhed.
Desværre er den også ofte faldet mellem forskellige stole, og derfor har dyrevelfærdslovgivningen længe været underprioriteret.
Men efter et solidt og dygtigt pres fra dyrevelfærdsorganisationer har EU endelig fået en kommissær med dyrevelfærd i titlen.
Det er ungarske Olivér Várhelyi, der, hvis han bliver endeligt godkendt, skal stå i spidsen for både sundheds- og dyrevelfærdsområdet i Kommissionen.
Selvom det uomtvisteligt er en sejr og et vigtigt signal, at dyrevelfærdspolitikken nu får hjemme hos Várhelyi, skaber man som bekendt ikke politiske resultater med pæne titler alene. Der skal konkret lovgivning på bordet.
Ingen fare for løftebrud
Og derfor kan jeg godt frygte, at dyrevelfærdskommissæren bliver en fuser. For Várhelyi har aldrig arbejdet med dyrevelfærd, og han har faktisk heller aldrig ment noget om dyrevelfærd.
Selvfølgelig kan man håbe, at vi bliver lidt klogere her efter Várhelyis høring i Parlamentet, men indtil videre er det lykkedes ham at love absolut ingenting på dyrevelfærdsområdet.
Desværre var det eneste, vi kunne lokke ud af ham, en svag intention om at "modernisere dyrevelfærdslovgivningen" - hvad det så end betyder.
Marianne Vind (S)
Medlem af Europa-Parlamentet
Vi parlamentarikere har nemlig haft mulighed for at stille kommissærkandidaterne skriftlige spørgsmål forud for den mundtlige høring, og det har vi naturligvis udnyttet til at stille skarpt på Várhelyis ambitioner (eller mangel på samme) på dyrevelfærdsområdet.
Desværre var det eneste, vi kunne lokke ud af ham, en svag intention om at "modernisere dyrevelfærdslovgivningen" - hvad det så end betyder.
Med den vage formulering er der i hvert fald ingen fare for, at kommissæren kan anklages for løftebrud.
Samme svage intention er det eneste punkt om dyrevelfærd i Várhelyis 14-punkts-lange mission letter.
Derfor ser det heller ikke ud til, at Várhelyis chef, kommissionsformand Ursula von der Leyen, som har skrevet disse mission letters, har store ambitioner på området.
Det har fået mange her i Bruxelles til at spekulere i, om udnævnelsen af Várhelyi som dyrevelfærdskommissær mest af alt handler om at lukke munden på dyrevelfærdsaktivisterne og samtidig provokere Budapest med en kommissærpost, som i nogle øjne er prestigeløs.
To forslag er allerede på bordet
Og det er en pokkers skam.
Både at mange ser dyrevelfærdskommissærposten som prestigeløs, og at Várhelyi indtil videre ikke har nogle ambitioner på området. For der ligger meget arbejde på området.
Heldigvis ligger der allerede to stykker dyrevelfærdslovgivning, som den nu afgående kommission nåede at præsentere.
Det drejer sig om et direktiv, der skal forhindre illegal handel og avl af kæledyr samt et forslag til en opdatering af EU’s regler for dyretransporter.
Sidstnævnte har jeg fornøjelsen af at forhandle på vegne af Europas socialdemokrater. Overfor mig sidder blandt andre danske Asger Christensen, som forhandler for de liberale.
Desværre har både kommissionen og de liberale hidtil haft et alt for lavt ambitionsniveau på området.
Kommissionen har foreslået, at den samlede transporttid for dyr skal have et nyt loft på ni timer, hvis dyrene skal til slagtning og 21 timer for andre dyr.
Det er en god forbedring fra den nuværende grænse på hele 24 timer, men jeg så gerne, at vi satte grænsen endnu længere ned og lavede samme loft for slagtedyr som for andre dyr.
Både for dyrenes, klimaets og de lokale arbejdspladsers skyld. Desværre har heller ikke den liberale gruppe hidtil set sådan på sagen.
For selvom Asger og de liberale meget sympatisk har sagt, at de gerne vil sætte et loft over transporttiden for dyr, der skal til slagtning på otte timer, er det desværre en lidt hul løsning.
Det er nemlig under en halv procent af eksempelvis de danske grise, der transporteres direkte til slagtning. Resten er smågrise, som flyttes rundt i Europa.
Derfor vil jeg være lidt forbeholden med at tage dyrevelfærdssejrene på forskud.
For med en uprøvet kommissær, en nølende liberal gruppe og en uambitiøs kommissionsformand kan jeg godt frygte, at dyrevelfærdsforbedringerne har lange udsigter.























