Bliv abonnent
Annonce
Debat

String-direktør: Regeringens grønne brinteventyr blegner, når lastbilerne på de danske landeveje stadig kører på diesel

Hvis Danmark skal leve op til sine forpligtelser, skal vi undgå, at den tunge vejtransport bliver en bremseklods på vejen mod CO2-neutralitet, skriver Thomas Becker.
Hvis Danmark skal leve op til sine forpligtelser, skal vi undgå, at den tunge vejtransport bliver en bremseklods på vejen mod CO2-neutralitet, skriver Thomas Becker.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
18. februar 2025 kl. 03.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Klima-, Energi- og Forsyningsminister Lars Aagaard præsenterede for nylig en milliardinvestering i etableringen af brintrøret fra Danmark til Tyskland, i første omgang på strækningen fra Esbjerg til den tyske grænse – det såkaldte Syvtal.

Regeringen skal have ros. Det er en investering, der sender et klart og tydeligt signal om, at vi tager den grønne omstilling alvorligt. At vi vil være et land, der leverer fremtidens løsninger, og at vi forstår det enorme potentiale, der ligger i at eksportere grøn brint til Tyskland.

Brintrøret er et vigtigt skridt mod udbygningen af den brintinfrastruktur, som fremtidens industrier efterspørger – og et væsentligt skridt i positioneringen af Danmark som en nøgleaktør på det europæiske brintmarked.

Men midt i begejstringen er der dog noget, der skurrer. For mens regeringen nu investerer massivt i eksporten af brint, rejser der sig et centralt spørgsmål: Har regeringen i sin iver efter at eksportere brint glemt vores forpligtelse til at udbygge den nødvendige brintinfrastruktur til omstillingen af den tunge vejtransport?

Læs også

En af de mest udfordrende sektorer

Transportsektoren har vist sig at være en af de mest udfordrende sektorer at omstille. I dag er transportsektoren ansvarlig for omkring 30 procent af EU’s samlede drivhusgasudledninger – og sektoren for tunge køretøjer kan tilskrives over 25 procent af drivhusgasemissionerne fra vejtransporten i EU.

Transportsektoren har vist sig at være en af de mest udfordrende sektorer at omstille.

Thomas Becker
Adm. Direktør, String

Statistikkerne taler deres tydelige sprog, og netop derfor er målet for, hvordan vi omstiller sektoren, også klart defineret i Bruxelles gennem forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR). En forordning, som Danmark og de øvrige EU-medlemslande har forpligtet sig til, og som indebærer en udbygning af ladestandere såvel som brinttankstationer langs det transeuropæiske transportnetværk (TEN-T) inden 2035.

Men på trods af vores klare forpligtelser og de ambitiøse målsætninger fra EU er der endnu ikke blevet fremlagt en konkret plan for, hvordan vi i Danmark vil sikre, at brinttankstationer etableres i tilstrækkelig grad.

Faktisk er vi allerede bagud, hvis vi skal have nogen forhåbning om at indfri kravet om en dækkende infrastruktur af brinttankstationer langs det primære vejnet allerede i 2030 – sådan som forordningen foreskriver.

Hvis regeringen kan finde milliarder til at muliggøre vores brinteksporteventyr – hvorfor kan vi så ikke finde midler til at sikre, at brinten også benyttes som drivmiddel til at omstille den tunge vejtransport – en af de mest presserende sektorer at få omstillet?

Læs også

Den grønne infrastruktur bliver afgørende

Brintrøret til Tyskland er en vigtig milepæl – ingen tvivl om det. Men det er blot en del af ligningen.

Hvis vi skal leve op til vores forpligtelser og dermed en succesfuld omstilling af den tunge vejtransport, er vi nødt til at investere i den nødvendige infrastruktur, der gør det muligt for lastbiler at tanke grønt brint på danske veje. Det er ikke blot mit ydmyge postulat – det er dét, vi kollektivt er blevet enig om i EU

Uden en tilgængelig infrastruktur vil vognmændene – forståeligt nok – ikke investere i brintlastbiler.

Thomas Becker
Adm. Direktør, String

For selvom el-lastbiler uden tvivl vil spille en central rolle i den grønne omstilling af den tunge vejtransport, er det den klare vurdering, at elektrificeringen ikke alene kan løse udfordringen. Langdistancetransport kræver en kombination af batteridrevne og brintdrevne lastbiler – hvorfor etableringen af en infrastruktur, der kan understøtte begge teknologier, er nødvendigt.

Uden en tilgængelig infrastruktur vil vognmændene – forståeligt nok – ikke investere i brintlastbiler. Netop derfor kommer omstillingen ikke af sig selv. Det kræver en målrettet politisk indsats, hvor staten går forrest i at sikre, at de rette rammebetingelser er på plads. For hvis ikke der etableres brinttankstationer, hvor skal vognmændenes brintlastbiler så tanke?

Hvis Danmark skal leve op til sine forpligtelser – og hvis vi skal undgå at den tunge vejtransport bliver en bremseklods på vejen mod CO2-neutralitet må regeringen trække i arbejdstøjet. Vi kan ikke nøjes med at eksportere brinten, når lastbilerne på de danske landeveje forsat kører på diesel.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026