Tidligere chef i Vejdirektoratet: Storebælts bompenge bruges til alt andet end den bropassage, de betaler for

Forklaringen på denne besynderlige pengetrafik skal vi finde i en banal fejl i anlægsloven for Storebæltsforbindelsen. I loven blev det muliggjort at opkræve takster - broen skulle jo brugerfinansieres. Men man glemte lige at specificere, at brotaksterne skulle bruges til afbetaling af byggegæld, renteudgifter og til drift af broen.

Der har næppe tilbage i slutningen af 1980’erne siddet en række gustne trafikpolitikere og tænkt, at her skulle grunden lægges til en fremtidig ekstra vejskat. Det var en fejl, men den lovfejl udgør i dag det juridiske halmstrå, som dagens transportpolitikere bruger til helt uden blusel at opkræve deres egen vejskat over Storebælt.

Pengene bruger de til trafikprojekter, der samfundsøkonomisk er for ringe til at kunne konkurrere om finanslovens ordinære skattemidler. De statslige kasserøverier er således desværre lovlige, men der er tale om en usympatisk udnyttelse af en åbenlys fejl i en gammel anlægslov.

Men ud over transportpolitikernes mulighed for at drysse trafikantskat fra Storebælt ud over det ganske land, så er der et godt skjult men endnu vigtigere politisk formål med at trække penge ud af Storebælt. Broen må nemlig helst ikke nå at blive gældfri inden Femernforbindelsen åbner – formentlig i 2030.

Så snart den åbner skal Femernforbindelsen nemlig have dobbelt økonomisk hjælp fra Storebælt: For det første skal taksten over Storebælt til stadighed være så høj, at den mærkbart reducerer lysten til, at potentielle Femernkunder kører den ”forkerte” vej til og fra Tyskland via Storebælt.

Storebælt skal betale for Femern
For det andet er Femerns trafikprognoser og dermed indtægter fuldstændig urealistiske, så Femern får brug for underskudsdækning. Politisk er der ingen, der har lyst til at skulle finansiere den slags over finansloven, så den skjulte plan er at lade Storebælt betale en betydelig del af Femerns kommende finansielle udgifter.

Storebælts billetindtægter kan imidlertid ikke bruges to gange. Derfor den lunkne interesse for Kattegat. Pladsen her tillader ikke, at jeg går i dybden med Femerns ulyksalige virksomhedsøkonomi med groft manipulerede trafikprognoser og dermed kunstigt opskruede brugerindtægter.

Dybest set har politikerne selv bedt Femern A/S om at manipulere tallene. Femern A/S skulle nemlig ikke bare agere bygherre og drifts-herre men også stå for al indledende planlægning herunder trafikbehov, indtjening og økonomi. Femern A/S havde altså en bunden opgave med at levere tal, der til stadighed stillede den politiske aftale om Femern i et fornuftigt lys. Det har gennem årene krævet nærmest tragikomiske beregninger og konsulentbistand af ”elastisk” karakter.

Broen kunne have været gældfri i 2022 

Knud Erik Andersen

Den eksterne kvalitetssikring af nøgletallene måtte derfor gennemføres som en ren farce af inhabilitet. Det korte af det lange: Femernforbindelsens egne indtægter kommer aldrig til at kunne afdrage byggegælden. Der bliver derfor brug for eksterne penge, der i praksis kun kan komme fra Storebælt.

Derfor er det nødvendigt fortsat at trække penge ud af Storebælt, så gælden kan bevares som skinargument for fortsat takstopkrævning helt frem til den anden side af 2030. Derefter vil virkeligheden indhente Femern, og Storebælts takster kan så ubrudt fortsætte som Femern-bistand.

Min lykønskning til Storebælt kommer fra hjertet, for jeg har brugt mange år af min professionelle karriere på at arbejde med Storebæltsforbindelsen. Men det piner mig, at den overordnede trafikplanlægning i Danmark foregår stykkevist og delt, så indbyrdes afhængigheder eksempelvis mellem Storebælt, Femern og Kattegat aldrig bliver undersøgt.

Det bliver de ikke, fordi det politiske system hverken har bestiller- eller modtagerkompetence til at håndtere den slags analyser. Det har så den konsekvens, at uanset om Danmark måtte have brug for en Kattegatforbindelse eller ej, så er den de facto på forhånd umuliggjort, og rejsende over Storebælt skal nærmest til evig tid betale storebæltstold. Det er penge, der bruges til alt andet end den bropassage, de betaler for.