Debat

Trafikkonsulent: Aalborg Letbane skal tilbage på sporet

DEBAT: Regeringen har skrottet det lovede tilskud på 830 millioner kroner til en letbane i Aalborg. Letbanen kunne ellers have givet 600.000 færre bilture i Aalborg om året, skriver Morten Engelbrecht, trafikkonsulent.

Aalborg Letbane kan give 600.000 færre bilture i Aalborg om året, skriver Morten Engelbrecht, trafikkonsulent.
Aalborg Letbane kan give 600.000 færre bilture i Aalborg om året, skriver Morten Engelbrecht, trafikkonsulent.Foto: Aalborg.dk
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Engelbrecht
Trafikkonsulent

Med letbanen bliver der skabt en effektiv kollektiv forbindelse fra hele Nordjylland, blandt andet til det nye universitetshospital, der vil få ca. 6.500 medarbejdere.

Morten Engelbrecht
Trafikkonsulent

Ifølge regeringens finanslovsudspil bliver det lovede tilskud til etablering af Aalborg Letbane ikke en del af de offentlige investeringer i det kommende finansår.

Fakta
Regeringen vil frem mod 2019 spare knap 1,5 milliarder kroner, der er reserveret til nye investeringer i kollektiv trafik. Forslaget kommer oven i, at regeringen også vil fjerne 839 millioner til Aalborg Letbane, som rød blok aftalte sidste år. Og så skal DSB spare 300 millioner kroner om året.

Transportdebatten spørger derfor et nyt hold af debattører: Svigter regeringen den kollektive trafik, og hvad bliver i så fald konsekvenserne? Eller er besparelserne en nødvendig prioritering, der kan give råd til andre offentlige investeringer?

Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Letbanen var oprindeligt lovet 830 millioner kroner i statslig støtte af en forligskreds i den tidligere regeringsperiode bestående af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og De Radikale, og det er de sidste 581 millioner kroner, der bliver annulleret, selv om der er allerede er udført arbejder på projektet, blandt andet en VVM-undersøgelse, der skal sendes til vurdering hos myndighederne.

Også Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen, er positiv over for projektet og udtaler til DR P4 i Nordjylland: ”Vi kan godt leve med, at det ikke er i 2016, at Aalborg får pengene, men letbanen er absolut ikke lagt død i min optik. Jeg håber og tror på, at den bliver til noget”.

Tilbage på sporet
Christian Roslev, direktør for Aalborg Letbane tror, trods et rundt 0 i dette års forslag til finanslov, fortsat på projektet: ”Det her er jo et forslag til finansloven; så vi skal gøre, hvad vi kan for at få det tilbage på sporet. Det er jo en investering, der skal afkaste en masse andre investeringer og føre Aalborg som by ind i fremtiden. Det er et projekt, som nogle visionære politikere har sagt, at vi skal gå efter,” udtaler Christian Roslev til DR P4 Nordjylland.

Aalborg Letbane er valgt på baggrund af, at udviklingen i Aalborg løber stærkt, blandt andet med udvidelser af Aalborg Universitet og Gigantium, Musikkens Hus, Nordkraft, ungdomsboliger i tusindvis og udvikling af flere centrale industriområder.

Dertil forventes 5.000 nye boliger og godt 3.000 nye arbejdspladser. I 2021 forventes også Universitetshospitalet i Aalborg Øst at åbne. Med letbanen bliver der skabt en effektiv kollektiv forbindelse fra hele Nordjylland, blandt andet til det nye universitetshospital, der vil få ca. 6.500 medarbejdere. Aalborgs vision for byens udvikling peger på op imod 25.000 flere indbyggere i 2025.

600.000 færre bilture om året
Den 12,3 kilometer lange letbane med 24 standsningssteder forventes at give 600.000 færre bilture i Aalborg om året. Med den generelle udvikling og letbanen bliver den kollektive trafik i størrelsesordenen 109.000 rejsende per døgn. I 2011 rejste kun 52.000 med busserne per døgn.

Med denne modernisering af den kollektive trafik – også i Aalborg - skabes der en langt større synergi mellem Aalborg, Aarhus, Odense og København. Det vil sikre, at man ikke alene vil kunne rejse hurtigere mellem landsdelene, men også vil kunne rejse mere behageligt rundt i de store byer med den kollektive trafik.

Alle byer, der planlægger letbaner i Danmark, har med stor interesse studeret Skandinaviens nyeste letbane ”Bybanen” i Bergen. Investeringerne i form af byudvikling har givet pengene 13 gange igen. Passagertilstrømningen er så stor, at man er i gang med at forlænge vognene, og nye vogne er allerede bestilt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Engelbrecht

Fhv. trafikkonsulent, Nærumbanen, fhv. letbane-rådgiver, Odense Kommune, letbaneredaktør, Letbanemagasinet
merkonom

0:000:00