Transportforsker: Debatten om fartkontrol er besynderlig

MEST LÆSTE: Det er mærkeligt at kritisere politiets fartkontrol, når rigtig mange mennesker systematisk kører for stærkt, og risikoen for at blive snuppet er ret lille, skriver Mogens Fosgerau i folketingsårets tredje mest læste debatindlæg på Altinget: transport. 

Af Mogens Fosgerau
Professor, Transport DTU

(Bragt første gang 2. marts 2017)

Det er nogle gange en lidt besynderlig oplevelse at følge debatten om fartkontrol på de danske veje. For eksempel er politiet blevet kritiseret for at have en mistillidsdagsorden i forhold til bilisterne. Det er en mærkelig kritik, når man nu ved, at rigtig mange mennesker generelt og systematisk kører for stærkt, samtidig med at risikoen for at blive snuppet er ret lille.

Der er således al mulig grund til at have mistillid til bilisterne, og det er sådan set derfor, vi har kontrol.

Det er ret let at konstatere, at det forholder sig sådan. Vejdirektoratets hastighedsbarometer er tilgængeligt for alle på nettet. Det fremgår klart, at danske bilister kører systematisk for stærkt.

Uden for Hovedstadsområdet er det så få, der overholder fartgrænsen, at selv gennemsnitshastigheden systematisk ligger pænt over den tilladte på alle vejtyper undtagen 130 km/t-motorveje. Enhver kan jo også konstatere ved selvsyn, at man bliver overhalet rigtig tit, hvis man holder sig til fartgrænsen.

Når det ikke er så slemt i Hovedstadsområdet, hænger det formentlig sammen med, at der er trængsel på vejene omkring København, hvorfor det på mange tidspunkter er svært at komme til at køre for hurtigt.

Overskridelserne skyldes altså i det store og hele ikke, at der ind i mellem er nogle, der glemmer at holde øje med speedometret, eller som en gang i mellem overser et skilt. Folk kører systematisk og dermed bevidst for hurtigt. Det er et mindretal, der holder hastigheden under det tilladte. Det hænger jo nok sammen med, at risikoen for at blive snuppet i en fartkontrol er meget lille.

For lidt kontrol giver fartoverskred
Der bliver for tiden kørt cirka 50 milliarder kilometer om året på de danske veje. I 2016 blev der givet cirka 600.000 fartbøder. Det svarer til en bøde per godt 80.000 km, hvilket vil sige, at en gennemsnitsbilist vil få mindre end én bøde på fire år. Udgiften til bøder er dermed forsvindende lille i forhold til, hvad det ellers koster at køre i bil. Statens samlede indtægter fra fartbøder er da også mindre end 1 procent af bilisternes samlede pengemæssige omkostninger til bilkørsel.

Vi ved, at sanktioner virker afskrækkende. Jo større chancen er for at blive snuppet, jo mere lovlydig er man. Hvis man altid med sikkerhed blev snuppet, hvis man kørte for stærkt, ville ingen gøre det. 

Hvis fartkontrollen skal få folk til at overholde fartgrænserne, gælder det derfor om, at den oplevede risiko skal være tilstrækkelig stor – alle steder. Opgaven for politiet er dermed at dele så mange bøder ud som muligt.

Hvis man politisk skulle få det ønske, at farten på vejene skulle bringes nærmere fartgrænsen, ville det derfor være en god idé at bede politiet om at uddele nogle flere bøder. At skælde ud på fartkontrollen for at være en pengemaskine, er bare en indviklet måde at sige på, at man alligevel ikke ønsker, at politiet skal kontrollere, og at bilisterne skal have lov til at bryde fartgrænserne i fred.

Fartkontrol virker
Egentlig har jeg svært ved at forstå, at der er noget at diskutere. Fartkontrol virker ved at give trafikanterne en risiko for at blive snuppet, hvis de kører for stærkt. Jo flere, der faktisk bliver snuppet, jo bedre virker det. Hvis ikke der bliver snuppet så mange, så virker det ikke særlig godt.

Så, jo tak. En effektiv fartkontrol giver penge i statskassen. Og hvem kan være imod det? Provenuet kunne bruges til at afløse andre skatter, som har forvridende effekter. Hvad for eksempel med at finansiere en reduktion af registreringsafgiften med fartbøder?

Det burde heller ikke være nødvendigt at diskutere, om politiet på forhånd skal annoncere deres kontroller. Det er jo en mærkelig ide. Det ødelægger jo hele ideen med fartkontrol, hvis bilisterne ved, hvornår de bliver kontrolleret. For så får de jo samtidig at vide, hvornår de ikke bliver kontrolleret, og dermed at vide hvornår de risikofrit kan køre ligeså meget for hurtigt, som de plejer.

Høj fart er farligt
Til slut er det værd at sige et par ord om trafiksikkerhed og fartgrænser. Det er elementær fysik, at det er farligere at køre hurtigt, end det er at køre langsomt. Det er lige så elementær fysik, at man kommer hurtigere frem, hvis man kører hurtigt.

Hvad er så vigtigst?

Det er begge dele, selvfølgelig. Vi vil ikke afskaffe trafik af hensyn til sikkerheden, og vi vil heller ikke give hastigheden fri af hensyn til fremkommeligheden. Hvor afvejningen og dermed fartgrænserne skal ligge, er ultimativt et politisk spørgsmål, som man kan diskutere for og imod.

Hvis man synes, fartgrænserne er for lave, så må man jo sætte dem op. Når man på den anden side har vedtaget fartgrænser, synes jeg, det er svært at være imod, at de skal overholdes, og dermed at der skal kontrolleres effektivt, hvilket vil sige væsentlig mere end i dag.

Forrige artikel Direktører: Big data skal skabe effektiv infrastruktur Direktører: Big data skal skabe effektiv infrastruktur Næste artikel Direktør: Vi risikerer at ende som en sort benzin-ø i et elektrisk Europa Direktør: Vi risikerer at ende som en sort benzin-ø i et elektrisk Europa
Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

Besparelser på DSB nærmer sig en milliard årligt

BAGGRUND: Statens årlige tilskud til DSB er reduceret med over 700 millioner kroner, siden den tidligere SR-regering lagde grunden for statsbanernes økonomi frem til 2024. Forude venter et usikkert årti.