Vognmænd advarer kommuner: Social dumping rammer jer først

Af Erik Østergaard
Adm. direktør i DTL-Danske Vognmænd

Så nærmer kommunalvalget sig, og vi skal igen diverteres med løfter om bedre mad til de ældre, mere økologi i børnehaverne og bedre gadebelysning på Lykkevej – alt sammen fint nok.

Men der er også dagsordener, der ellers typisk finder sted på Christiansborg eller i Bruxelles, der helt åbenlyst burde interessere kommunalpolitikerne mere.

Social dumping rammer kommunekassen
For når social dumping slår igennem – så er det faktisk i lokalmiljøet og i kommunerne, det mærkes først. De mange negative effekter af social dumping sætter sig nemlig igennem i kommunekassen, når man mister skatteindtægter fra de vognmandsvirksomheder, der lukker, og de skattebetalende danske chauffører erstattes med lavtlønnede østeuropæere.

Et chaufførjob eller en vognmandsvirksomhed tabt har altså en række af konsekvenser – en slags kædereaktion - der betyder tabte skatteindtægter for kommunen. I kølvandet på dét følger øgede udgifter til sociale ydelser. Den medhjælpende ægtefælle mister også jobbet. Eller regnskabsføreren. Og i næste led koster det hos mekanikeren, lastbilopbyggeren, i synskontrollen og så videre, fordi de får færre kunder i butikken. Disse borgere taber købekraft i lokalområdet. Det rammer også forpagteren af en rasteplads, for når alt er optaget af langtidsparkerede øst-lastbiler, så kører familien Danmark forbi. Og dermed mistes der indtægter også dér.

At social dumping har direkte betydning ude i kommunerne er altså uafviseligt.

Kommunalpolitikerne sidder med et betydeligt ansvar for at dæmme op for social dumping. Lad derfor dette blive et tema i den forestående valgkamp.

Erik Østergaard
Adm. direktør i DTL

Østchauffører, der bor og arbejder i deres lastbiler i månedsvis i træk, har i stigende grad rastepladser, havnearealer, parkeringspladser og sågar sideveje i skovene til deres levested, langt fra Rumænien og Bulgarien, mens de venter på næste transport.

Skatteyderne betaler
De lægger nærmest ingen penge i butikkerne, betaler ikke skat i Danmark og de spærrer bogstavelig talt for de kunder, der normalt sikrer stedet sin omsætning. Og alligevel imødekommer flere og flere kommuner ønsker om at bidrage til muligheden for at stille faciliteter til rådighed for øst-chaufførerne. Dermed bliver det et kommunalpolitisk anliggende, for eksempel om man vil lade lokalplaner vige, om man vil samle regningen op – og på skatteydernes og borgernes vegne sanktionere social dumping i ens nærmiljø.

For det er dét, der sker: Hvis en kommunalbestyrelse på henvendelse fra en virksomhed dispenserer fra lokalplanen, så der kan bygges ”chaufførhoteller” i industriområder, eller man ”samler regningen op”, når øst-chauffører har renset oliefiltret tilpas mange gange, og forrettet nødtørften i buskene endnu flere gange – ja, så lader man de almindelige regler, der gælder for andre, tilsidesætte – og man lader skatteyderne betale og rense op efter nogle virksomheder, der spekulerer i ikke selv at sikre ordentlige – og lovlige – rammer for deres arbejdskraft.

Reelt sanktionerer man social dumping og understøtter muligheden for, at vi fortsat bytter gode danske arbejdspladser, på danske løn- og arbejdsvilkår, ud med udenlandske chauffører på et parallelt arbejdsmarked. Og så har jeg slet ikke nævnt det urimelige i livsbetingelserne for øst-chaufførerne, hvad der er et kapitel for sig selv.

Men værst af alt, så bryder vi gradvist den danske model og ønsket om et ordentligt arbejdsmarked ned. Øst-udvidelsen skulle handle om at styrke de nye medlemslande – ikke om at svække og ødelægge det velfungerende i de gamle EU-lande.

Kommunalpolitikerne sidder således mange steder med et betydeligt ansvar for at dæmme op for social dumping. Lad derfor dette blive et tema i den forestående valgkamp.