Erhvervsuddannelserne skal tilpasses den regionale virkelighed

Hvis vi ikke bare skal lave bedre erhvervsuddannelser, men også mere attraktive erhvervsuddannelser, der sælger billetter hos de unge, er det afgørende vigtigt at tænke uddannelserne ind i den regionale virkelighed.

Carl Holst (V)
Næstformand i Danske Regioner

Af Carl Holst (V)
Næstformand i Danske Regioner

Skal erhvervsuddannelserne igen være lige så attraktive som de gymnasiale uddannelser, kræver det et stærkere brand, der signalerer vækst, udvikling og muligheder.

Vejen går over øget kvalitet, kortere transporttid og flere praktikpladser.

Mens kun knap hver femte unge vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen, har gymnasierne været dygtige til at få de unges - og deres forældres - opmærksomhed.

Alle er enige om, at vi skal have flere unge til at tage især en erhvervsuddannelse. Virksomhederne har behov for flere faglærte, og vi har som samfund brug for, at de unge træffer uddannelsesvalg, der bringer dem i arbejde.

Men hvordan får vi overbevist de unge om mulighederne, når udfordringerne er manglende ungdomsmiljø, uigennemskuelige uddannelsesmuligheder og for få praktikpladser?

Bredere indgange og kortere transporttid
Der vil i fremtiden opstå et behov for flere faglærte. Flere virksomheder og brancher melder allerede nu, at de ikke kan få de faglærte, de har brug for. Det er afgørende for fremtidens vækst, at flere unge får en erhvervsuddannelse. Det er også afgørende, at de unges kvalifikationer matcher erhvervslivets behov.

Vi vil derfor pege på tre forslag til, hvordan erhvervsuddannelserne igen kan blive attraktive for de unge.

For det første er det helt lavpraktisk en forudsætning, at de unge på erhvervsuddannelserne ikke skal bruge langt mere tid på at nå deres uddannelsessted end deres kammerater på gymnasierne.

Man kan nemlig se en direkte sammenhæng mellem fuldført ungdomsuddannelse og transporttid. Her vil brede indgange til erhvervsuddannelserne og øget tværfaglighed i grundforløbene betyde, at der bliver flere uddannelsessteder at vælge imellem og dermed kortere transporttid for mange.

Erhvervsuddannelser, der henvender sig til regionale væksterhverv 
For det andet er indsatsen for flere praktikpladser en evig udfordring. Hvert år lukker hver femte virksomhed, og nye starter op.

Det kræver derfor en systematisk, løbende og vedblivende indsats på regionalt niveau, hvis vi skal opdyrke alle potentielle praktikpladser. Regionale erfaringer viser, at der på den måde kan skaffes op til 30 procent flere praktikpladser.

For det tredje - og helt afgørende - skal de unge også sikres fremtidens vækstkompetencer.

Bredere indgange og længere grundforløb giver mulighed for at sammensætte uddannelserne på tværs, så de i højere grad matcher det omkringliggende erhvervslivs behov. Men hvorfor ikke gå skridtet videre og skabe uddannelser, der direkte henvender sig til de regionale væksterhverv?

80 procent af de unge bor fortsat i regionen efter endt faglig uddannelse, og erhvervsskolerne uddanner således i høj grad de unge til et regionalt arbejdsmarked.

Skal tilpasses regional virkelighed
Når vi ved, at cleantech og velfærdsteknologi er væksterhverv i Region Hovedstaden, og off-shore er det i Syddanmark, er det jo oplagt at gennemføre fælles forløb med dette fokus. Og det kan ske på tværs af bløde sosu-fag, merkantile fag og det tekniske område.

Hvis vi ikke bare skal lave bedre erhvervsuddannelser, men også mere attraktive erhvervsuddannelser, der sælger billetter hos de unge, er det afgørende vigtigt at tænke uddannelserne ind i den regionale virkelighed.

Alle unge skal naturligvis have de samme grundlæggende kompetencer, så de er en del af det nationale arbejdsmarked. Men kan vi vise de udviklingstendenser og muligheder, der er i regionale vækstmiljøer, kan vi også give dem noget at sigte mod og noget at være stolte af.

Og så tror jeg for alvor, at vi kan vende udviklingen for erhvervsskolerne.