Vi har fået sat en skræmmende sort fed streg under, at i hvert fald Helge Sander er fuldstændig ligeglad med, at de her studerende skal gå i op til et år uden at få SU og oven i købet skal betale for deres uddannelse.

Johanne Schmidt-Nielsen
Forskningsordfører, EL

Videnskabsminister Helge Sander (V) og undervisningsminister Bertel Haarder (V) var onsdag begge kaldt i samråd for at diskutere brugerbetaling af suppleringskurser.

Det var medlem af Videnskabsudvalget Johanne Schmidt-Nielsen (EL), der havde sat spørgsmålstegn ved, hvorfor universiteterne tager betaling fra studerende på de såkaldte professionsuddannelser, hvis de efter endt uddannelse ønsker at tage en kandidatuddannelse.

På flere uddannelser fungerer det sådan, at professionsbachelorer, inden de påbegynder den egentlige uddannelse til kandidat, skal tage en række suppleringskurser, og det er dem, de studerende skal betale for.

Betaling for supplering
Schmidt-Nielsens spørgsmål ved samrådet bunder i en henvendelse fra en ung studerende, Marie, der efter at have afsluttet sin uddannelse på Suhr's Seminarium har ønsket at læse videre på Roskilde Universitet. Men det er blevet en dyr fornøjelse. Hun skal nemlig betale 20.000 kroner for sin uddannelse og desuden undvære SU i den periode, hun skal modtage suppleringsundervisning.

Supplering bør være undtagelse
Men der er ingen hjælp at hente til Marie eller andre trængte studerende, slog især Helge Sander fast i samrådet. Han meddelte, at han gerne vil se på, hvordan man kan gøre overgangen fra professionsbachelor til kandidat lettere, men en egentlig ændring af reglerne kan det ikke blive til.

"Supplering bør være en undtagelse, og derfor ville jeg være meget betænkelig ved at skabe incitamenter til at forlænge studietiden ved at betale. Jeg vil meget hellere gå den anden vej og gøre mulighederne for at gå fra professionsbachelor-uddannelsen til universiteterne så gode som muligt. Dette kunne for eksempel ske ved at udbyde flere uddannelser, hvor der er direkte adgang for professionsbachelorer," sagde ministeren i sit svar til Johanne Schmidt-Nielsen.

Problemet er ikke enestående
Og der var ifølge ministeren flere årsager til afslaget. Dels vil betalt supplering betyde studieforlængelse for de studerende, dels begrænser problemet sig ifølge Sander til Marie og andre studerende på RUC.

"Vi har et særligt problem på Roskilde Universitet, der har specielle krav til supplering for professionsbachelorer. Men det begrænser sig til dét specifikke universitet."

Den påstand var Johanne Schmidt-Nielsen dog langtfra enig i. Hun mener, at mange professionsbachelorer er nødsaget til at betale for deres videreuddannelse.

"Der er masser af studerende, der står i samme situation som Marie," sagde Schmidt-Nielsen.

En udstrakt hånd
Men hvor Sander var kategorisk afvisende over for at ændre på reglerne, kom undervisningsminister Bertel Haarder undervejs i samrådet med en udstrakt hånd til Johanne Schmidt-Nielsen, selvom han dog heller ikke ønskede at ændre på de eksisterende regler. Men:

"Jeg vil gerne tage sagen med i SU-forligskredsen, hvor vi kan diskutere, hvad der kan gøres. Sagen ligger mig meget på sinde, der er jo tale om menneskæbner," sagde ministeren, der dog ikke ikke kom ind på en eventuel fjernelse af betaling af suppleringsfag.

Minister vil ikke hjælpe
Dermed kunne Johanne Schmidt-Nielsen gå hjem med en ikke helt uforrettet sag.

"Det er positivt, at undervisningsministeren vil tage sagen med til forligskredsen omkring SU, men derudover må man sige, at vi har fået sat en skræmmende sort fed streg under, at i hvert fald Helge Sander er fuldstændig ligeglad med, at de her studerende skal gå i op til et år uden at få SU og oven i købet skal betale for deres uddannelse," sagde Johanne Schmidt-Nielsen efter samrådet.

Hun vil nu vende tilbage til Marie med svaret fra de to ministre.