Unge ta'r ansvar på Folketingets åbningsdag

KORT NYT: Mange unge interesseorganisationer, der repræsenterer studerende har fundet sammen for at demonstrere i håbet om bedre undervisningsforhold.
Fakta
De unge demonstrerende har fem mærkesager:
  • Der skal være penge til kvalitet i uddannelsessystemet, nedskæringer er uansvarlige

  • Der skal være praktikpladser til alle

  • Flere skal kunne få en uddannelse

  • Ungdomsarbejdsløsheden skal bekæmpes

  • SU'en må ikke blive forringet

Af Julie Munch Hjort
Folkeskolepraktikant, Mosedeskolen 9.a.

Unge er utilfredse med nedskæringer, SU-forringelser, mangel på praktikpladser og øgede krav om at komme hurtigt igennem uddannelsessystemet. Mange unge interesseorganisationer, der repræsenterer studerende, har derfor fundet sammen i en stor fælles demonstration.

Demonstrationerne er tilrettelagt af organisationen Unge ta'r ansvar. Demonstrationerne vil finde sted tirsdag d. 5. oktober, på Folketingets åbningsdag, i København, Odense, Sønderborg, Århus og Aalborg. Demonstrationerne starter kl. 16.00. Ens for alle demonstrationerne er, at man i fællesskab vil gå en rute, og ved slutpunktet vil der bl.a. blive afholdt taler.

På Unge ta'r ansvars Facebook-side skriver de blandt andet:

"Politikerne forventer, at vi unge skal trække et kæmpe læs for Danmark i fremtiden. Vi står klar til at tage ansvar, men hvis det skal lade sig gøre, er vi nødt til at blive prioriteret fra politisk hold."

Frederik Gjørup Nielsen, formand for Dansk Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og talsmand for kampagnen, skriver i en pressemeddelelse:

"Der er store besparelser på unge og uddannelser i regeringens forslag til finansloven. Det er derfor, vi demonstrerer. Det er altafgørende for Danmarks fremtid, at vi får flest mulige igennem uddannelse. Derfor skal der investeres i uddannelser, for det kan nemlig betale sig."

Frederik Gjørup Nielsen kan ikke give noget præcist svar på, hvor mange der deltager i demonstrationerne. Men ifølge Politiken skulle op mod 30.000 demonstrerende deltage.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00