Besparelse på produktionsskoler er blændværk

I dag kan unge, som dropper ud af en ungdomsuddannelse, starte på en produktionsskole, hvor den særlige pædagogik, det praktiske sigte og den intense vejledning får 60 procent af alle produktionsskoleelevernes vedkommende betyder, at de starter på en uddannelse bagefter. Men efter årsskiftet er det slut, hvis regeringen får vedtaget et nyt lovforslag, som førstebehandles i Folketinget i morgen fredag.

Med lovændringen sparer staten ifølge beregningerne i lovforslaget 382 millioner kroner over fire år, fordi færre elever vil starte på landets knap 80 produktionsskoler. Men den beregning holder ikke, mener formanden for Produktionsskoleforeningen, Lennart Damsbo-Andersen, som også er medlem af Folketinget for Socialdemokraterne. Han forstår ikke, hvordan undervisningsministeren er kommet frem til det resultat.

"At de unge ikke går på en produktionsskole betyder jo ikke, at de ikke er en udgift. I stedet for så starter de måske på en anden uddannelse eller stiller sig i køen på jobcenteret. Det vil aldrig blive omkostningsfrit, at den gruppe af unge ikke går på produktionsskole," siger han.

Den kritik bakkes op af formanden for Danmarks Vejlederforening, Bo Svane Møller:

"Det er en udgift, som man flytter rundt. Tænk, hvad det koster, hver gang en ung falder fra en uddannelse og starter på en ny. Det er ressourcespild," siger han.

En særlig skoleform
Hvert år har produktionsskolerne fra 9.000 til 10.000 årselever fra 18 til 25 år i forløb af op til et års varighed, og eleverne tilhører typisk gruppen af de svageste unge. Lennart Damsbo-Andersen anslår, at den nye stramning vil ramme cirka 1000 årselever.

Ifølge Lennart Damsbo-Andersen er der få alternativer til den gruppe af unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse, hvis de ikke har mulighed for at gå på produktionsskole, og han efterlyser et svar på, hvor de unge skal gå hen.

Hos UU-vejlederne, som blandt andet står for at vurdere unges uddannelsesparathed efter folkeskolen samt vejledning i uddannelsessystemet, kender de heller ikke svaret. For produktionsskolen er et unikt tilbud til en gruppe af unge, som af den ene eller anden årsag falder fra ungdomsuddannelserne, mener Bo Svane Møller.

"Hvis det er en social problematik, som får den unge til at falde fra ungdomsuddannelsen, så er det ikke sikkert, at den problematik bliver løst, fordi de starter på en anden uddannelse," siger han og forklarer, at produktionsskolerne har meget stor betydning for, om 95-procents-målsætningen kan nås.

"Det er et godt alternativ for de unge og en god måde at holde dem i uddannelsessystemet på samtidig med, at de får reelle kompetencer ud af det. Det er ikke et helle for de unge, men et godt sted at komme videre fra," siger han.

Nu er det op til UU-vejledningen 
Dog er der en kattelem i lovforslaget, så det bliver muligt for de "frafaldne" unge at starte på produktionsskole, hvis UU-vejledningen (Ungdommens Uddannelsesvejedning) vurderer, at det er det rette tilbud til den unge. Og den mulighed har stor betydning, mener uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti, Marlene Harpsøe.

Produktionsskolerne har gode erfaringer med den svage restgruppe af unge mennesker, som ikke umiddelbart er uddannelsesparate, og 60 procent af eleverne fortsætter i uddannelse - hvor skal den gruppe af unge, som loven rammer, gå hen nu?

"Først og fremmest vil jeg gerne kvittere for, at de er gode, og at vi derfor i Dansk Folkeparti bakker op om produktionsskolerne og den skoleform, for de samler de allersvageste op og gør et godt stykke arbejde. Men det er rimeligt nok, at man siger, det kommer an på, hvad UU-vejledningen siger. Og der må man forholde sig til, hvilket tilbud som er det bedste for den unge. Og hvis UU-vejledningen siger, det er det bedste for den unge at komme på produktionsskole, så kan den unge jo stadig det, selvom det ikke står direkte i loven, at man kan blive optaget alene af den grund, at man er faldet fra en ungdomsuddannelse," siger hun.

Økonomien i forslaget er at spare 380 millioner kroner over fire år - er den besparelse realistisk, og hvorfor spare på produktionsskolerne, når pengene vil blive brugt et andet sted på de samme unge?

"Jeg er politiker, og vi har ikke nødvendigvis speciale i regnemetoder, så det spørgsmål synes jeg, du skal stille i Undervisningsministeriet. Jeg har tillid til, at man opgør det på en måde, som sikrer, at man får valide tal."

Men de unge koster jo stadig penge, selvom de ikke går på produktionsskole?

"Der får vi jo at se næste år, hvad de penge skal bruges til, så det er lidt for tidligt at sige endnu. Hvis man har været optaget på en ungdomsuddannelse, så er man forholdsvis stærk, men der kan jo selvfølgelig være nogle sociale begivenheder, som gør, at man falder fra, og der skal den unge jo selvfølgelig hjælpes på plads, så man kommer ind i uddannelsessystemet igen. Men det er ikke sikkert, at man skal på produktionsskole. Men hvis UU-vejledningen vurderer, at det er produktionsskole, som den unge skal på, så er det udmærket med mig."

Så man ligefrem risikerer, at stort set hele gruppen af frafaldne unge bliver vurderet til at skulle på produktionsskole i UU-vejledningen?

"Det er ikke til at vide. Det er op til UU-vejledningen, så det vil jeg lægge i hænderne på dem."

Udover at indsnævre kriterierne for optagelse på produktionsskolerne indeholder lovforslaget også en harmonisering af skoleydelsen, som hjemmeboende unge over 18 år modtager, med SU'en for hjemmeboende.