Gør din indflydelse gældende på Christiansborg

Af Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Britta Schall Holberg mener, at landspolitikere, hvis de får plads i professionshøjskolernes bestyrelser, vil være i stand til at værne de mindre uddannelser i udkantsområderne, fordi de ikke alene vil tage beslutninger på baggrund af økonomiske hensyn, men derimod overordnede hensyn for at sikre uddannelser i udkantsområderne.

Desværre forholder det sig sådan, at økonomiske hensyn er helt fundamentale, når man skal drive professionshøjskoler eller andre uddannelsesinstitutioner i dagens Danmark. Uddannelserne og deres institutioner er taxameterfinansierede, og det betyder, at vejen til bedre uddannelsesøkonomi bestemmes af antallet af studerende og de takster, der fastsættes på de årlige finanslove.

Og når man ser på de årlige finanslove, er der ikke siden professionshøjskolernes etablering sket noget markant tiltag for at bedre institutionernes økonomi. Skolerne har fået tilført penge fra globaliseringspuljen - men har samtidigt mistet andre tilskud, sådan at slutresultatet slet ikke har været det økonomiske løft, der ellers var stillet i udsigt i forbindelse med de politiske forlig om etablering af professionshøjskoler og erhvervsakademier. Og der er slet ikke tale om, at professionshøjskolernes uddannelser er blevet forgyldt på samme måde som universitetsuddannelserne, tværtimod.

Britta Schall Holbergs interesse for den regionale uddannelsesdækning er fuldt forståelig. Men et godt råd er altså at starte i den modsatte ende af beslutningsprocessen: i forhandlingerne om udmøntning af globaliseringspuljen og de årlige finanslove.

Bente Sorgenfrey
Formand for FTF

Tilstedeværelsen af én eller flere landspolitikere i en professionshøjskoles bestyrelse skaber ikke uden videre bedre økonomi. Hvis landspolitikerne ønsker at sikre uddannelser i udkantområderne kunne de med fordel starte med at øve indflydelse på de økonomiske rammer for at drive bl.a. de videregående uddannelser på Undervisningsministeriets område. De kunne sikre penge til uddannelserne og til den udviklingsforpligtelse, som hviler på institutionerne. De kunne sikre, at professionshøjskoler og erhvervsakademier var nævnt i regeringsgrundlaget - de uddanner trods alt 2/3 af alle med en videregående uddannelse.

Men nej: regeringens fokus er rettet mod universiteter og folkeskole. Hvad der ligger der imellem interesserer man sig ikke for ud fra en uddannelsespolitisk vinkel, i hvert fald ikke hvis man skal tro regeringsgrundlaget, der efter overskriften udstikker retningen for Danmark frem til 2020. Her er professionshøjskoler og erhvervsakademier ikke nævnt med ét ord.

Britta Schall Holbergs interesse for den regionale uddannelsesdækning er fuldt forståelig. Men et godt råd er altså at starte i den modsatte ende af beslutningsprocessen: i forhandlingerne om udmøntning af globaliseringspuljen og de årlige finanslove. Det er nemlig her, problemet skal løses.