Hårde odds for Nedergaard

MÅLING: Der er ikke megen tiltro til Tina Nedergaard. Under hver fjerde mener, at hun vil klare sig bedre end sin forgænger. Men hun kan overraske, mener politisk kommentator.
Halvdelen af danskerne mener ikke, at Tina Nedergaard (V) vil klare det bedre end sin forgænger Bertel Haarder (V).
Halvdelen af danskerne mener ikke, at Tina Nedergaard (V) vil klare det bedre end sin forgænger Bertel Haarder (V).Foto: www.venstre.dk
Morten Øyen

Det er virkelig en af de rigtig tunge drenge, hun skal efterfølge.

Thomas Larsen
Politisk kommentator, Berlingske Tidende

Det er nogle store sko, som den nyudnævnte undervisningsminister Tina Nedergaard (V) skal fylde ud. Hendes forgænger på posten, partifællen Bertel Haarder (V), endte med at have siddet små 16 år i embedet i alt.

Og det tyder ikke på, at danskerne levner den nye minister mange chancer for at gøre det bedre end sin forgænger.

En ny meningsmåling fra A&B Analyse fortaget for Altinget | Uddannelse viser, at kun 22,9 procent mener, at Tina Nedergaard kan klare opgaven bedre end Bertel Haarder. Endnu mere nedslående for den nye minister er det måske, at næsten halvdelen (49,5 procent) af de adspurgte mener, at hun ikke vil klare sig bedre.

Svært at skulle efterfølge Haarder
Det er dog ikke overraskende for politisk kommentator på Berlingske Tidende, Thomas Larsen.

''Man skal huske på, at Bertel Haarder ikke alene har været i politik i årtier. Han har nærmest også siddet årtier på Undervisningsministeriet. Derfor er udfordringen for Tina Nedergaard nærmest dobbelt så svær. Det er virkelig en af de rigtig tunge drenge, hun skal efterfølge,'' siger han.

Thomas Larsen mener også, at Tina Nedergaards manglende ministererfaring kan også spille ind.

"Det er selvfølgelig helt utaknemmeligt at komme ind som - i hvert fald i befolkningens øjne - meget grøn politiker, og så skulle følge efter en meget betydningsfuld politiker,'' siger Thomas Larsen.

Muligheder for at overraske
Opgaven tegnede sig allerede inden udnævnelsen til at blive svær. En analyse foretaget umiddelbart før rokaden af A&B Analyse for Altinget | Uddannelse viste, at halvdelen af de adspurgte mente, at Bertel Haarder skulle forsætte efter en rokade.

Thomas Larsen vil dog ikke nødvendigvis afskrive Nedergaard fuldstændigt. Han peger på, at netop de lave forventninger kan blive en fordel for hende:

''Hun kan måske komme til at udnytte chancen som en, der er ekstremt undertippet,'' siger han.

Thomas Larsen peger på, at forholdet mellem Bertel Haarder og Danmarks Lærerforening aldrig blev helt varmt. Her kan Tina Nedergaard overraske:

''Bertel Haarder har haft store interne problemer med at hans forhold til f.eks. Danmarks Lærerforening. Og hans forhold til Anders Bondo (formand for DL, red.) har i nogle perioder virkelig været forpestet. Her kan Nedergaard overraske ved at bygge alliancer og sørge for at hun får vundet, i hvert fald dele af Danmarks Lærerforenings stab," siger han og forsætter:

"Så kan hun undgå langvarige konfrontationer med lærerstanden," siger Thomas Larsen.

V-vælgere også skeptiske
Tallene bliver ikke mere positive for Nedergaard, hvis man ser på de adspurgtes politiske tilhørsforhold.

En ting er, at De Konservatives vælgere ikke tror, at hun kan gøre det bedre. Her er det blot 17,1 pct., der er af den overbevisning. Men også blandt Venstres egne vælgere er der en udbredt skepsis mod hende. Her er det således kun 18,1 pct., der tror, at hun kan klare sig bedre end Bertel Haarder.

Blandt de nye ministre er Tina Nedergaard den, som de adspurgte har lavest tiltro til kan løfte opgaven bedre end sin forgænger.

Dokumentation

Spørgsmål:
"Tror du, at Tina Nedergaard bliver en bedre undervisningsminister end Bertel Haarder?"

 Total
Ja22.9
Nej49.5
Ved ikke27.7

 

 




 
 DFKVSRSFEL
Ja19.817.118.125.427.328.134.5
Nej53.452.453.750.036.442.441.4
Ved ikke26.728.228.224.636.429.624.1

Undersøgelsen er foretaget på nettet af A & B Analyse for Altinget.dk ultimo februar 2010. Den er baseret på 1119 repræsentativt udvalgte svarpersoner.

Grafik: Tyson Lyall


Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00