SF's superministerium møder kritik
Her følger det samlede forslag til en ny ressortfordeling fra næstformand i SF's folketingsgruppe Astrid Krag.
- Statsministerium
- Finansministerium
- Erhvervs-, Videnskabs og Innovationsministerium
- Skatteministerium
- Beskæftigelsesministerium
- Kulturministerium
- Indenrigs- og Sundhedsministerium (inkl. folkekirken og trossamfund)
- Transportministerium
- Justitsministerium
- Integrations- og Ligestillingsministerium
- Miljø- og Klimaministerium
- Forsvarsministerium
- Undervisningsministerium
- Landbrugs-, Fødevare og Fiskeriministerium
- Socialministerium
- By- og Boligministerium
- Udenrigsministerium (med udviklingsminister)
"Det er en dårlig ide, for det giver rigtig god mening, at Videnskabsministeriet og Undervisningsministeriet igen er sammen, så vi kan få et samlet ministerium for de videregående uddannelser," siger Enhedslistens uddannelsesordfører Johanne Schmidt-Nielsen.
Astrid Krags opdeling ligger blandt andet ikke i tråd med tanken bag professionsbachelor-uddannelsen, forklarer hun, for der er tanken, at de studerende fleksibelt kan manøvrere mellem de forskellige videregående uddannelser. På samme måde er målet, at professionshøjskolerne og universiteterne i højere grad skal samarbejde om forskningen, understreger ordføreren. En tankegang, som uddannelsesordfører Christine Antorini (S) også tidligere har slået på tromme for (se link).
Johanne Schmidt-Nielsen bider især mærke i, at SF's skitse-forslag kobler "erhverv" sammen med "videnskab".
"Det er afgørende at holde fast i, at uddannelse og forskning også har andre formål end at servicere erhvervslivet. Og man kan frygte, at de andre formål bliver glemt, hvis man ligger forskningen sammen med erhvervsministeriet," siger hun.
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Imran Rashid: Brinkmann undervurderer skærmenes psykologiske magt over vores børn
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Aktører frygter forhastet epx: "Vi risikerer at lave et håndværkertilbud"























