17. januar 2011 kl. 22.00

Arbejdsgruppe gransker SU til udlændinge

SU: En arbejdsgruppe er nedsat til at gennemgå eksisterende regler og nye muligheder for at begrænse adgangen af udlændinge på dansk SU. Vi skal ikke være flinke-gode, når EU-retten skal tolkes, lyder det fra undervisningsministeren.

Morten Øyen

Redaktør

Fakta

Der var i 2010 7115 støttemodtagere af SU uden dansk statsborgerskab. Det er 10 pct. flere end i 2009.

Optjeningsprincippet, de regler man nationalt kan ændre på:

- Du er kommet til Danmark sammen med dine forældre, før du fyldte 20 år
- Du har boet i Danmark og været gift med en dansk statsborger i mindst to år, før du søger SU
- Du har haft arbejde uafbrudt i mindst to år med mindst 30 timer om ugen
- Du har haft bopæl i Danmark i mindst fem år

Kilde: SU-Styrelsen

En arbejdsgruppe skal granske SU-reglerne og foreslå nye muligheder for at begrænse adgangen af udlændinge på dansk SU. Det fortalte undervisningsminister Tina Nedergaard (V) Folketingets Europaudvalg fredag.

Det samlede beløb, som Danmark bruger på udenlandske statsborgere til SU, er nemlig løbet op i 648 mio. kr. om året, oplyste ministeren. Hertil kan en igangværende EU-retssag mod Holland skabe et smuthul, så udlændinge efter få ugers ophold i Danmark, kan tage dansk SU med til udlandet for at læse.

"Hvis EU begrænser vores regler, kan det - mod intentionen - bevirke, at vi skal betale taxametre til langt flere, end vi havde regnet med. Så kan ordningen komme under pres," sagde Tina Nedergaard.

Ikke flinke-gode
Arbejdsgruppen har ikke fået fastsat præcise målsætninger på SU-området. Det ligger dog allerede klart, at det nationalt fastsatte "optjeningsprincip" kan komme i spil. Undervisningsministeren gjorde det klart, at det skal undersøges, om Danmark kan stramme betingelserne for udenlandske statsborgere til at få dansk SU.

"Vi skal ikke være så flinke-gode, at alle andre kan tolke EU-retten på en måde som er billigere end den måde, vi fortolker på," sagde Tina Nedergaard.

Hollansk sag
Netop Holland er et land, der tolker EU-retten anderledes end i Danmark. I Holland kræver man, at den studerende skal have boet i landet i tre år ud af de seneste seks år. I Danmark er kravet, at man skal have opholdt sig i Danmark i to år i løbet af de seneste 10 år.

EU-Kommissionen har igangsat en principiel sag mod de hollandske krav. Men vinder Holland sagen, er der åbnet op for, at Danmark kan stramme reglerne mindst til det hollandske niveau. Taber Holland sagen, kan det derimod også vise sig at få store konsekvenser for de danske SU-regler.

Arbejdsgruppe klar til marts
Den arbejdsgruppe, der skal se på de danske regler og muligheder, blev nedsat som følge af finansloven for 2011, og skal foruden SU se mere bredt på udenlandske statsborgeres ret til sociale ydelser i det danske samfund. Udvalget regner allerede med at være færdig med sit arbejde til marts, hvilket dog er for sent til, at eventuelle forslag kan blive vedtaget i dette folketingsår.

Skal SU-reglerne laves om, skal det ske i SU-forligskredsen.

Politik har aldrig været vigtigere