Danskerne tror ikke på folkeskoleforlig

Tre fjerdedele af danskerne tror ikke på en aftale om folkeskolen inden det kommende folketingsvalg. Det viser en ny meningsmåling, som A&B Analyse har lavet for Altinget | Uddannelse.Det ville være rart, hvis der kom et bredt forlig om folkeskolen. Vi har brug for en fælles retning og ikke være afhængig af, hvilken regering der har magten. Man skal samlet fra Folketingets side være enige om at lave et fælles udspil om folkeskolen.
Benedikte Ask Skotte
Formand, Skole og Forældre
76 procent af de adspurgte svarer nej, 16 procent svarer ja, mens de resterende 8 procent er i tvivl.
Og det kommer ikke bag på Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, som hæfter sig ved, at der meget længe har været en hård og konfrontatorisk debat om folkeskolens fremtid.
"Det har været en af de mest brutale politiske slagmarker, hvor fronterne har stået skarpt over for hinanden, igennem længere tid," siger han og vurderer, at mange vælgere derfor har mistet troen på, at politikerne vil blive enige i forligskredsen.
Indsigt
Rune Heiberg Hansen50 årI dag
Stabschef, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Lars Eskesen80 årI dag
Fhv. formand, Nordea Invest, fhv. direktør, SDS, fhv. formand, Danmarks Sparekasseforening, fhv. næstformand, Arken
Per B. Christensen70 årI dag
Formand, Danske Professionshøjskoler, VIA University College og HF og VUC København Syd, fhv. medlem af kommissionen for 2. generationsreformer
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Ni uddannelsesaktører: Det er ikke rimeligt, at hhx ikke har samme økonomiske vilkår som andre gymnasier
- Faglærtes børn vælger oftere hhx

























