Julie Sommerlund
Hanne Leth AndersenKU-prodekan bliver institutleder på RUC
49-årige Julie Sommerlund er ny institutleder på Roskilde Universitet. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.
Hun kommer fra en stilling som prodekan for forskning og impact på Københavns Universitets Humanistiske Fakultet.
Rektor Hanne Leth Andersen ser frem til det nye samarbejde:
"Valget er faldet på en dygtig forsker og erfaren leder med stor indsigt i den humanistiske forsknings værdi og betydning for samfundet. Hun er en stærk og lydhør kommunikator med et skarpt blik for relationer og ekstern finansiering. Samtidig har Julie Sommerlund udtalt sans og talent for det tværfaglige, som vi vægter så højt på RUC," lyder det fra rektor.
Julie Sommerlund ser ligeledes frem til nye udfordringer i stillingen.
"Jeg er meget optaget af, hvordan humanistisk viden kan indgå i tværfaglige og praktiske sammenhænge, og det er et område, hvor IKH virkelig er stærkt. Desuden synes jeg, at instituttet og RUC har været gennem en spændende udvikling i de sidste år, og jeg glæder mig meget til at være med til at fortsætte denne udvikling," udtaler Julie Sommerlund i forbindelse med sit jobskifte.
Den nye institutleder er uddannet cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet og har desuden en ph.d.-grad fra Copenhagen Business School.
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Her holder politikerne og fagbosserne taler 1. maj
- Stort flertal stemmer ja til nye overenskomster i kommuner og regioner
- HF-formand om epx: "Vi skal holde snuden i sporet"
- Generalsekretær: Foreningslivet er ikke nostalgi og kulturarv. Det er samfundskritisk infrastruktur

























