Carolina Magdalene Maier
Per Paludan HansenCarolina Maier er ny sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd
Tidligere gruppeformand, politisk ordfører og ordfører for folkeoplysning og idræt for Alternativet Caroline Magdalene Maier er ny sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd.
Det skriver organisationen i en pressemeddelelse.
Caroline Magdalene Maier blev valgt ind i Folketinget for Alternativet ved valget i 2015. Ved folketingsvalget 5. juni mistede hun dog sin plads.
Men nu får den tidligere gruppeformand altså et nyt ansvarsområde som ny sekretariatschef i Dansk Folkeoplysnings Samråd.
"Vi har brug for folkeoplysningen til både at reflektere over og påvirke samfundsudviklingen. Vi skal videreføre og styrke de folkelige fællesskaber i Danmark. Det er, når vi bevæger os sammen, at vi bevæger samfundet. Jeg er meget ydmyg over at få lov til at være en del af det vigtige arbejde, det er at bevare og videreudvikle den stolte danske tradition for folkeoplysning,” siger Caroline Magdalene Maier i meddelelsen.
Inden sin tid på Christiansborg har Caroline Magdalene Maier blandt andet været ansat som centerleder for Videncenter for Patientstøtte og leder af Nordisk Arbejdsmiljø i Tryg.
Hun tiltræder stillingen i Dansk Folkeoplysnings Samråd 1. december.
D. 1. december starter jeg som sekretariatschef for @DFS_dk . Jeg glæder mig vildt til at arbejde for folkeoplysningens plads i samfundet, den er væsentligere end nogensinde 🦋 https://t.co/9etGpXKH6I
— Carolina M. Maier (@carolinamaier) November 7, 2019
Omtalte personer
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Minoritetsbørn bliver oftere slået, viser rapport. Men der er mindre chance for, at volden bliver opdaget
- Nyvalgt var bange for at blive ensom på Borgen: "Som aktivist har fællesskaber styrket min trivsel"
- S-profil ser de unge arbejdere vælge sit parti fra: “Det er da lidt voldsomt”
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- VU-formand om mistrivsel blandt unge: Staten kan ikke gøre dig glad. Det kan ansvar
























