BUPL har ansat ny vicedirektør.
Pædagog- og kluborganisationen har ansat Christina Barfoed-Høj, der kommer fra en stilling som kontorchef i Børne- og Undervisningsministeriet.
Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse.
Administrerende direktør Susanne Gerner Nielsen skal nu arbejde tæt sammen med Christian Barfoed-Høj, der bliver organisationens nye vicedirektør.
Christina Barfoed-Høj har mangeårig erfaring fra ministerier, hvor hun siden 2001 har tilbragt sit arbejdsliv.
Den nye vicedirektør begyndte i Socialministeriet som fuldmægtig i 2001, og siden har hun arbejdet i det daværende Familie- og Forbrugerministeriet, Velfærdsministeriet, Indenrigs- og Socialministeriet.
I 2011 begyndte hun at rette fokus mod børneområdet, hvor hun blev enhedsleder i det daværende Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.
I 2013 blev hun kontorchef i Undervisningsministeriet, hvorfra hun skiftede til Børne- og Undervisningsministeriet i 2017. Senest kommer hun fra en stilling som kontorchef i Dagtilbud i selvsamme ministerium.
Den nye vicedirektør takker i den forbindelse for 19 års arbejde i flere forskellige ministerier. Samtidig udtrykker hun sin glæde over, at fokus stadig vil være på børneneområdet:
"Heldigvis skal jeg stadig arbejde for børnene, dagtilbuddene, pædagogerne, lederne og en god pædagoguddannelse sammen med alle de gode folk i BUPL," skriver hun på LinkedIn.
Christian Barfoed-Høj er uddannet cand.scient.adm. ved Roskilde Universitet.
Hun tiltræder stillingen 1. august.
Omtalte personer
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Her holder politikerne tale grundlovsdag 2026
- Imran Rashid: Brinkmann undervurderer skærmenes psykologiske magt over vores børn
- JP/Politikens Hus indstifter ny demokratipris
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Aktører frygter forhastet epx: "Vi risikerer at lave et håndværkertilbud"























